Læs dagbog

Intet nogen steder gør en forskel længere

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 11. juli 2019 10:33

Jeg satte mig her i går morges fast besluttet på at finde et andet sted at bo. Jeg ledte efter et værelse eller noget lignende jeg kunne leje i første omgang.

Men der var hele tiden forhindringer.

Så skulle man være under 30.
Så skulle man være studerende.
Så skulle man være hankøn.
Så skulle man have fast arbejde.
Ingen steder måtte der være husdyr.
Og ellers var det for dyrt.

Så sad jeg bare og stirrede.

Hvad gør jeg så?

Jeg søgte på frivilligt atbejde i udlandet. Frivilligt arbejde med dyr.

Så kunne jeg tage væk på en slags ferie og måske virkelig få mærket hvad jeg vil.

Men det jeg fandt, der kunne have intressere var i Vietnam, Afrika eller ligende. Det har jeg ikke lyst til eller jeg tør det ikke! ?

Der var godt nok et sted, hvor man skulle rehabiliterer rovfugle, det lød spændende, men tidspunktet var fra okt til maj. Så det duede heller ikke.

Så kom jeg tilbage til Danmark.

Hvis jeg kunne finde noget, der optog min tid, min hverdag. Så jeg ikke går her hjemme alene så meget, med tid til alle de tanker, og ensomhed. Noget der kunne giver mig indhold.

Så kom jeg tilbage hvor jeg har været før. Genbrugsbutikker, internater osv.

Dybt suk. Jeg kommer ingen vegne. Igen og igen.

Jeg lukkede computeren. Skrev en indkøbsliste til aftensmaden, jeg har i weekenden lavet en ugentlig madplan, så det var nemt. Så kørte jeg ud og handlede som jeg plejer og ignorerede mig selv og mine følelser og behov.

Jeg kan simpelthen ikke overskue det. Det er så svært for mig, at skulle tage afsked med dette hjem, mine katte, min have. Jeg har på ingen måde lyst til at være andre steder.

Det her sted er mit liv.

Da jeg kom hjem fra byen var manden kommet hjem? Det var tidligt!

Uha tænkte jeg, hvad sker der nu?

Han kom ud: Skal jeg hjælpe med noget, bære noget ind?

Nej tak, jeg har det hele her.

Jeg pakkede ud, han løb en tur. Jeg sad her da han kom tilbage, og han satte sig.

Hvad har du lavet i dag? spurgte han.

Og jeg fortalte det hele, det jeg lige har skrevet her.

Du er en snotunge, sagde manden (et ord vi bruger kærligt her), du så helst jeg flyttede, men betaler så du kan blive her. Han smilede.

Ja, sagde jeg og smilede.

Vi talte lidt om lidt af hvert.

Så talte vi om ferien. Manden har taget 3 uge, som han plejer, men skal på en herreturssejlads fra sidst i anden uge og det meste af tredje uge. Det sårer mig vildt at han har valgt det, vi har ALTID holdt de tre ugers sommerferie sammen. Det ved han godt.

Skal jeg aflyse, spørger han nu. Nej, det skal du ikke, det er for sent. Skaden er sket.

Skal vi tage på ferie i den første uge til Amsterdam for eksempel? Så kan det være vi kan lokke den yngste med (den ældste er tilbage på arbejde der), hvis vi kalder det en shoppingtur!

Nej, vi skal da være alene og iøvrigt vil han da ikke med, nu da hans kæreste er kommet hjem fra efterskole.

Så talte vi om sommerhus, han forslog Fanø. Den var jeg med på. Jeg søgte lidt på nettet, alt udsolgt.

Så talte vi om et sommerhus vi havde lejet tidligere i Nordjylland, måske det var ledigt.

Vi aftalte at vi gik i køkkenet nu og så skulle jeg prøve at finde et sted i dag.

Da vi havde spist, sagde manden: Hvis vi finder et sted i Nordjylland kan det være at den yngste vil med, der er jo den der kitestrand?

Jag svarede: Hvis han bliver spurgt vil han selvfølgelig have sin kæreste med, så bliver det en helt anden ferie. Så kan vi jo ikke sige, at det kun er ham der må komme med. I så fald bliver han hjemme.

Manden: Det kan jo være at kæresten selv skal på noget ferie. Men ja, det havde jeg ikke lige tænkt over.

Ja, men hvis hun skal, kender jeg den yngste så godt, at han da langt hellere vil være her hjemme med vennerne end sidde i et sommerhus i Nordjylland med far og mor. Og det forstår jeg fuldt ud.

Jeg lukkede i derefter. Såret igen.

Hvorfor vil han have den yngste med? Vi ved begge han ikke har lyst til det. Han ville jo røvkede sig.

Jeg fatter ikke en brik?!

Jeg gik tidligt i seng fast besluttet på, at jeg ikke leder efter noget som helst i dag.

Fra nu af bor jeg "til leje" her, jeg passer mig selv og forventer absolut ingenting af manden.




Tak for jeres kommentar herinde. I kan skrive hvad i vil, det betyder ingenting. Jeg skriver, som jeg oplever det, så er det lige meget hvilken kasse jeg bliver puttet i.

Det gør ingen forskel.

Intet nogen steder gør en forskel længere.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg tror jo at I ville have gavn af at prøve ikke at bo sammen, men hvis ingen af jer i så fald kan beholde huset, så er det en noget større omvæltning og nedbrydning af alt der har været kan jeg godt se.
Men I ville i så fald finde ud af om I kun er sammen af tvang, eller om I ville få lyst til at ses, spise sammen, holde hyggeaftener sammen, tage på udflugter sammen osv. - eller om det mest af alt ville være ”pyha, nu er jeg fri for ham/hende”.

Jeg har prøvet det med at flytte hver til sit og beholde forholdet, og der sker nogle andre ting, som man ikke kan forudsige når man får plads, man får en fred der er skøn, men noget af modstanden med den anden kan fx ligefrem blive til følelsen af tomhed når den ingenting møder.... bum så møder man bare sig selv, en elendig makker at slås med...

Eventuelle behov og længsler for at gå ud og møde en anden, kan vakle gevaldigt i overbevisningen nu det rent faktisk er muligt, for hvad er det egentlig man vil, udover at man føler der mangler noget, et nyt menneske mangler sikkert også noget, og i så fald ville den eventuelle bro til forrige partner jo brydes, hvad hvis det fx var ham der fandt en anden, ville man føle lettelse, eller jalousi – hvis han blev forelsket i en anden....

Lidt som den tegning med de to hunde der gør bag hver deres stakit, i det øjeblik stakittet hører op, så hører deres aggressioner også op for ups – nu er det virkeligt.

Men det skal prøves før man kan vide hvordan man vil få det med det hele.
Der er jo også dem der virkelig bryder op og får det bedre i et nyt forhold.

Jeg tror ikke på det med at bo til leje samme sted som man boede sammen, det er for hverdagsagtigt.
I har ikke mulighed for at købe eller leje et helårssommerhus går jeg ud fra, det havde måske ellers været fint, sådan en lille base til dig.
Omvendt hvis du hellere vil ud og flyve selv, så er det jo spild af tid og penge at trække rundt i små nødløsninger...

Du er såret over at han – igen – har svigtet jeres fælles ferie.
Men hvorfor er du det, når du er så træt af ham og af at bo sammen og egentlig helst ville ”slå op” og flytte hvis det bare ikke var så besværligt, ja jeg spørger ikke for at kritisere men fordi det undrer mig, og fordi jeg tænker du måske finder nogle svar i det spørgsmål hvis du stiller dig selv det?

Skrevet af Skovtrolden, 11. juli 2019 15:02