Læs dagbog

Den forkerte vej

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 14. april 2018 00:39

Måske har han slet ikke fortjent min kærlighed?

Han har efterhånden så nok i sig selv.

Så meget at jeg er den eneste forældre her, når det hele brænder på.

For lige der, hvor det er allermest vigtigt for drengene, at der er nogle til at lytte, til at samle dem op og til at få tingene til at hænge sammen igen, ja så tænker manden kun på sig selv.

Der hvor det begynder at blive kompliceret, indviklet og krævende at være forældre, ja der trækker han sig, han dukker sig, velvidende hvor svært det er. (Og ja, nok netop derfor)

Velvidende at noget må der gøres.

Bare ikke af ham.

Drengene har begge haft brug for en forældre, en voksen, at tale med her til aften og jeg har talt på skift med dem begge på deres værelser.

På et tidspunkt siger jeg til manden, der ligger på sofaen, at jeg tror at den ældste måske har brug for ham.

Manden svare: Ej, jeg er ellers lige på vej i seng!

Men bliver liggende.

Jeg siger ikke mere, men går efter at have talt med den yngste over til den ældste igen.

Men inden i er jeg vred. Vred på manden.

Man kan ikke bare vælge, hvornår man gider at være forældre!

Jeg sagde til ham da jeg kom tilbage, at jeg synes at han var blevet ualmindelig selvoptaget!

Han sagde ingenting. Det forventede jeg heller ikke.

Jeg har nu sagt godnat og “puttet” begge drenge og ligger nu i sengen, manden ligger stadig i stuen!

Det går så meget, den forkerte vej, det her!

Kommentarer fra andre brugere

Hej Vinder.


Tak for kram i min dagbog :)

Jeg synes du skal prøve noget, når du beder manden gøre et eller andet.
Prøv at sige "Jeg vil gerne have at du..."
Det virker ret godt på børn, og også på nogle voksne.
Det bliver simpelt hen sværere at trække sig, og du gør det personligt, i stedet for bare "en option"...
Prøv det, det koster ikke noget.

Måske er din mand usikker?
Det kan både være omkring børnene, men også på dig?
Jeg ved det ikke.

Jeg tror han elsker dig.
Hvordan kan man også andet?
Og når det ellers går godt for dig, elsker du jo også ham.
Prøv ikke at lade modgang dominere jeres forhold.
Find i stedet på andre måder at få manden til at lette r.... på...
Og husk at belønne ham når han gør noget godt.
Belønningen kan være et smil, eller at du serverer et glas rødvin for ham, eller andet...

Og hvis intet virker, ja så er jeg tom for ideer...
Men du skal have et godt liv, og det får du også, på den ene eller den anden måde.


Kram, kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 14. april 2018 01:51

Hej jegvinder :) som jeg før har skrevet , så kender jeg scenariet . De mænd/fædre kan være nogle værre vatnisser , som stkker hovedet i busken eller kryber udenom, når det bliver lidt besværligt :( det er møg irriterende , når man syntes, at man er ene om ansvaret som forældre .

Jeg tror modsat af Bip, at du skal holde bolden på egen halvdel , så istedet for bebrejdelser, der sjældent kommer noget godt ud af eller en kommenderende tone så sig , hvad det gør ved dig , når han ikke tager del af ansvaret /opdragelsen , så jeg bliver ked af det istedet for du burde . Men som sagt, så kender jeg det så godt , selvom det jo ikke hjælper dig . Min mand haraltid krøbet udenom alt , der var besværligt og ubehageligt , ikke fordi han var magelig , men fordi han syntes, at jeg var bedst, men så bliver man jo aldrig bedre ;)

Kh mosi

Skrevet af Mosi123, 14. april 2018 16:42

Hej igen Vinder.


Ja, måske har Mosi ret...
Det lyder faktisk meget fornuftigt at fortælle ham hvad det gør ved dig...
Men trods alt, så gør det på din måde.
Intet er forkert, det er "bare" et spørgsmål om at få gjort det som tjener dig bedst.
Og på en måde som du har det godt med.
Tænk på dig selv, ikke? Det er der absolut ikke noget forkert i.


Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 14. april 2018 19:54

Hej Ch
Jeg har ikke kommenteret noget i årevis, men jeg har læst dagbøgerne i alle årene, så jeg ved, hvad der er sket.
Enten vælger du at være sammen med manden eller ej. Du kan ikke ændre ham eller hans handlemønstre. Han er som han er, han er den samme som han var inden han fik chancer. Arbejder, sejler og passer sig selv.
Jeg lyder hård nu, men bliv i det og accepter det eller flyt fra ham. Du kan kun arbejde med dig selv, ikke ham.
Jeg ville ønske, jeg kunne tage dig i hånden og snakke med dig, men det kan jeg ikke. Ikke fordi jeg vil påvirke dig i nogen som helst retning, bare snakke

Skrevet af macshy, 15. april 2018 05:43