Læs dagbog

Bang Bang

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 14. maj 2020 12:01

Vi havde aftaler med parterapeuten igen i går, denne gang individuelle samtaler på en time hver.

Det handlede om det bevidste og det ubevidste, og om hvordan vi ser os selv og hinanden.

Hold op, vi får ikke lov til at sove i timen!

Bang Bang - lige på og terapeuten er hamrende dygtig, ingen tvivl om det. Det er ikke bare snakke snakke, det er helt konkret, efter en plan han udviklet efter mange års erfaring, en plan ned til mindste detalje.

Det er fedt og det rykker, så vi begge allerede nu kan mærke, at hvis vi følger denne vej, så sker der noget godt. En god udvikling er i gang og det gør os begge glade og ikke mindst lettede. Samtidig kan vi mærke, at vi rykker tættere sammen, er meget mere opmærksomme og bevidste om hinanden. Det giver en vidunderlig følelse af tryghed, som vi begge har savnet længe.

Vi er begge glade for at vi tog dette skridt. Vi er på rette vej sammen.

Nu går der så næsten 14 dage før vi skal til parterapi igen, pga. helligdage og at manden så småt kan arbejde ude igen, så han har aftaler i næste uge.

Men det gør os ikke nervøse for vi har bunker af "lektier" der kan holde os til ilden. Og vi har nu 2 forskellige værktøjer, vi kan benytte os af, hvis vi finder os tilbage ad gamle veje. Værktøjer vi begge er trygge ved, da vi har øvet os og derved også ved at de virker.

😊❤️

PS.
Jeg fik lige nu en SMS fra manden

❤️

Intet andet, han fik fluks et ❤️ retur.
😊

Kommentarer fra andre brugere

Godt at din mand og dig har fået nogle værktøjer i kan arbejde med.

Hvor lang tid skal i gå i terapi?

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 15. maj 2020 04:51

Hej Stigmata

Ja, det er rigtig godt - og de virker : )

Det er et forløb på 3 måneder vi skal igennem. Det er den tid terapeuten erfaringsmæssigt ved er bedst til at få indøvet hans værktøjer, så de sidder fast.

Kram
jegvinder

Skrevet af jegvinder, 15. maj 2020 09:46