Læs dagbog

Os : )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 23. maj 2020 08:47

Hvert år til mors dag og til fars dag, giver manden og jeg hinanden en lille ting, ikke fordi vi er hinandens mor og far, nok mere fordi han ikke har nogen mor og jeg har jo egentlig heller ikke en far.

Så jeg få hvert år penge til at købe blomster til mine krukker og ampeller eller hvad jeg nu har lyst til. De går for det meste til krydderurter, for det holde vi begge meget af, at kunne tage lige fra haven til madlavningen.

Manden får ofte nyt til grillen, værkstedet eller den slags. I år skal det være en grillstarter, den gamle kan ikke mere.

Så det vi giver hinanden er noget vi begge har glæde af : )

I går blev jeg sluppet løs i en Bauhaus et stykke herfra, for præcis den Bauhaus har en fantastisk haveafdeling. Og så kunne vi også få udskiftet det ene toiletbræt, der trængte. Så havde manden også noget at se til, mens jeg smovsede i det grønne ; )

Jeg fik vist lidt mere i vognen end jeg skulle!

De har også altid et planter-vi-har-afskrevet-så-de-sælges-billigt hjørne. Der finder jeg altid noget, jeg kan redde. I går var det en kæmpe petunia i ampel, de havde ikke fået sat pris på den endnu, så jeg måtte spørge. Jeg fik den for 75 kr! Den var ganske fin, lidt vand og lidt nus, så ville den være som ny igen.

Normalt giver man omkring 200 kr for den størrelse.

Og krydderurter i massevis fandt vej i min vogn, så nu er jeg klar til at få plantet i krydderurtehøjbeddet, og så er vi faktisk færdig med de ting i haven, som vi havde planlagt at få lavet.

I går var der dømt drengerøvsaften. Den ældstes bedste ven, papfætteren, og den yngstes bedste ven, hele vejen i folkeskolen, kom.

Gameraften/nat kræver jo lidt, så de fik flæskestegssandwich buffet. Lav dem selv og æd så meget du kan ; )

Den ældste bagte chokoladekage og så gik de i "hulerne" og der blev spillet. De havde lånt tv'et fra stuen, så manden og jeg var uden. Det gjorde ikke noget. Vi gik aftentur i haven, det er altid hyggeligt og der er altid en eller flere katte, der følger med rundt : )

Derefter gik vi på 1. salen med hver vores ipad og lagde os godt til rette i vores kæmpe seng med puder og dyner.

Tidligere på dagen, da det startede med at regne, så manden og jeg en film, jeg havde købt for et stykke tid siden, den danske film: Den skyldige.

Den var sgu god! Den kan anbefales.

I dag skal jeg køre den yngste til frisøren, jeg skal have plantet krydderurterne, ellers skal der vist bare hygges.

I næste uge sker der en del. Den ældste skal ned på skolen igen, han har aftalt med hans lærer, at komme og øve til Skills i bageriet på skolen. Den yngste skal til eksamen. Manden og jeg skal til parterapi. Jeg skal på hospitalet til røntgen af min hofte. Min mor har fødselsdag.

Hun bliver 77 år, jeg nægter at se det. Hun er udødelig for mig. Det skal hun være!

Kommentarer fra andre brugere

Hej Jegvinder.

Så er jeg tilbage på Depnet igen, havde det ikke så godt da jeg slettede min profil, håber du vil være venner med mig igen. :-)

Kram

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 23. maj 2020 10:53

Nu har jeg tilføjet dig som ven.

Ellers kan jeg læse at du har travlt og der er mange sjove ting på programmet og at det går godt i parforholdet, det glæder mig.

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 23. maj 2020 11:08

Jeg har fortrudt, Jegvinder. Der skal være noget synlig support for at man kan afbenytte denne hjemmeside.

Og så længe Åsa er herinde vil jeg ikke være her, hun nedgør sindslindende, jeg er helt på linje med hvad Linder har skrevet til hende.

Men hun er I.P.-bannet fra alle andre forums, det er kun Depnet der vil hoste hendes udgydelser.

Hav et godt liv.

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 23. maj 2020 11:54

Stigmata må man spørge hvor du har denne information om IP banning fra?
Er helt enig i at hun ikke burde være på denne side, men siden du bliver så stærkt påvirket af det, så kan du jo evt kontakte depressionsforeningen omrking det hele og høre hvad de siger?

Skrevet af Noralie90, 23. maj 2020 15:42

Noralie90

Jeg er overhovedet ikke IB bannet andre steder. Det er Anonyms egen opfindelse, og vel et symptom på hans egen private udfordringer. Som du selv siger, han kan jo bare kontakte Depressionsforeningen, hvis han ikke hvil have en profil, fordi jeg hr en.

Skrevet af Åsa, 23. maj 2020 18:19

Åsa, sandheden forsvinder ikke fordi du sletter den.

Skrevet af jegvinder, 23. maj 2020 18:37

Jegvinder

Hvad kendskab har du til sandheden ?

Jeg vil ikke have Lindner i kommentarsporet. Så enkelt er det. Han har vist lært, at stå tidlligere op, hvis han skal følge mig, så ingen grund til at lade det stå.

Skrevet af Åsa, 23. maj 2020 18:42

... ligesom jeg også sletter dig Jegvinder, når du forvilder dig ind i mine dagbøger. Det gør dig ikke til sandheden.

Skrevet af Åsa, 23. maj 2020 18:45

Godt at læse at det går fremad i jeres ægteskab og parterapi virker nyttigt allerede efter få sessioner. Håber inkan holde fast med fremgang uden for mange tilbagefald til tidligere fastlåste mønstre. Etc

Mht til stigmata mener jeg at have læst i din dagbog 10-15 gange. at han-hun-hen skriver en i en kommentar i din dagbog. Hvorefter det så er farvel og tak . Pga af det ene eller andet. Og du kan tilføje ham -hende-henne som ven-venninde på facebook. osv. Synes stigmata skrivet meget godt og fine digte-poesi. Men synes overstående anklager og mistanke er latterlige . Især med påstående kendskab til ip adresse blokeringer på andre domæner. Web adresser mv. Dels er mange ip addresser i dag dynamiske. Dels har folk ofte flere enheder. F eks. Privat stationær. Privat pc. tablet. Job pc og job tlf og privat tlf . Plus en masse andre grunde til at det stort set er umuligt. Med mindre man er teleudbyder. i forsvaret eller politiet. Og hertil kræves også en dommerkendelse for at få disse informationer udleveret. Vi lever i Danmark i et etssamfund som alt i alt er meget sikkerhedsorientereret med hensyn til det enkelte individ. Blah blah. osv.
Så at hævde at en person er blokket på andre sider alene vha ip addresse er komplet latterligt. . God weekend

Skrevet af Frederik40, 23. maj 2020 21:28

Kort tilføjelse. Antallet af digitale enheder på internettet er for eksempel vokset så massivt og enormt siden 2015-16 at der simpelhen ikke længere er mulighed for unikke ip adresser til alle. Der er ofte 300-500 eller endnu flere.der bruger den samme ip addresse. Ligeledes vil ip adresse skifte efter hvordan man bevæger sig rundt. Selv stationære og faste ip addresser bytter teleudbyderne og netudbyder ofte rundt på.

Skrevet af Frederik40, 23. maj 2020 21:45

Ved i hvad alle sammen, nu får jeg lige nok, for jeg er sådan set ligeglad med IP-adresser osv.

Hvis i har noget på hjertet til andre herinde på Depnet, så skriv det i jeres egen dagbog.

Og smut venligst ud herfra, medmindre i har kommentarer til hvad JEG har skrevet i MIN dagbog.

Tak

Skrevet af jegvinder, 23. maj 2020 22:53