Læs dagbog

FRYGT

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 25. marts 2020 12:17

Jeg fornemmede svagt stemmen.

Jegvinder, det er bare en drøm.

Jegvinder, vågn op, det er bare en drøm.

Det var manden. I nat.

Jeg vågnede forvirret.

Jeg lagde mærke til mit åndedrag, det var meget hurtigt, nærmest forpustet.

Jeg kunne mærke drømmen, det var ikke rart, jeg sagde ingenting.

Vi faldt i søvn igen.

Her til morgen, spurgte manden mig, om hvad jeg havde drømt om.

Jeg ledte efter en beskrivelse af følelsen jeg havde, da han vækkede mig i drømmen.




FRYGT

Min drøm handlede om frygt.

Jeg kunne huske drømmen nu.

Den handlede egentlig ikke om noget, det handlede mere om følelsen.

Jeg var et sted, jeg ikke kendte, men jeg fornemmede, at det var et sted som mindede om Østrig, husene og sådan.

Jeg stod på en vej med huse. Alene. Ingen andre mennesker. Overhovedet.

Det sneede.

Jeg var bange, frygtelig bange, så bange at jeg blev nød til at skrige.

Jeg forsøgte at skrige frygten ud, men der kom kun en lav hæs ru lyd, der på ingen måde forløste min frygt.

Jeg kunne ikke skrige!

Pludselig ændrede omgivelserne sig, jeg var samme sted, men i stedet for sne, var det nu gule blade der dalede.

Jeg kunne stadig ikke få lyd på frygten, selvom jeg gav alt hvad jeg havde.

Der vågnede jeg.



Manden sagde, at han vågnede ved at jeg talte i søvne.

Talte? Jeg sagde ingenting i drømmen. Jeg skreg kun, eller forsøgte at skrige.

Ja, det var det jeg hørte, sagde manden. Et forsøg på at skrige, men som om det ikke kunne komme ud.




Jeg har stadig følelsen af frygt siddende i mig fra drømmen i nat.