Læs dagbog

min egen

En side i dagbogen ""
Skrevet af jegvinder2 1. april 2021 12:23

Jeg har altid været andres

datter
kæreste
kone
mor

jeg har været andres for kærlighed

men jeg kan godt elske mig selv

det må man godt

det ser jeg nu

fra nu af vil jeg være min egen




Særlige tanker til Skovtrold og Meft.
(Jeg har skrevet til jer i den forgående dagbog)

Kommentarer fra andre brugere

Kære jegvinder. Tak for dine søde hilsner. Ja der er meget jeg kan genkende i det du er så modig at dele her. Min situation er dog anderledes end din. Og det er fordi mine forældre er døde. Hold da kæft jeg var vred på min far, da han levede. Udadtil var han en arbejdsom bedsteborger i en provinsby som sørgede for at tjene godt med penge til familien. Indadtil var han jo en sexualforbryder og voldelig både fysisk og psykisk. Og resten af familien dækkede over ham. Jeg var vitterlig den eneste i familien, der ikke ville acceptere at feje tingene ind under gulvtæppet med henvisning til ‘der er problemer i alle familier’. Men - held i uheld - kom sandheden for dagen i den periode, hvor jeg gik hos en god psykiater i Aarhus. Jeg kom hos ham hver uge i ca en time og jeg læssede al min frustration af. Det var den psykiater, som gav mig mit selvværd tilbage. Min familie blev ved med ‘med dine diagnoser, kan man jo ikke regne med hvad du føler og siger’. Min psykiater lærte mig at det er sådan en dysfunktionel familie fungerer. Og jeg fik rettet mig selv op, så jeg kunne få den distance til dem, jeg skulle have.

Du har ret at vi alle er vores egen. Men samtidig definerer og defineres vi også af vores relationer. Så for mig handler det mest om at finde en balance hvor jeg kan være mig selv 100 % men så gerne sammen med venner. Og det lidt af familien, der er tilbage :) Nå nu synes jeg jeg igen kommer til at skrive for meget om mig selv. Sig endelig til, hvis det bliver for meget. Jeg håber du og dine får en fredelig påske. Og jeg håber du kan finde en der, ligesom min psykiater, virkelig kan hjælpe dig til at finde den balance, der fungerer for dig. Nåerh ja en eftertanke, du skrev noget om at du var blevet beskyldt for at overreagere. Det var en anden ting, den psykiater lærte mig. Det er ikke et argument, den holder ikke. Jeg kan ikke lige huske hvorfor. Hihi. Kh meft.

Skrevet af Meft, 1. april 2021 15:40

Ja det rammer meget godt, at det er hele ens fundament der er bygget på at man ikke rigtig gælder/tæller.
Og når man har den overbevisning, så tiltrækker og skaber man relationer hvor den passer ind, og man risikerer næsten at miste sig selv, og man aner ikke hvad man kan gøre i stedet for, for man kender ikke andet, hvordan gør man og hvad så....
Mine forældre lever ikke mere, men mit forhold til dem har ikke ændret sig af den grund, sorgen over at miste dem var stor, men selve følelsen af at have mistet dem, lå mange år tilbage og dér ligger den stadig.

Fysisk set er jeg rigtig meget min egen, men mentalt set har jeg slet ikke plads at være på.
Det står mere og mere klart for mig at jeg igennem min opvækst og ting der skete i dens kølvand, måtte afgive alt for meget af mit personlige terræn her i livet, og at det sandsynligvis er det der giver mig de fleste af de problemer jeg har i dag, - at trække sig væk fra sin egen plads i sit eget liv – kan være nødvendigt i en syg sammenhæng, men det kan næsten umuliggøre livet senere hen.

Det lyder så simpelt – tag dit liv tilbage, problemet er at det bliver til alt muligt andet, ting man slet ikke kan holde ud mere og et nervesystem der konstant enten underreagerer eller overreagerer.
Man mangler simpelthen redskaber der kan holde til alle de "overlevelsesmekanismer" som spærrer én inde og glæden ude.
Jeg nægter dog stadig at skulle lide af "en fejl i hjernen", så jeg kæmper uanset hvad, og det er rart at føle at man ikke kæmper alene her i livet/tilværelsen :)

Skrevet af Skovtrolden, 3. april 2021 17:27

Hej jegvinder forleden så jeg et afsnit af en serie, hvor jeg fik genopfrisket, hvorfor man ikke skal afvise nogen med henvisning til at de overreagerer. Det er en psykolog med en kvindelig klient. Klientens mand, som behandler hende top råddent, siger at hun overreagerer. Klienten ved ikke selv, hvad hun skal tro på. Psykologen siger at når man overreagerer er det ofte fordi man er i tvivl om sine egne følelser. Og senere at ‘hvis du siger til dig selv tilpas mange gange at du overreagerer, kan hvad som helst blive normalt’. Jeg oversatte det i mine tanker til at hvis f eks et barn reagerer på at forældrene altid er pissefulde juleaften og barnet får at vide, det overreagerer, så vil barnet lære at det er normalt at være pissefuld juleaften. Ja det var bare det. Måske kan du bruge det, måske ikke. Kh meft.

Skrevet af Meft, 5. april 2021 19:14