Læs dagbog

Jeg er menneske helt forkert

En side i dagbogen ""
Skrevet af jegvinder2 12. september 2021 08:03

Nu kommer vreden.
Jeg er helt arrig.

Jeg har hele mit liv taget mig af andre mennesker.
Givet dem kærlighed, omsorg, været sød, pligtopfyldende, blid, overbærende, sørget for dem, kæmpet for dem, taget ansvar for dem, haft tillid til dem, stolet på dem, elsket dem.

Min far
Mine brødre
Min mand
Mine drenge

Jeg er fucking dum.
Jeg er rent til grin.
Gang på gang bliver jeg bare brugt, svigtet, glemt, kasseret.
Ingen taknemlighed.
Ingen respekt.

Jeg er færdig med at give noget som helst af mig til nogen som helst ud over mine drenge, og det er fordi jeg er deres mor.

Jeg er menneske helt forkert.

Kommentarer fra andre brugere

Suk ja jeg kender godt typen nemlig mig selv.
Nogle af os skal bare tage os af andre og tager ansvar for alle mulige og alt muligt. Vi må smile lidt af os selv.

Da jeg læse din db kom jeg til at tænke på at du fremover kan prøve at sætte dig selv ind, der hvor der står "andre mennesker" og ændre lidt på ordlyden i den linje. Altså så der kommer til at stå: Jeg øver mig i at tage mig af mig selv. Give mig kærlighed, omsorg, være sød (overfor mig selv), pligtopfyldende (overfor mig selv), blid og overbærende (overfor mig selv), sørge for mig selv, kæmpe for mig selv, tage ansvar for mig, have tillid til mig, stole på mig, elske mig.

Sommetider når jeg selv læser "mig selv" i sådanne sætninger, bliver jeg lidt paf, men jeg tror at det er godt at øve sig i.
Knus herfra

Skrevet af kirsebær, 12. september 2021 22:09

Jeg har tit brugt denne metafor, da den forklarer det bedst:

Du kan ikke hjælpe andre med deres lort (undskyld udtrykket), hvis du selv står i lort til halsen. Du er nødt til, en skovlfuld ad gangen, at løsne dig selv. Når du så er delvist fri, kan du hjælpe andre :)

Skrevet af Noralie90, 12. september 2021 22:33