Læs dagbog

Sorg

En side i dagbogen ""
Skrevet af jegvinder2 13. september 2021 08:15

Se kommentar

Kommentarer fra andre brugere

Manden har været væk siden torsdag, kapsejlads, han kommer tilbage i dag.

Han sagde inden han gik, hvis det er er der en dør der skal males…

Jeg kan ingen gang tage et bad uden jeg er helt færdig bagefter, jeg har ingen kræfter, jeg har stadig kvalme og madlede og får næsten intet mad ned, det ved han.

Jeg er målløs.

I går aftes lukkede jeg kattene ud og stjernehimlen fangede mit blik. Mine tanker gled hen på en af vores ferier, før børn, til Sydfrankrig, bil og telt. Vi lå der under åben himmel og så den smukkeste stjernehimmel, den smukkeste vi nogensinde havde set, blev vi enige om.

Jeg brød grædende sammen. Det gør så ondt det her. Jeg er knust. Helt knust.

Jeg gik ind. Sad lidt ved min computer. Skrev: sorg

Og der stod det, jeg kunne nikke til det hele. Alle symptomerne. Fysiske som psykiske.

Det er ikke efterveer fra blødningen i halsen.

Det er sorg.

Jeg er syg af sorg.

Skrevet af jegvinder2, 13. september 2021 08:15