Læs dagbog

Bare min fødselsdag

En side i dagbogen ""
Skrevet af jegvinder2 14. september 2021 17:39

Se kommentar

Kommentarer fra andre brugere

I morgen er det min fødselsdag – jeg ville helst undvære den, som det er her.

Dog spurgte min mor i sidste uge om vi skulle tage på tur sammen, ligesom da hun havde fødselsdag i maj og jeg inviterede hende på tur – ”Min absolut bedste fødselsdagsgave” sagde hun.

Jeg vil gerne, men jeg svinger op og ned hele tiden. Jeg kan stå i Netto og kæmpe med tårerne.

Jeg sagde: Det vil jeg meget gerne, men det kan godt være jeg giver fortabt og vil hjem.
Det er helt i orden, svarede hun.

Men nu har hun så fået problemer i mundhulen, hun får leddegigtmedicin, hun fik i fredags, og sommetider går det efterfølgende amok i hendes mund, så nu skulle hun akut til tandlægen, noget med hendes tandprotese måske i morgen, jeg ved det ikke endnu, jeg har ikke hørt fra hende i dag.

Jeg sagde, hun bare skulle tage den første og bedste tid, vi kunne bare tage på tur en anden dag – lege fødselsdag der.

Ja, og den ældste er igen på skole, så han er ikke hjemme, den yngste måtte jeg minde om i går, at det er min fødselsdag i morgen, manden havde tydeligvis ikke sagt det, selvom vi ved at den yngste ikke husker nogens fødselsdage selv.

Manden kom hjem fra kapsejlads i går ved middagstid, sagde hej og gik i seng og sov til hen på aftenen. Vi har ikke talt siden: Hej!

I dag har han været på arbejde først og direkte til sejlads, han kommer hjem sent i aften.

Det er okay, jeg er ligeglad med ham.

Og det er jo bare min fødselsdag.

Skrevet af jegvinder2, 14. september 2021 17:40

Jo, det gør lidt ondt...

Når jeg tænker på hvor mange fødselsdage jeg i de sidste 20 år helt alene, har gjort mig umage i, at gøre til gode dage for alle de andre.

Skrevet af jegvinder2, 14. september 2021 17:52

Tillykke medi morgen jeg har selv fødselsdagen på fredag hvor jeg har inviteret min far og min faster og min lillebror ud og spise på en hyggelig sted vi har hvor jeg bor

Skrevet af Punk3000, 14. september 2021 20:10

Hej jegvinder

Stort tillykke med imorgen. Ligemeget hvad så skal det fejres! Basta! Du virker afklaret omkring skilsmisse. Selvfølgelig virkelig ked af det, men afklaret. Hvordan går det med at flytte? Var det ham eller dig, der skulle flytte? På et tidspunkt lejede du et værelse for at komme væk. Måske kunne du gøre det igen og få et pusterum?

Skrevet af studerende21, 14. september 2021 20:36

jeg synes også at du skal markere dagen i morgen overfor dig selv. Hvad kunne du rigtigt godt tænke dig at gøre. Er der noget bestemt du vil spise, evt ude så du ikke møder manden, en stor eller lille aktivitet du elsker at lave, wellness, spise frokost et sted, gå en tur, nyde en udsigt? Det er jo ikke noget jeg ved, men du ved det.. Den dag er den første af resten af dit liv. Tillykke med det og med dig i morgen!

Skrevet af kirsebær, 14. september 2021 20:44


Kæreste JegVinder

Hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Jeg har så mange ønsker for dig, vil håber bare nogen af dem når dig!

Kram og kærlige tanker
Meg

Skrevet af Meg, 15. september 2021 17:39

Tillykke med fødselsdagen, kære Jegvinder.

Jeg blev 45 år i sidste måned og det gjorde nas, savnede virkelig at have nogle venner at fejre dagen med, men på førtidspension er man overladt til sig selv.

Jeg håber at du trods alle dine problemer med skilsmisse og sorg får en dejlig dag med noget selvforkælelse. Det fortjener du. ;)

Jeg tror vi er nogelunde jævnaldrende, men man spørger jo ikke om en dames alder. Ha ha.

Pas på dig.

Knus

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 15. september 2021 20:53

Så er jeg tilbage på Depnet igen og jeg er kommet for at blive. :-).

Håber du vil være venner med mig igen.

Knus

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 16. september 2021 21:02

Hej igen Jegvinder.

Jeg kan ikke oprette dagbøger, der kommer en meddelelse med "Server error".

Desuden har jeg ikke depression så hører ikke hjemme på dette site.

Al mulig held og lykke med skilsmissen og dit fremtidige liv som single. Jeg tror på du kan. :-).

God weekend.

Kram

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 17. september 2021 15:12