Læs dagbog

Ja, jeg har kun en af slagsen

En side i dagbogen ""
Skrevet af jegvinder2 22. februar 2021 22:05

Og jeg elsker hende. Og jeg vil gøre alt for, at vi har et godt forhold helt til livets ende.

Tak Stigmata - jeg sender et varmt kram til dig. Du har så ret! Jeg ser ikke min far, men jeg vil gøre alt for, at undgå det samme med min mor.
Jeg håber bakken jævnes hurtigt for dig <3

Skovtrolden!
Jeg ved ikke hvordan du gør, men du gør det - du forstår mig, som var du min tætteste veninde - uden vi nogensinde har talt sammen.
Tak for dine ord, de lægger sig som en varm tryg dyne omkring mig <3
At jeg føler mig forstået af dig giver mig en kæmpe lettelse, for ofte har jeg følt mig, og føler mig stadig, absolut ikke forstået, selv af de nærmeste omkring mig.
Jeg tror man skal have oplevet og følt, det jeg har, og hvad jeg også fornemmer du har oplevet, måske ikke samme situation, men følelsen.
Jeg føler med sikkerhed vi kan spejle os i hinanden, og det betyder rigtig meget for mig.

Med hensyn til hvordan vi børn har været delt, så flyttede min mor væk, da jeg var 8 år. Hun tog min mellemste lillebror med, han var 3 år. Jeg og min mindste lillebror på 1½ år skulle blive hos min far.
Jeg blev hurtigt den store pige, der hjalp til med alt det huslige og min yngste lillebror. Det føltes som om, at da jeg jo var den ældste, havde et sprog og adlød alles krav, især om at være den store pige, så kunne jeg få voksenroller.
Mine brødre blev skånet, de var jo børn.
Men jeg var altså 8 år - jeg var også et barn. Men jeg skulle tøjle mig konstant. Alt mit savn, skuffelse, sorg og især følelsen af ikke at gælde og være fravalgt var der jo, men jeg måtte sluge det - og være den store pige.
Især hos min far, men egentlig også når vi var hos min mor på weekend. Mine brødre var jo det yngre og krævede noget andet - mig kunne man jo egentlig godt tilsidesætte.
-

Jeg har tænkt meget i dag og jeg tror, at jeg har fundet en vej videre, der måske kan hjælpe både min mor og jeg, og vores indbyrdes forhold.
Et forhold som jeg elsker og som jeg vil kæmpe med alt hvad jeg har for, at det fortsætter godt.
Jeg gør mere ved det i morgen.

Kommentarer fra andre brugere

Selv tak, og jeg er da glad for at kunne være til gavn ;) <3
Jeg giver dig ret i at vores følelsesmæssige udfordringer i livet på et ret grundlæggende plan omhandler de samme ting, og på en måde er det lidt interessant – for vores liv i de rent fysiske rammer er ret forskellige, men mange af de følelsesmæssige svigt er de samme, og jeg kender også til hudløshed det faktum at folk simpelthen bare ikke forstår det særlig dybt.

Det lyder også som en rigtig svær position at vokse op under, og et noget specielt valg de har taget omkring delingen af jer som børn, men det har måske også haft noget at gøre med boligsituation og økonomi – uanset hvad er det da ret tydeligt at du har trukket et meget stort læs.

Jeg har læst din plan i dit andet indlæg, og jeg synes det lyder som det helt rigtige.
Og hvis I får brug for flere tider end dem der allerede er betalt, tror jeg faktisk det vil være sundt rent psykologisk – hvis din mor også bidrog lidt, det er jo ikke en gavebod, og én ting er at tale om at hun længe har ventet på at du skulle blive vred osv. - en anden ting er – også at gå ordentligt ind i det, hvilket i den virkelige fysiske verden rent praktisk også involverer udgifter.

Jeg krydser fingre for at det bliver konstruktivt :)

Skrevet af Skovtrolden, 23. februar 2021 22:50