Læs dagbog

Kære vinder, igen skriver du noget, jeg kan relatere rigtig meget til. Jeg så stort set ikke min far efter de blev skilt, da jeg var 14. Han var fornærmet på mig over at jeg holdt med min mor. Men det var nu nemt at holde med hende, for det var ham, der var voldelig. Og ham der forsøgte at kneppe alt indenfor rækkevidde, også en 13 årig kusine. Jeg ved dog ikke om jeg har savnet en far, man kunne regne med. Jeg følte mest en afsindig stærk vrede. Men bag vreden har der nok været en sorg. I dag er han død. Min søs kunne godt tilgive ham, jeg kunne ikke. Jeg tænker heldigvis aldrig på ham. Jeg føler med dig. Kh meft.

Skrevet af Meft, 27. marts 2021 08:35

Kære Meft
Tak for dit skriv.
Det gør mig ondt, hvad du har oplevet, men samtidig er det en form for lettelse at du forstår. Forstår du? : )

Jeg har også været vred, jeg har hadet ham - men jeg tror det er symptomer/reaktioner på, som du skriver, sorg.

Min far lever endnu - og det gør endnu mere ondt, at vide at han aldrig, for det vil han aldrig, vil angre hvad han har gjort.

Jeg kommer aldrig til at tilgive ham, jeg har givet ham AL min kærlighed, og får intet tilbage.

Kærlig hilsen
jegvinder

Skrevet af jegvinder2, 27. marts 2021 09:40

Kære vinder, tak for svar. Jeg er ret sikker på jeg forstår :) Du behøver ikke have ondt af mig, der er jo desværre en del familier, hvor de voksne ikke opfører sig som voksne. For mig hjælper det at kunne være åben, at dele og ofte møder jeg mest forståelse fra de, som også har oplevet noget lignende. Det er nok desværre meget sandsynligt din far ikke kan/vil angre. Og jeg synes slet ikke det er din opgave at tilgive ham. Kh Meft

Skrevet af Meft, 27. marts 2021 10:08

Kære JV.

Tak for din kommentar i min db. Det er da godt at vi får glæde af hinandens dagbøger, os der skriver herinde. Glæde er måske et stort ord for os men det er i hvert fald noget der giver stof til eftertanke. Det du skriver med Daddy er for mig også et ønske, noget som jeg altid har vidst at jeg ikke havde selvom min far levede til jeg var 16 år. Men uanset hvornår man skuffes så er det jo fælles at man savner noget man ikke har mere eller har haft. Det bliver et vilkår. Det der hul man har i sig. Udfra hvad jeg har læst af dine db´er igennem tiden så virker det som om mange holder meget af dig og at du også er i stand til at vise andre kærlighed og det er faktisk ret stort. Knus herfra og hav en god påske.

Skrevet af kirsebær, 28. marts 2021 10:49

Jeg undrer mig nogle gange når jeg ser hvor tætte bånd andre kan have til deres forældre, og tænker det må være en uvurdelig støtte på rigtige mange planer.

Jeg synes også at jeg kan se en sammenhæng generelt, mht. hvor godt man hænger sammen i livet - og forholdet til opvækst og forældre.

Skrevet af Skovtrolden, 30. marts 2021 05:27