Læs dagbog

*R.I.P...LT. Ma marraine bien-aimée -->->--@*

En side i dagbogen "Menneskebarn"
Skrevet af juce 14. januar 2020 01:15

Når sjælen sprænger indvendigt, og efterlader et krater af fromage, når vi står på hoved med ubærlig mimik og hvor om alting nok kan findes i et leksikon langt langt herfra. Visdommen´s lære, må ha været en gammel stokdøv Vindicta Homo sapiens) med ialt 206 knogler på ydersiden, i en nær fremtid, med hår på ryggen. My vi er i sorgens hårde næve, Ulve hyl i måneskær, flamberet natsværmer (Acherontia atropos) De vandrende ...

For hvor kommer vi hen, når enden er kommet? og hvor døden endelig har fået dig på sin menu? Så du det hvide lys, eller var det bare sort og slut? Hvis jeg tilgav fortidens kvaler og indrømmede for mit jeg, at du engang betød noget, så gør du det vel stadigvæk eller? Åh de Kridttiden´s tanker, isgrotte after 8, manglende Mormon åbenbaringen dumme dør!

Der var ikke meget at sige om døden, den sad der på sengekanten, med sit altid fine træk af "snart" malet i det let sløret alabaster ansigt Og imens luften forsvandt fra det øverste af hendes verden, og hvor hendes fod, i den anden verden, ramte græsset, var alting kun som en tunnel uden duft...hun var ikke bange mere, ej heller vred over skæbnespillet kort, en ny æra kunne begynde og der var der ingen sygdom, sorg, eller ulidelig smerte Amen. R.I.P...LT. Ma marraine bien-aimée -->->--@

HK
Juze:X