Læs dagbog

*Taaak Svar/Krads I Overfladen*

En side i dagbogen "Menneskebarn"
Skrevet af juce 25. marts 2020 21:15

kl.20:56. Onsdag.

Ens´ indre panorama, fik sat dagens højdepunkt i brænd i løbet af ganske kort tid. Og hvis jeg havde vist de sekunder før selve hændelsen, ville jeg nok ha trådt ud af min rolle som "menneske" der er krævende urimelig meget i min egen angst for dette her livsen? Vi min moder og jeg snakkede i fon, jeg kunne ikke rejse mig fra min sofa, handlings´lammelse i 4 grad:( Vi fik fortale hinanden, at det er ok at blive ked af det, for så er man sgu ikke det egoistiske r. her i verden. Hun fik mig til at forstå, at jeg kun er lille mig, men osse at vi faktisk passer på hinanden, og tager vores forholdsregler, som de siger man skal.

Jeg måbet da mor fortalte at i usa der er der våbenbutikker som har tomme hylder! Så kan vi godt regne resten ud, du vilde westen! At de tror at den fattige sorte og hjemløse vil gøre skade på dem, og at de har ret som Amerikaner til at beskytte deres ejendomme. Men med sådan en skydegal/pengegal præsident er det vil ikke helt utænkeligt. Han tror denne epidemi er overstået om en uge!? Vi har jo ingengang kradset i overfladen! Hvis og det er vel kun et spørgsmål om hvornår, at flytning lejer bliver ramt, at det vil være en katastrofe uden sammenligning.

Tilbage til min egen verden, jeg fik endelig sat mig op, og mor siger så skat skal jeg ikke kaste dine piller ned af trappen? Jeg svarede jo tak, også skal jeg ellers love for hun skreg! jeg vender mig aldrig til det, men for op, og far og jeg forsøgte at hjælpe så godt vi nu kunne, det satte alting på holdt! Jeg kunne ikke anden end at græde, og gi mor vand, flytte lidt på hendes venstre ben, og gi piller.¨

Hun forsikrede dog at jeg ikke skulle være bange, det gør ondt JA! med det er ikke dødeligt. Men far havde lavet dejligt mamas, det var faktisk godt for mig at spise sammen med ham, og servere for moa:) Vi fik Hamburgerryg med sennep og bagt kartoffel med smør og en dusk brokolie. Så gik jeg den sidste tur med lucky og nu sidder jeg her og fryser, har fået min kaffe og høre musik. Tror jeg vil lave lidt kreativt.
---->----@ ----->--@

Søde ven JHN, jeg er glad for du fik ringet til akut fonen, det er netop de tanker vi skal tage hånd om og du gjore noget stort for dit jeg, og jeg er virklig stolt over diiig:) Jeg ved ikke om du skal besøge dine forældre? Måske kan i gå en lille tur, som de anbefaler? og hvor er det flot at du har fået male så meget, det er okay ikke at orke mere end det du har fået og har tilbage, for oprydning tager osse en rum tid:) Jeg vil gerne være en bedre støtte, men falder og slå mig psykisk, og ved ikke hvor energien bliver af? Det er en svær tid, en uforudsigelig en af slagsen, men som min far siger, måske vil vi være mere menneskelig efter dette her? Det ville helt sikker gavne menneskeheden:) Stort knusss ven og hold fast ikke:))

Heey søde Chloe:)

Ja du har ret i at det vi nok frygter inden i er her nu og meget levende:( Men vi må osse som mennesker se længer forud, at den vil knække kurven, og at vi nok skal komme videre, og det faktum at vi jo ikke er de første i historien til at gennemgå dette pandamine vanvidde, men jeg tror det er godt at få luft fra alt den info, og se bagsiden af avisoverskrifter:) Det der sker nu, vil helt sikkert gøre en forskel for resten af vores liv, og jeg kan sige til mit kommende barnbarn, da du var inde i din mor´s mave ..der var osv. Jeg må bare som så mange andre tage en stor tudekiks og skrige i puden! Vi er i en verden hvor alle former for for trusler står malet i gul og uden media ville vi nok slet ikke ane hvad der skete over på den anden side af moderjord:) Vi kommer igennem dette, og tak for dine søde hilsner:) Knusssssss

----->@ ---->@

Juze:)

Kommentarer fra andre brugere

Hej juze
Jeg har haft en del at tænke over og se til, men nu fik jeg endelig et ledigt øjeblik.

Det lyder som en kamp med medicin ændringer. Jeg håber det snart er ovre og at medicinen bliver det rigtige for dig og give dig ro.

Det glæder mig virkelig at du er så sej til at bruge mentor og at hun virkelig formår at støtte dig.

Jeg har tænkt på dig og ønsker dig alt det bedste

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 26. marts 2020 09:19

Hej Juce

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive, og hvordan jeg kan opmuntre, for jeg er selv ramt af nedtrykthed og usikkerhed. Men vi må stå denne krise igennem sammen, ikke. Det er godt, du har dine forældre og mentor, og at du kan være i kontakt med din datter, men på afstand.

Jeg ved heller ikke med mine forældre, men det er jo næsten de eneste, jeg ser, og jeg synes, det er vigtigt, og vi tager vores forholdsregler. Men jeg er også i tvivl.

Ja, man kan håbe, det vil gavne menneskeheden, men samtidig frygter jeg også, hvad det vil gøre ved vores samfund og hele verden. Det er meget usikkert lige nu, synes jeg. Jeg håber på det bedste.

Pas godt på dig selv, min ven! Mange tanker og en stor krammer fra jhn

Skrevet af JHN1, 26. marts 2020 12:19