Læs dagbog

Nu er jeg nede i hullet igen. Jeg faldt så hurtigt ned, lige pludselig var jeg på bunden, og der er langt op.
Jeg har været her før, mange gange. Jeg hader at være her. jeg bliver en anden end mig selv, eller netop ekstra meget mig selv? Jeg er nu indelukket, socialt afstumpet. Jeg kan ikke længere forstå hvad folk siger, hvordan de reagerer. Jeg skuffer mig selv hver gang. Prøver hårdt at lade som om jeg er mig selv på en god dag. siger noget sjovt, men det er jo ikke sjovt med mit nervøse knæk i stemmen og mine skræmte øjne. så må jeg bare holde mig lidt i baggrunden, mærke efter, dybe indåndinger, du er Ok, nej vent du er god og sød, oprigtig og dejlig og... DET VIRKER IKKE mit handikap overhaler mig, og det bliver værre og værre, jeg siger snart ikke mere, må finde en måde at slippe fra situationen, undskyldninger hovedpine- og til sidst flygte, græde og græde og græde af afmagt, vrede - OG værst af alt skuffelse over mig selv.


Nå, hvorfor har jeg det sådan her, spørger jeg mig selv. Hvordan kan jeg ligepludselig være det modsatte af mig selv? hvordan kan hele min personlighed synes at krakelere?

Forleden prøvede jeg at tage en personlighedstest på Jobzonen, jeg kom ikke langt, da jeg ikke kunne svare på nogen af spørgsmålene. så som: Ser andre dig som en der har brug for ro eller at der sker meget omkring dig? - Og det varierer, jeg kan have så stærkt brug for ro, men kan også lave så meget gang i den, at jeg glemmer at tage hensyn til andres ro. Nå. opsumering: jeg føler meget. i to ekstremer. Synes ikke jeg er noget mere end noget andet, generelt. Men lige nu, i denneher periode er jeg ked af det og usikker.

Det egentlige spørgsmål er, hvordan får jeg det bedre. OG hvad er der "galt" med mig.
Ville ønske jeg kunne diagnostiseres ordentligt. Jeg tror jeg har social angst, som nogen gange er ret kraftig. Deppressive tendenser..

Noget må gøres. Jeg kan bare ikke blive ved med at have det sådan her.

PS i er velkomne til at skrive hvadsomhelst i kommentarfeltet, hvad i lige tænker om det