Læs dagbog

Siden jeg sidst skrev er der sket en del ting. Jeg starter i distrikspsykiatrien på mandag, jeg flytter ud i et af de andre huse på mit opholdssted med mere selvstændighed og ansvar og så starter jeg i skole den 1. november.
Vi venter på svar fra kommunen omkring bevilling af efterværn, så jeg kan blive på mit opholdssted selvom jeg fylder 18 til februar.

Mit humør svinger en del igen, men det er ikke så voldsomt at andre lægger helt vildt meget mærke til det nu. Mine meninger og forhold til folk svinger ligeså meget hvis ikke mere. Det ene øjeblik kan jeg være virkelig inderligt glad for noget/en person og det næste jeg kan virkelig ikke lide den person og får sagt en masse lort til/om den person som jeg så fortryder når forholdet svinger igen. Jeg må være et helvede at være sammen med lige nu.

Sidste tirsdag var jeg igen en tur på skadestuen efter flere måneder uden. Jeg blev syet i begge underarme, og jeg bliver så vred på mig selv når det sker.
Maden går vel nogenlunde. Jeg kaster op dagligt, men det er ofte 'bare' overflødig mad og usundt shit, så min vægt har ligget nogenlunde stabilt indtil de sidste uger hvor den er begyndt at dale stille og roligt igen fordi jeg springer måltider over og kaster op. Det er en lortespiral, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og det er så grænseoverskridende at tale om.

Jeg er blevet bedre til at være spontan, og spolerede planer ødelægger ikke mit humør på samme måde længere. Sidste weekend tog jeg med to fra mit opholdssted på en impulsiv tur 2-2,5 timer væk for at drikke med en af de andre veninde. Det var virkelig en hyggelig nat. Jeg har det meget bedre med sådan nogle ture nu, og det ender jo ofte også med noget rigtig godt.

I går havde jeg en aftale om at overnatte med nogle af de drenge jeg har været spejder med siden vi var små. Det endte bare med en filmaften, og efterfølgende tog jeg med min ekskæreste hjem for at sove. Vi havde så sex, og da jeg fik det skidt valgte jeg at tage hjem til mine forældre om natten. Jeg ved ikke helt om det var en særlig god idé, men i øjebllikket virkede det som verdens bedste idé. Tja..

I det hele taget er mit hoved et kæmpestort kaos af følelser og tanker.

MK23:

Jeg ved ikke om du får læst det, men jeg er virkelig glad for din kommentar i min sidste dagbog, og jeg er ærgerlig over at ikke har fået svaret på den før.

Du har helt ret i at jeg skal få snakket med min kp om det, men ja, det er ikke det nemmeste i verden.

Tusind tak for din kommentar :)