Læs dagbog

Jeg vågnede op... kom i tanke om hvad der skete i går... og begyndte at græde igen...

I går midt i et skænderi over skype med min kæreste udviklede det sig så heftigt at det slog klik.. og jeg blev selvskadende. Det var ikke fordi det jeg gjorde fysisk set ødelagde mig. jeg blødte ikke bagefter. Men ydmygelsen i at jeg gjorde det... foran nogen. foran min kæreste er så voldsom at jeg ikke aner hvordan det er meningen jeg skal kunne stå op i dag og bare gøre som jeg plejer. for intet er længere som det plejer. og måden jeg agerede det ud på kom fra et meget meget mørkt sted i mig.
Hun blev forståeligt nok bange.
og havde hun ikke råbt sådan efter mig da jeg forsvandt ind i køkkenet efter kniven havde den fysiske skade nok også været værre. men det stressede mig tilpast meget til at jeg ikke fik fundet en mindre sløv kniv.
det var en meget voldsom oplevelse..
jeg føler mig voldtaget.. af mig selv.
alle de overgreb jeg oplevede engang men som jeg forsøger ikke at tænke på kom frem i min selvskadende adfærd. og jeg kan ikke ha at hun så mig sådan. jeg skammer mig sådan. og jeg er så utrolig ked af at jeg har behandlet mig selv sådan her.. jeg lovede mig selv da jeg udviste selvskadende adfærd for en års tid siden at jeg aldrig ville gøre det igen. jeg ville ikke putte mig selv i en situation hvor jeg kunne blive så presset at jeg mistede kontrollen.... men jeg mistede kontrollen... og hvordan lever jeg videre med den viden. med de billeder fra i går på min nethinde. og hvem ialverden kan jeg tale med om det?. det er jo så skamfuldt.. og hvem vil forstå... ? de andre gange har det føltes lettere at erkende det.. men i går.. det kom fra et helt andet sted.. indeni mig.
et sted jeg ikke normalt viser til nogen.
og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over det her....