Læs dagbog

Erkendelser

En side i dagbogen "mit liv"
Skrevet af mynte77 24. august 2017 18:54

den 1 sep fylder jeg 40 år.... i årevis har jeg naivt bildt mig selv ind at når jeg fyldte 40 så ville alt på magisk vis blive godt eller idet mindste bedre. jeg tænkte at hvis bare jeg knoklede hårdt nok, ville det nok så ville jeg få styr på mig selv, min sygdom, have et dejligt meningsfyldt arbejde, være en del af et kærligt parforhold, være en del af myretyren kaldet livet.. men i stedet så går jeg ind i 40erne uarbejdsdygtig på kontanthjælp, single, med en depression der raser derud af, angst der forhindre mig i at være en del af et socialt liv, konstante smerter i hele kroppen, uoverskuelig træthed og med udsigt til endnu en flytning om et års tid fordi min boligforening skal lave forandringer der gør jeg ikke kan blive i min bolig.

Jeg forsøger virkelig at nå til et punkt med accept. jeg forsøger virkelig at finde noget positivt at fokusere på.. jeg forsøger virkelig at klamre mig til et eller andet der kan give mig håb for min fremtid. men hvor er det...??

jeg står op alene, spiser alene, gør rent alene, går tur alene, laver yoga alene, går i seng alene... det her er ikke noget liv...

jeg tænker nogle gange.. gud ved hvor længe jeg kan holde mig i live på denne måde.. de sidste 7 år har været forfærdelige med meget lange manier, psykotiske perioder, voldsom angst, dybe depressioner og jeg har kæmpet mig op hver gang. bildt mig selv ind at hvis jeg bare gjorde dit eller dat så ville jeg få kontrollen, så ville jeg få det bedre, så ville jeg endelig få et liv med livkvalitet.

men i stedet er jeg nået til den erkendelse at det ikke er sikkert jeg noglesinde bliver arbejdsdygtig.... nu har jeg prøvet siden jeg gik ud af skolen og jeg bliver syg hver gang, jeg har ingen INGEN beviser på at det kan lade sig gøre at arbejde og ikke blive syg.. min kontaktperson nævnte førtidspension.. det ikke første gang en kontaktperson/mentor/sagsbehandler nævner det... jeg har bare altid følt det var at give op.. men jeg kan helt ærlig ikke se andre muligheder længere... jeg er bare SÅ træt af at kæmpe... træt af de konstante nederlag på nederlag...

Kommentarer fra andre brugere

stort knus til dig, du er bare sej, virkelig <3 Jeg kan så godt forstå dig, kæmper selv hver eneste dag og det hele er bare noget lort
KH restless soul

Skrevet af RestlessSoul, 24. august 2017 19:27

Tusind tak for din kommentar <3 Og for dit knus. Og ja det er virkelig svært at finde livsgnisten når livet er så svært at være i. og gør så ondt...

Skrevet af mynte77, 28. august 2017 09:17