Læs dagbog

Tankepåføring - er jeg skør???

En side i dagbogen "Mit tankehelvede"
Skrevet af ploeger87 23. december 2018 16:41

Jeg oplever at have mange tanker proppet ind i hovedet som ikke er mine. De "lyder" som mig selv - altså med min stemme men de er ikke mine. De er oftest ondskabsfulde og negative overfor feks folk omkring mig. Jeg diskuterer med dem og prøver at bremse dem. Jeg korrigerer dem. Det er et stort arbejde. De er fremmede for mig fordi de tanker er ikke nogen jeg forbinder med mig selv. Det er ikke sådan jeg er.
Er der andre der kan genkende det? Jeg vil godt understrege at jeg ikke hører stemmer - jeg kan høre mine og de fremmede tanker ligesom hvis man læser en bog inden i sig selv - det er ikke samme lydstyrke som når jeg snakker.... hvis det giver mening.

Kommentarer fra andre brugere

Noget der springer i øjnene er din konsekvente brug af nutid, når du skriver om tankerne. Nutid bruges ikke kun om det, der sker lige nu, men også om det, der sker til stadighed. For eksempel: "I østen stiger solen op" . Prøv at vænne dig til at omtale de negative tanker i datid. Ingen ved, hvornår tankerne stopper. Det kan ske hvilket som helst tidspunkt. Der er ingen grund til at give tankene den gestus, at lade som om de vil fortsætte.

Skrevet af Hasselmus, 24. december 2018 06:38

Jeg kender det godt, jeg ser det som tankeforstyrrelser, en sært camoufleret form for angst, tvangstanker og evt. ocd, i familie med paranoia hvor man ubevidst vender tingene rundt så det som sindet skubber væk opleves som at komme fra omgivelserne, - her er det så bare i ens egne tanker.
Jeg ved ikke om det var forståeligt forklaret, jeg er personligt helt sikker på det er noget min hjerne selv skaber.
Anderledes med stemninger fx dem kan jeg meget tydeligt mærke fra omgivelserne og bliver farvet af dem, - men tanker – de kommer fra min hjerne – om jeg er enig i dem eller ej.

Jeg prøver at sige til mig selv at det er bare tanker, - hvis det fx er noget negativt i en sammenhæng hvor jeg ikke ønsker at tænke negativt, så prøver jeg at tænke at det kun er tanker, og de har ikke noget med nuet at gøre som sådan, de stammer fra noget andet i mit liv, noget fra fortiden eller nogle følelser der er gået i kludder undervejs, og jeg skal ikke tage deres eventuelle negative ytringer på min samvittighed, for det er bare tanker.
Det jeg føler og mener og står for er det vigtige.

Jeg har ingen mirakkelkur for det, men synes det hjælper at tænke om det på den måde.

Skrevet af Skovtrolden, 26. december 2018 23:36