Læs dagbog

Der er sket meget siden sidste dagbog, min morfar er vågnet helt op og fik i dag lidt yoghurt at spise og har drukket lidt de sidste 2 døgn. Han er jo stadigvæk meget syg, men det lysner.....
Han blev overført fra intensiv i Herning til en hjertemedicinsk afdeling i Skejby (som jo er det sygehus han oprindeligt hører til) i dag. Nu er hele familien jo tættere på ham og jeg overvejer at tage med ud og besøge ham i starten af næste uge. Hov min mor skrev lige han har fået lungebetændelse, men at de ikke mente der var noget farligt i det, det var faktisk meget normalt når han har været i respirator, så det stoler jeg på....

Fra onsdag til lørdag får besøg af en god veninde, som jeg ikke har set siden efterårsferien, så glæder mig - håber at det kan få mig løftet lidt, for er godt nok langt nede pt.
Jeg kæmper med voldsom angst, kaos og uro i mit hoved, har voldsomme selvmordstanker og kraftige selvskadende tanker og vil jo helst ikke handle på dem, men har ikke kunnet holde mig helt fra det, hvis det ikke har været at jeg har skåret mig eller lavet kæmpe hudafskrabninger så har det været overspisning af største karat, der er ikke noget at sige til at jeg bliver ved med at tage på, jeg propper jo i munden konstant, og har jeg ikke noget at spise, så går jeg helt i panik, og begynder at ryste og græde (som jeg måske bare burde gøre i stedet for at spise)

Nå men psykiaterbesøget i går gik rigtigt godt, min psykiater havde jo været på ferie og min søster døde imens hun havde ferie. Så da hun kom tilbage havde hun set der var over 1 måned til jeg havde tid ved min psykolog, så hun mailede til mig for at høre om jeg ville have en tid ved hende, for det kunne hun sagtens finde tid til, og det sagde jeg jo ja tak til.
Hun er verdens bedste psykiater, og jeg er meget glad for jeg har fået hende tildelt, så noget godt kom der ud af omstruktureringerne af lokalpsyk i Århus Kommune.
hun spurgte meget ind til hvordan jeg havde det med min søsters død og min morfars sygdom.
Hun har aldrig nævnt ordet borderline, men siger at det jeg grundlæggende har problemer med er at jeg har en invaliderende angst, som gør at jeg har det så svært med mig selv som jeg har(altså ingen selvtillid eller selvværd), desuden kæmper jeg med uspecifiseret spiseforstyrrelse og voldsomme traumer fra min barndom og ungdom.
Hun spurgte også om jeg havde en ide til hvordan jeg skulle komme igennem det hele, og om der måske var noget med min medicin der kunne laves om for at jeg kom igennem de næste måneder.
Jeg var ideforladt, men hun forslog at jeg kom op på 500 mg seroquel prolong i stedet for 400 mg, at jeg gik fra 150 mg noritren til 175 mg og at jeg gik fra 50 mg seroquel til 2x50 mg pn.

-T-