Vinterdepression

Psykiater Shashi Jha Kant

Man har længe været opmærksom på, at lyset spiller en vigtig rolle i regulering af humøret hos mennesker – specielt på den nordlige halvkugle.

Gennem mange år har man også været opmærksom på, at mængden af det tilgængelige lys er afgørende for opståen af en afart af den typiske depression. I 1980'erne fik denne noget anderledes form for depression et navn, nemlig "vinterdepression", som på engelsk hedder Seasonal Affective Disorder (SAD).

Vinterdepression rammer oftest kvinder (80%), og begynder tidligt i livet. Jo længere mod nord, du bor, desto større er risikoen for at få en vinterdepression.

Symptomer

Hvis du har tilbøjelighed til at få vinterdepressioner, vil du begynde at mærke nogle symptomer omkring efterårsmånederne:

• Du vil føle dig nedtrykt og dit humør vil være dårligt
• Du vil opleve, at du bliver hurtigt træt og har mindre energi end i sommermånederne
• Du har behov for at sove mere
• Din appetit bliver større, og du har også stærk trang til at spise mange kulhydrater (brød, pasta, ris, frugt o.lign.) – især søde sager.

Hvis du ikke får behandling for din vinterdepression (fx fordi du ikke er klar over, hvad du fejler), vil disse symptomer fortsætte indtil forårsmånederne, hvor der begynder at komme mere lys igen. Det betyder, at du psykisk og socialt vil fungere under dit optimale niveau i flere måneder.

Det er derfor vigtigt, at du opsøger din læge, hvis du har haft nogle af disse symptomer igennem et par uger.

Lægen vil udelukke evt. andre årsager til din træthed og andre symptomer, og herefter vil han begynde den relevante behandling. Behandlingen vil være forskellig alt efter, om du har en vinterdepression eller en "almindelig" depression. Derfor er det vigtigt at skelne mellem disse to former for depressioner.

Lysbehandling

Man har forsøgt at behandle vinterdepression med medicin, men i modsætning til den almindelige depression, har resultaterne ikke været overbevisende. Der er derimod en anden og meget effektiv behandling specielt for vinterdepression, nemlig lysbehandling.

Lysbehandling foregår med en speciel lampe, som lyser med et kraftigt hvidt, fuldspektret lys. Jo kraftigere lysstyrken er, des mindre tid skal man tilbringe foran lampen. Køber man fx. en lampe med 5000 lux, skal man sidde foran den i en time for at få den optimale effekt. Har lampen en lysstyrke på 10000 lux, kan man nøjes med at sidde foran lampen i en halv time.

Det anbefales, at man køber en lampe med en lysstyrke på 10.000 lux.

Disse lamper er nemme at transportere, og de kan købes flere steder, bl.a.:

• Smifa, som producerer Bio Lamp (www.smifa.dk, tlf.: 5614 5650)
• Philips, som producerer Bright Light (tlf.: 3329 3333).

Behandlingen hjemme

Behandlingen foregår således hjemme hos dig selv (hos nogle praktiserende psykiatere er det muligt at afprøve lysbehandling, før man eventuelt investerer i en lampe selv):

• Du skal sidde behageligt med lampen placeret i øjenhøjde og ca. en halv meter fra din stol.
• Du skal typisk sidde foran lampen mellem en halv og en time ad gangen, afhængig af lampens lysstyrke.
• Behandlingen skal helst foregå mellem kl. 06-08, men skal i hvert fald afsluttes inden kl. 10.00.
• Du må ikke bruge solbriller, mens du sidder foran lampen, ej heller må du sidde med lukkede øjne.
• Du kan læse, skrive, ringe, strikke eller foretage dig noget andet, mens du sidder foran lampen. Men du skal se direkte ind i lampen i få sekunder ca. en gang i minuttet.

Du skal anvende lampen hver dag i mindst 14 dage for at afgøre, om behandlingen har en effekt på dine symptomer. Hvis du fornemmer en effekt, kan du derefter eventuelt reducere hyppigheden af behandlingen til 2-4 gange om ugen resten af sæsonen. Hvis du får det dårligt igen i løbet af efteråret/vinteren, kan du atter begynde at anvende lampen dagligt i en periode.

Der er ingen risiko ved at anvende kunstigt lys til behandling af vinterdepression.