Sindet

Hjernen - eller rettere sagt det, vi kan kalde "sindet" - er et af livets store mysterier. Vi ved en hel del om, hvordan hjernen virker rent mekanisk. Vi kan se på dens celler og få en fornemmelse af, hvordan cellerne "taler" med hinanden. Vi kan endda se, hvordan hjernen fungerer, når der er øget aktivitet i dele af hjernen. Det kan være, når du laver simple ting, som at føle eller lugte. Vi ved også, at depression kan behandles med medicin eller samtale med en psykolog eller psykiater.

Hvad er sindet?

Vi ved meget om hjernen. Men vi ved ikke, hvordan eller hvorfor tanker eller følelser dannes. Vi ved ikke, hvorfor vi tænker. Den franske filosof Descartes udtalte den berømte sætning "Jeg tænker, derfor er jeg.", men det er mere korrekt at sige "Jeg er bevidst, derfor er jeg."

Vi lever og eksisterer i vores sind. Hvad angår dig selv, så eksisterer du ikke rigtigt, hvis du er bevidstløs. Alligevel kan du godt eksistere for andre. De kan se din fysiske krop, som stadig kan leve.

Din hjerne "lever", når vi kan måle dens aktivitet. Men når du er uden bevidsthed, eksisterer du ikke for dig selv. På den måde er sindet den absolut mest vigtige del af, hvordan du opfatter din egen eksistens. Det er dit inderste "jeg". Uden dit inderste "jeg", eksisterer du ikke. Vi kunne omskrive Descartes på denne måde: "Hvis jeg ikke er bevidst, eksisterer jeg ikke."

Når noget går galt med sindet

Når der går noget galt med dit sind, er du ikke længere dig selv. Dit "væsen" bliver beskadiget og direkte truet. Du kan ikke flygte fra truslen, fordi den er i dit eget inderste. Det er naturligvis ganske forfærdeligt.

Er det noget under, at disse trusler medfører et indre stigma, tabu og afvisning? De ydre stigmata og tabuer er vigtige at slippe af med, men det er mere betydningsfuldt, at vi fjerner dine indre stigmata. De får dig nemlig til ikke at erkende depressionen og blive rigtigt behandlet.

Hvad gør du nu?

Vi håber, at du har fundet (eller finder) de nødvendige oplysninger her på DepNet til at kunne slippe af med stigmata og tabuer. Du kan "kurere" de stigmata og tabuer, der påvirker dig indefra, med viden om depression. Når du har kureret de indre stigmata, kan du søge hjælp. Og når du indser og forstår depressionen, kan du gøre noget ved den.

Sindets mysterium lever videre. Den gåde bliver sikkert ikke løst lige med det første. Det vigtige er, at du ikke behøver at løse mysteriet for at afhjælpe de problemer, der påvirker det. Vi må ikke lade mysteriet skabe stigmata, tabuer og myter for at forhindre os i at se klart og bruge den viden, vi har om hjernen. Vi mener, at sindets mysterium også ligger til grund for mange af de ydre stigmata og tabuer, der knytter sig til psykiske sygdomme, herunder depression.

Som menneske forstår vi instinktivt den rolle, sindet og bevidstheden om "os selv" spiller. Derfor er vi nærmest tvunget til at fokusere på sindets mysterium. Og som med andre mysterier skabes der myter, tabuer og stigmata for at forklare og håndtere det mystiske, især når noget er gået galt.

Tolerance

Vi er ikke altid særlig tolerante over for dem, som er "anderledes". Vi bliver nærmest bange for dem, som virker "sindssyge". De stemples som "skøre". Der er også en tendens til at gøre det samme ved dem, som:

  • har en anden hudfarve
  • har en anden religion
  • støtter det forkerte fodboldhold.

Når vi stempler deprimerede som "anderledes", har det den konsekvens, at deprimerede ofte ikke indrømmer overfor sig selv eller andre, at de lider af en sygdom i sindet.

Det er lettere at gå til lægen med en "almindelig" sygdom end en sygdom i sindet. Hjernen kan derfor give dig smerter, træthedsfornemmelser eller noget andet "legitimt", som du kan gå til lægen med.

Dine nærmeste ønsker ofte at acceptere fantasifostrene, som siger, at "du ikke har en sygdom i sindet". Dine nærmeste kender nemlig også det stigma, der knytter sig til psykiske sygdomme. De ønsker ikke at se sygdommen hos deres kære. Så stigmaet lurer i sindets mørkeste afkroge. Tabuer afholder os alle fra at tage fat om sygdommen direkte og rationelt.

Men der er nogle, som ikke accepterer fantasifostrene. Det er tit dem, som ikke er så tæt på dig. Det kan være dine kolleger eller din chef.

De vil gerne have, at du klarer dit job. Det viser sig ved, at deprimerede desværre oftere er arbejdsløse. De har desuden vanskeligere ved at få arbejde og har større sandsynlighed for at klare sig dårligt i skolen.

Sidst opdateret:: 23. november 2009