Sindet
Hjernen - eller rettere sagt det, vi kan kalde "sindet" - er et
af livets store mysterier. Vi ved en hel del om, hvordan hjernen
virker rent mekanisk. Vi kan se på dens celler og få en fornemmelse
af, hvordan cellerne "taler" med hinanden. Vi kan endda se, hvordan
hjernen fungerer, når der er øget aktivitet i dele af hjernen. Det
kan være, når du laver simple ting, som at føle eller lugte. Vi ved
også, at depression kan behandles med medicin eller samtale med en
psykolog eller psykiater.
Hvad er sindet?
Vi ved meget om hjernen. Men vi ved ikke, hvordan eller hvorfor
tanker eller følelser dannes. Vi ved ikke, hvorfor vi tænker. Den
franske filosof Descartes udtalte den berømte sætning "Jeg tænker,
derfor er jeg.", men det er mere korrekt at sige "Jeg er bevidst,
derfor er jeg."
Vi lever og eksisterer i vores sind. Hvad angår dig selv, så
eksisterer du ikke rigtigt, hvis du er bevidstløs. Alligevel kan du
godt eksistere for andre. De kan se din fysiske krop, som stadig
kan leve.
Din hjerne "lever", når vi kan måle dens aktivitet. Men når du
er uden bevidsthed, eksisterer du ikke for dig selv. På den måde er
sindet den absolut mest vigtige del af, hvordan du opfatter din
egen eksistens. Det er dit inderste "jeg". Uden dit inderste "jeg",
eksisterer du ikke. Vi kunne omskrive Descartes på denne måde:
"Hvis jeg ikke er bevidst, eksisterer jeg ikke."
Når noget går galt med sindet
Når der går noget galt med dit sind, er du ikke længere dig
selv. Dit "væsen" bliver beskadiget og direkte truet. Du kan ikke
flygte fra truslen, fordi den er i dit eget inderste. Det er
naturligvis ganske forfærdeligt.
Er det noget under, at disse trusler medfører et indre stigma,
tabu og afvisning? De ydre stigmata og tabuer er vigtige at slippe
af med, men det er mere betydningsfuldt, at vi fjerner dine indre
stigmata. De får dig nemlig til ikke at erkende depressionen og
blive rigtigt behandlet.
Hvad gør du nu?
Vi håber, at du har fundet (eller finder) de nødvendige
oplysninger her på DepNet til at kunne slippe af med stigmata og
tabuer. Du kan "kurere" de stigmata og tabuer, der påvirker dig
indefra, med viden om depression. Når du har kureret de indre
stigmata, kan du søge hjælp. Og når du indser og forstår
depressionen, kan du gøre noget ved den.
Sindets mysterium lever videre. Den gåde bliver sikkert ikke
løst lige med det første. Det vigtige er, at du ikke behøver at
løse mysteriet for at afhjælpe de problemer, der påvirker det. Vi
må ikke lade mysteriet skabe stigmata, tabuer og myter for at
forhindre os i at se klart og bruge den viden, vi har om hjernen.
Vi mener, at sindets mysterium også ligger til grund for mange af
de ydre stigmata og tabuer, der knytter sig til psykiske sygdomme,
herunder depression.
Som menneske forstår vi instinktivt den rolle, sindet og
bevidstheden om "os selv" spiller. Derfor er vi nærmest tvunget til
at fokusere på sindets mysterium. Og som med andre mysterier skabes
der myter, tabuer og stigmata for at forklare og håndtere det
mystiske, især når noget er gået galt.
Tolerance
Vi er ikke altid særlig tolerante over for dem, som er
"anderledes". Vi bliver nærmest bange for dem, som virker
"sindssyge". De stemples som "skøre". Der er også en tendens til at
gøre det samme ved dem, som:
- har en anden hudfarve
- har en anden religion
- støtter det forkerte fodboldhold.
Når vi stempler deprimerede som "anderledes", har det den
konsekvens, at deprimerede ofte ikke indrømmer overfor sig selv
eller andre, at de lider af en sygdom i sindet.
Det er lettere at gå til lægen med en "almindelig" sygdom end en
sygdom i sindet. Hjernen kan derfor give dig smerter,
træthedsfornemmelser eller noget andet "legitimt", som du kan gå
til lægen med.
Dine nærmeste ønsker ofte at acceptere fantasifostrene, som
siger, at "du ikke har en sygdom i sindet". Dine nærmeste kender
nemlig også det stigma, der knytter sig til psykiske sygdomme. De
ønsker ikke at se sygdommen hos deres kære. Så stigmaet lurer i
sindets mørkeste afkroge. Tabuer afholder os alle fra at tage fat
om sygdommen direkte og rationelt.
Men der er nogle, som ikke accepterer fantasifostrene. Det er
tit dem, som ikke er så tæt på dig. Det kan være dine kolleger
eller din chef.
De vil gerne have, at du klarer dit job. Det viser sig ved, at
deprimerede desværre oftere er arbejdsløse. De har desuden
vanskeligere ved at få arbejde og har større sandsynlighed for at
klare sig dårligt i skolen.