Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

Jeg er interesseret i at høre fra mennesker, der h

Written by irsten 3. jun 2005 11:48

Jeg er interesseret i at høre fra mennesker, der har erfaringer med at tage perikum som langtidsbehandling.

Selv har jeg taget perikum i tre og et halvt år. Jeg tager det forebyggende mod alvorlige depressioner. Jeg har fået at vide af læger og psykiatere, at jeg skal tage antidepressiv medicin resten af mit liv. Desværre bliver mine depressioner endnu værre af almindelig receptpligtig medicin. Derfor var det en nådegave, at jeg tilfældigt faldt over perikum. Det har virkelig hjulpet mig.

Jeg tager for tiden 5 piller af mærket Modigen dagligt. Hver pille indeholder 300 mg perikum-ekstrakt med et indhold af 900 mikrogram total-hypericin. Dvs. at jeg i alt pr. dag får 1500 mg perikum-ekstrakt med et indhold af i alt 4500 mikrogram total-hypericin. Det er en stor dosis, men hvis jeg trapper ned, kommer der med det samme tegn på depression. (For en ordens skyld: Hvis du vil begynde på at tage perikum, så få nogen til at rådgive dig om den rette dosis. Begynd aldrig med så store doser, som jeg tager. Følg brugsanvisningen, hvis du ikke har nogen til at råde dig).

Jeg har ikke nogen bivirkninger, ud over at jeg har lettere ved at blive solbrun om sommeren. Det er en bivirkning, som jeg ikke er ked af - tværtimod!

Jeg vil gerne vide, om man uden risiko kan tage perikon i årevis. For en sikkerheds skyld har jeg nu fundet en meget dygtig psykolog, som vil hjælpe mig med at fjerne de oprindelige årsager til, at jeg får depressioner. Men jeg er muligvis så skadet efter alle disse alvorlige depressioner, at jeg aldrig vil kunne klare mig uden antidepressive midler.

Jeg har fundet en engelsksproget internetside, www.sjwinfo.org, med mange oplysninger om perikum og desuden også et debatforum. Fyren, der har lavet siden, har taget perikum (engelsk: St. John´´s wort) i syv år. Men jeg kunne godt tænke mig at udveksle erfaringer med nogen, der skriver på dansk. Jeg håber, der er nogen derude med nyttige erfaringer.

Venlig hilsen
irsten

Kære Henrik Jeg har læst din internetside.

Written by irsten 17. jun 2005 21:32

Kære Henrik

Jeg har læst din internetside. Det var da en frygtelig historie, som du har været ude for. Jeg har læst på engelsksprogede internetsider, at folk kan blive voldsomme af antidepressiv medicin, men det er jo ikke noget, vi har hørt om i Danmark. Så jeg synes, det er godt, at du bringer din historie frem.

Jeg fik det også fantastisk godt, da jeg i sin tid stoppede med Zoloft. Jeg trappede ud i løbet af en uge, og i løbet af den uge blev jeg rask, stort set fra den ene dag til den anden. Men efter tre-fire måneder var der begyndende tegn på depression igen. Min udtrapning var selvfølgelig også alt for hurtig, men det vidste jeg ikke dengang. Jeg kurerede den nye depression med perikum på ca. fire uger, og jeg har taget perikum lige siden, dvs. i ca. tre og et halvt år.

Jeg tror, at det er en god ide, at du nu tager perikum. Det var en meget stor dosis Zoloft, du fik. Medicinen forandrer noget i hjernen, og når man så ikke får medicinen mere, er det vanskeligt for hjernen at tilpasse sig den nye situation. Det bevirker, at man nemt får en ny depression, således som jeg gjorde. Hjernen er en meget fin og kompliceret organisme, som man skal være meget varsom med. Det er godt, at du beskytter din hjerne med perikum.

I øvrigt er jeg stadig interesseret i at høre fra folk, der har erfaringer med langtidsbehandling med perikum.

Jeg har i mange år haft søvnproblemer. Efter råd fra den engelskspogede internetside, www.sjwinfo.org, er jeg nu begyndt at tage hele min perikum-dosis om aftenen. Det skulle bevirke, at man sover bedre. Måske er det et råd, andre kan bruge.

Mange hilsener
irsten

Hej Henrik Hvis du kan bruge mit svar til n

Written by irsten 18. jun 2005 00:15

Hej Henrik

Hvis du kan bruge mit svar til noget, er det helt i orden for mig, at du lægger det på din side.

Hilsen
irsten

Dear jp1dk Thank you for the very detailed

Written by irsten 11. jul 2005 10:37

Dear jp1dk

Thank you for the very detailed article about the antiviral activity of St. John´´s wort and about its effect on hiv and hepatitis.

Actually, the subject of this website (www.depnet.dk) is depression. I wish to make contact to persons who take St. John´´s wort as long-term treatment (several years) against depression.

Perhaps it would be appropriate to mention that, on the package of my St. John´´s wort pills, there is a warning against taking St. John´´s wort together with ordinary hiv medication. There is a risk of serious interactions.

Very best wishes

irsten


Svaret til jp1dk på dansk:

Kære jp1dk

Tak for den meget detaljerede artikel om perikums virusbekæmpende effekt og om virkningen af perikum på hiv og hepatitis.

Faktisk er emnet for dette internetsted (www.depnet.dk) depression. Jeg vil meget gerne i kontakt med mennesker, der tager perikum som langtidsbehandling (adskillige år) imod depression.

Måske er det på sin plads at nævne, at der på pakningen til mine perikumpiller er en advarsel mod at tage perikum sammen med almindelig hiv-medicin. Der er risiko for alvorlige interaktioner.

Med venlig hilsen

irsten