Debatindlæg
Hejsa ! Vil lige skrive mit første indlæg her i
Written by
NickiJ
1. aug 2002 09:38
Hejsa !
Vil lige skrive mit første indlæg her i debatten. Vil fortælle Jer noget, noget "fantastisk" men samtidig ikke så godt.
Jeg har i et års tid været temmelig deprimeret. I løbet af efteråret sidste år fik jeg så også en masse angstanfald. Det var meget voldsomme anfald, anfald hvor jeg simpelthen troede jeg skulle dø.
For knap en måned siden blev jeg så en søndag aften indlagt med ondt i maven. De troede det var blindtarmen, men det var en cyste på den ene æggestok som var sprunget, og jeg havde så blod i bughulen. Det blev ordnet. Efter operationen, da jeg lå og var ved at komme til mig selv, der fik jeg pludselig hjertestop. En MEGET grim oplevelse..jeg blev "genoplivet" ved slag på brystkassen, og hvis jeg ikke var angst inden, så blev jeg det da.
Dagen efter operationen gik jeg helt ned med flaget. Jeg ville ikke mere, så jeg forsøgte at springe ud af et vindue, men blev opdaget.
Jeg blev så indlagt på psykiatisk afd. (den lukkede) men efter eget ønske, da jeg var bange for mig selv. Der var jeg et døgn, og kom så på den åbne.
Der var jeg så indtil sidste weekend, hvor jeg fik lov at tage hjem på weekend. Det gik godt. Mandag fik jeg så også lov at tage hjem og overnatte, men fik det underligt....angstanfald..men det blev ved..gik slet ikke over igen. Jeg fik min mand til at køre mig ind på sygehuset igen. Jeg havde ondt i halsen, sådan en dunken, og klemmen i brystet.
Jeg blev overflyttet til hjerteafd. og netop som jeg var kommet derned og alle elektroderne sat på, ja så fik jeg endnu engang hjertestop, præcis 12 sek, så fik de det startet igen...
Om onsdagen blev det besluttet at jeg skulle have en pacemaker. Men fandt ud af at jeg nok havde haft mange af disse "pauser i rythmen" som de kaldte det. Så jeg lå en heeeel uge på hjerteafd. og bare ventede.
Tirsdag fik jeg så min pacemaker, var en grim oplevelse da operationen foregår i lokalbedøvelse.
Gæt engang - jeg har ikke haft et eneste angstanfald siden den mandag jeg kom på hjerteafdelingen !
Ja, så nu regner jeg med at jeg er igang med den første uge i "mit nye liv".
Oplevelsen med hjertet, og at være "lige ved at dø" har også gjort at jeg overhovedet ikke længere tænker på at tage mit eget liv - så det er jo også ganske positivt !
Håber ikke I har kedet Jer med min lille "historie"
Hvis der er andre som har oplevet det med at have dårligt hjerte, og så få at vide det var angstanfald, så vil jeg da MEGET gerne hører om det.
Mvh
Nicki