Debatindlæg

Jeg er rigtig god til at sammenligne mig med andre. Alt for god. På det seneste har jeg skrevet nogle tanker ned om min lille svaghed, og samlet dem i et digt. Jeg tror, at det nogen gange (ikke altid) kan være givtigt at betragte sig selv udefra - og gerne med et stænk af humor.

Jeg er tilbage
stående på laveste evolutionstrin
-holdende
på mit eget
sammenligningsgrundlag, men
sammenlignet med andre landvindinger
har jeg gjort mig fortræffelig
udi sammenligningens kunst.

Set fra universet
et mystisk sort hul
i jordens overflade og dybe sammenhæng
en passiv
sammenligningsbisætning
uden verbum, "hvis", "var"
og "så" med et tilbagestående subjekt
der ikke desto mindre
foretager sammenligning på sammenligning
med andre sætningsled
- faktisk en lede uden ende -
uden at tage subjektets skæbne på sig.

Ønskes: Et sætningsskema!


Hilsen
Melan