Debatindlæg

Debatforum:  Tips til andre

Motion - en positiv forskel

Written by InfoMaster 8. maj 2007 14:36

DR søger medvirkende til web, radio og de trykte medier
DR Undervisning er gået sammen med bl.a. Sundhedsministeriet om en motionskampagne, der skal sætte gang i danskerne i september-oktober 2007.

I den forbindelse vil DR og andre medier tage emnet op - fx P4, P3, ugeblade og aviser. Og derfor vil vi gerne i kontakt med "de gode eksempler og historier" for at få sat fokus på voksne danskere og motion. Historier som kan virke inspirerende for andre.

Vi er bl.a. på udkig efter mennesker, som har en personlig historie at fortælle om, hvordan motion har gjort en positiv forskel i deres liv.

Er du begyndt at motionere for at komme på den anden side af en depression? Har du oplevet at gå fra inaktiv til aktiv idrætsmand/-kvinde? Eller kender du en ildsjæl i din lokale sportsforening el.lign., som formår at hjælpe andre voksne og give inspiration til et gladere liv. Så hører vi gerne fra dig.

DR søger medvirkende fra hele landet, så har du lyst til at tage en uforpligtende snak med os, så skriv et par linjer til Anne Tjell på atje@dr.dk.

Motionskampagnen lanceres i uge 39/40 af DR i samarbejde med Sundhedsministeriet. Til projektet knyttets et stort website, korte tv-udsendelser og radioudsendelser på P3 og P4. Derudover vil der være aktiviteter over hele landet samt et pressearbejde, som skal bakke kampagnen op.