Debatindlæg

Hej janneik

Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, og der vil nok være mange forskellige årsager til at gøre det, men for mig handler det om, at den indre smerte bliver så stor, at det eneste, der kan "lindre" den er en ydre, fysisk smerte. Når jeg skærer/slår handler det ofte også om et voldsomt selvhad og en stor vrede mod mig selv, der kun kan komme til udtryk ved at skade mig selv på en aller anden måde. Jeg er også overspiser - også en form for selvskade.

Jeg holdt det skjult ½ år, før jeg fortalte nogen, jeg skar, så for mig handler det ikke om opmærksomhed, men jo, nogle gange kan jeg godt føle, det også er et signal om, at jeg har det så forfærdelig dårligt, og bare ikke kan udtrykke det på anden måde.

At være god ved mig selv ville ikke hjælpe mig - det er nemlig det, jeg ikke må være i følge mig selv. :( Desuden er min indre uro så voldsom, at jeg ikke ville kunne slappe af.

Jeg har ikke kugledyne, så lige den del kan jeg ikke svare på.

Jeg synes egentlig, det er flot, at du gerne vil forstå det her og stiller spørgsmål til det i stedet for bare at fordømme. Har lagt mærke til du også har gjort det i nogle dagbøger. Respekt. :)

Gode hilsener fra
jhn

hm ... ps. jeg tænker så ofte på at dø, men det er ikke derfor, jeg skærer/slår. Måske er det mere for at mærke, at jeg lever ... måske er det for at undgå at bruge den ultimative sidste løsning. Handler måske om at flytte fokus og flytte energien ... gøre noget andet end netop at dø. Det er faktisk rigtig svært at forklare. Men nej, jeg gør det ikke for at dø ... og jeg tænker heller ikke nødvendigvis på at dø, imens jeg gør det.

Håber du forstår ...

JHN: kunne ikke have sagt det bedre selv... det er præcis af samme grund jeg gjorde det... følte og tænkte også det samme som du beskriver!


Men man kan ikke rigtig give et enkelt svar på det... for det er jo ekstremt forskelligt fra person til person...


nogle mennesker gør det fordi de har svært ved at fortælle folk at de har det dårligt, og derfor bruger de så selvskade for at skabe opmærksomhed...

andre gør det fordi de i virkeligheden ønsker at skære pulsåren over... men inderst inde stadig har en lyst til at leve, og derfor ike kan gøre det endeligt!

og så er der dem, som jeg selv... som gør det for at "overdøve" den indvendige smerte. (og her hjælper det desværre ikke med massage og andre gode ting... for det handler i bund og grund om en blanding af selvhad, og ønske om at "mærke sig selv uden¨på".... ret svært at forklare)

Tror også der er mange som gør det af alle 3 grunde... eller måske i hvertfald 2 af dem ...

jeg er også cutter.
Jeg skærer/brænder mig af 2 grunde:
* for at den fysiske smerte kan overdøve den psykiske.
*for at holde mig selv i virkeligheden.
nogengange er det som om jeg er i en stor, gennemsigtig osteklokke. Jeg kan se ud i verden/virkeligheden, men kan ikke tage del i den. Kun fysisk smerte kan "splintre" klokken.

jeg gør det ikke for at få opmærksomhed. Jeg skjuler det heller ikke..
Det er en del af mig lige nu. jeg bilder mig ind, at jeg ikke skammer mig over det.
Ved det kan være svært for mine omgivelser at de skal se arrene på mine arme, men på den anden side vil jeg ikke gå med lange ærmer resten af livet.

jeg har ikke skåret i mig selv som sådan, kun meget overfladisk.. men jeg tænker på det meget tit og det er blevet meget værre end første gange jeg tænkte på det....

og den grund til jeg vil gøre det er fordi jeg trænger til at komme ud med min indre smerte... jeg får så dårlig samvittighed over hvis jeg har skåret det mindste og så kan jeg græde....

af og til ser jeg det som den eneste mulighed for at kunne komme ud med mine indre lidelser...

til at starte med var det jo meget overfladisk, men er bange for næste gange jeg gør det bliver det noget dybere end hidtil...