Alternativ behandling
Written by
janneik
28. nov 2007 16:15
Er der nogen som har erfaring med forskellige alternative behandlinger eller som har prøvet noget kosttilskud, som er godt for depressie mennesker?
Jeg har selv erfaret at:
LongoVital er godt for tandkødet.
Fortodol har godt effekt på smerter i led og hovedpine.
Gingo Biloba godt imod øresusen.
Stærk B-vitamin ta´r jeg til psyken.
D-vitamin til led.
Eskimo Fiskeolie til hjerneceller.
Jeg har ikke så gode erfaringer med:
Homøopati.
Akkupunktur.
Mine erfaringer
Written by
irsten
29. nov 2007 10:32
Hej Janneik
Ja, jeg har meget gode erfaringer med forskellige former for behandling, som ikke bruges af det etablerede system.
Som jeg har skrevet mange gange efterhånden her i debatten har jeg meget gode erfaringer med naturlægemidlet perikon (også kaldet hyperikum og perikum). Til januar har jeg taget det i 6 år som forebyggende middel mod svær depression. For resten ser det ud til, at nogle praktiserende læger er begyndt at foreslå perikon til deres patienter! Jeg synes, at det er helt utroligt, når man tænker på, at der har været så meget modstand mod perikon i lægekredse.
Jeg tager også vitamin- og mineraltilskud og fiskeolie. Jeg motionerer meget, sørger for at få rigeligt med lys, spiser sundt og undgår stress.
Desuden har jeg gået hos en psykolog, der bruger kropsorienteret psykoterapi. Det er den rigtige terapiform til mig. For selv om perikon tager depressionen, er det alligevel vigtigt at prøve at bearbejde og fjerne årsagerne til, at der opstår depression. Terapien har helt sikkert givet mig en bedre livskvalitet.
Jeg har brugt mange penge på perikon, kosttilskud og psykolog! Men det har været nødvendigt.
I øvrigt vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi ikke uden videre kan bruge hinandens erfaringer. Depression kan opstå af mange forskellige årsager, og derfor er det forskelligt, hvad der skal til for at helbrede depression.
Hvis depressionen er opstået på grund af noget depressionsfremkaldende medicin, som man tager for en anden sygdom, f.eks. forhøjet blodtryk, eller f.eks. på grund af mangel på D-vitamin, jern, B-vitamin eller kalium, nytter det jo ikke noget at gå i terapi eller til akupunktur. Selv nok så mange timers psykologbehandling eller akupunktur kan ikke kompensere for vitaminmangel eller jernmangel!
Jeg kan anbefale en bog af Carsten Vagn-Hansen: ”Depressioner – Naturlig behandling”
irsten
Alternativ behandlig fortsæt.
Written by
janneik
30. nov 2007 12:30
Jeg mener at have læst, at man ikke bør tage Perikon sammen med antidep. med. da det kan give serotoninsyndrom.
Vi bør selvfølgelig også sortere i altern. beh/kosttilskud, noget er godt for nogen - andet for andre.
Jeg er ikke klar over hvor mange penge jeg har ofret på naturpræparater...heldigvis.
Jeg vil også nævne Calcioum/Magnesium, som er godt for søvnen, og afhjælper forstoppelse på en ufarlig måde.
perikon
Written by
irsten
30. nov 2007 22:00
Hej igen Janneik
Perikon er et antidepressivt middel.
Og nej, man må naturligvis ikke tage perikon sammen med andre antidepressive midler.
Når jeg tager perikon, er det, fordi jeg ikke har haft gavn af de traditionelle antidepressive midler.
Og du har helt ret. Man kan blive meget syg, hvis man får en alt for stor dosis antidep-medicin.
irsten
Longovital.
Written by
janneik
23. dec 2007 09:14
Jeg har før skrevet at longovital er godt for tandkødet.
Men jeg har ikke haft taget dem et stykke tid og jeg er sikker på at hvis jeg havde taget dem, ville jeg have undgået de forfærdelige blegner jeg har haft.
Når man er deprimeret og er stresset inde i hovedet, så kommer disse blegner tit.
Man skal bare tage 6 om dagen, istedet for de anbefalede 3, før de hjælper.