Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

HSP i fremgang – hsp og mig

Written by loa 27. maj 2008 04:04

Hvor mange af os deppere, der også kan skrive hsp (Highly sensitive person) på vores visitkort aner jeg ikke; men det gælder med garanti rigtig mange af os.

Her i huset er vi i hvert fald to af slagsen. Jeg tænker på den første gang, da den tngste var med i cirkus. Hun var 3½ og havde glædet sig enormt. Hende og mig måtte gå før forestillingen begyndte, da alle sanseindtrykkene var for meget for hende allerede inden forestillingen begyndte. Ungen rystede som et espeløv og var først rigtig glad og lykkelig da vi var sikkert hjemme igen. Nu, hvor hun er teenager med hud og glattet hår, tror jeg hun også oplever et meget stort behov for at trække sig ind til sit eget indre liv. Kors nogle hug jeg ville få, hvis hun vidste jeg skrev sådan.

Siden jeg første gang jeg stødte på hsp-begrebet er der sket en øgning i antallet af hjemmesider om/med emnet, kan jeg se ved en ”googling”.

Jeg er en introvert hsp-er. Dvs. jeg har et rigt indre liv, jeg bryder mig ikke om at være i store selskaber, jeg profiterer af at trække mig ind i mig selv og lukke verden ude, når den bliver for meget. Jeg sanser andres stemninger, jeg nyder naturen og kan blive overvældet af for meget med lys og lyd.

Jeg synes den bedste kilde til forståelse af hsp er http://www.hsperson.com/ , hvor der bl.a. er oplysninger om Elaine Aron, som vel er diagnosens moder. Mig bekendt er hendes bøger ikke oversat til dansk, men mulige at læse i hvert fald for mig med en ordbog i hånden.

Hvis du ved noget mere om hsp – har gode henvisninger modtages de med kyshånd.