Debatindlæg

Hej Helene

Ja, det kender jeg alt sammen – bortset fra, at sms’er ikke var opfundet, dengang jeg havde depressioner :o)

Jeg håber, at du har været ved lægen og er blevet grundigt undersøgt og nu er kommet i relevant behandling.

Du spørger, om det er angst, eller det er noget, der hører med til depressionen. Angst og depression er jo beslægtede fænomener, men det, du beskriver, kan efter min erfaring sagtens være symptomer på depression alene.

Jeg vil råde dig til at sige til dig selv, at det er dig, der er syg, og dermed er det også dig, som andre folk må forsøge at hjælpe og støtte. Det kan ikke være sådan, at den syge skal indrette sig efter de andre og gøre dem tilpas!

Forklar de andre, hvordan du har det, og sig til dem, hvad du har brug for. Giv eventuelt de nære venner og den nære familie noget læsestof, så de ved lidt om depression og om, hvordan de bedst kan lette dig i hverdagen.

Jeg ved, at Psykiatrifonden har nogle forholdsvis korte skrifter om depression – også ét, der er beregnet til pårørende. Jeg bringer et link til det her. Desværre kan man ikke i dette forum gøre links aktive. Men jeg håber, at du alligevel kan finde frem til det:

http://psykiatri.dk/DepressionsForum/Indhold/Skrift/Paroerendeogdep.pdf

Mennesker, der ikke selv har prøvet at have en depression, forstår det simpelthen ikke. De tror virkelig på, at du vil få det bedre af at opleve noget. Det gør du selvfølgelig ikke. Det er vigtigt, at du får fred og ro til at komme dig i dit eget tempo.

Min erfaring er desuden, at det er skadeligt og sinker helbredelsesprocessen, når man får dårlig samvittighed over, at man ikke er rask, og det er skadeligt og sinker helbredelsesprocessen, når man forsøger at spille komedie og virke glad, uden at være det.

Derfor er det er vigtigt, at du giver dig selv ro og prøver at følge dine egne behov. Når det er sagt, er det altid en god ide at komme ud at gå, så man kan få lys og frisk luft og motion. Men oplevelser har du ikke brug for lige nu.

Og dårlig samvittighed har Fanden skabt! Du kan ikke gøre for, at du er syg. Hvis du var fysisk syg, f.eks. havde lungebetændelse, ville du ikke have dårlig samvittighed, men tværtimod give dig selv ro og tid til at komme dig. Sådan er det også bedst at gøre, når man har en depression.

Som du kan se, er du nødt til at vende din situation 180 grader. Frem for at tænke på, hvad andre mennesker forventer af dig, og på, hvordan du kan gøre andre mennesker tilpas, må du tænke på, hvad du har brug for lige nu. Prøv at gøre noget godt for din krop, med dejlige bade og gode cremer. Forkæl dig selv. Det fortjener du.

Og når denne depression så er overstået, så må du i gang med at finde ud af, hvad du skal ændre i dit liv, for at du aldrig mere skal få en depression. Måske tager du for meget hensyn til andre mennesker og for lidt hensyn til dig selv???

Mange hilsner og god bedring

Irsten

Tusind tusind tak for dit indlæg Irsten!!! Det har hjulpet mig sindssygt meget at tænke på den måde, at det er MIG der er syg og skal tages hensyn til, at det er helt i orden, nærmest påkrævet, at jeg er egoistisk.

Jeg har ikke haft dårlig samvittighed siden jeg læste dit indlæg, den dag du skrev det! Hurra for mig :D

Så vidt jeg forstår er du helbredt? Tillykke med det, det må være virkelig dejligt at vide at du overkom det!

Kram herfra :)