Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

grubler

Written by Stjerneøje 10. jan 2009 18:44

sider lidt og tænker.....overvejer.... hvad er det der gør at vi hver især vælger det brugernavn som vi gør?
Det kunne være lidt sjovt at høre.
Så giv jeres besyv med..
Mit var f.eks. et kælenavn en sød ældredame gav mig da jeg var lille, tænkte jeg ville havde et navn fra en god tid i mit liv.

Stjerneøje

Godt spørgsmål!

Written by irsten 10. jan 2009 20:51

Hej Stjerneøje

Nu er systemet med brugernavne efterhånden velkendt for de fleste. Men mange af os har valgt brugernavn for adskillige år siden, og det kom i hvert fald bag på mig dengang, at det var et navn, der ville komme til at stå i hvert eneste indlæg, man skriver.

Derfor tror jeg, at mange af os har valgt et navn, der er lidt af en hovsa-løsning. Selv var jeg vant til at underskrive mine indlæg andetsteds med bogstavet K. Jeg vil tro, at jeg var lidt inspireret af Franz Kafkas’ bog ”Processen”, hvor hovedpersonen hedder Joseph K. Som man vil huske, bliver K. arresteret og udsat for en absurd behandling, selv om han intet har gjort. Når man har en depression, kan man godt føle sig i en situation, der minder om K.’s.

Nå, men da jeg blev bedt om at opgive et brugernavn her på Depnet, skrev jeg K. Desværre ville Depnet ikke godtage et brugernavn på kun ét bogstav. Så var gode råd jo dyre. Jeg skulle i en fart finde på noget. Jeg broderede lidt på mit K og fandt på navnet Kirsten, men det var desværre optaget. Derfor smed jeg K’et væk, og resultatet blev irsten, som har fulgt mig lige siden. Det er et højst mærkværdigt navn, men det er nu engang det, jeg har her.

Det var en lang historie om et mærkværdigt brugernavn.

Mange hilsner

irsten

mit navn

Written by voksen 10. jan 2009 23:57

Hej Stjerneøje

jeg valgte mit navn, fordi jeg så, at så mange herinde var unge, og at der var en del, som havde egentlige kælenavne..så jeg valgte noget helt andet.- Og ja, det er så det, jeg hedder herinde

...

Written by _mælkebøtte 21. mar 2009 18:28

Mælkebøtte - fordi jeg er lidt af et mælkebøttebarn. : )

Kælenavn

Written by TUT 29. sep 2009 08:38

Jeg valgte mit kælenavn, det som min kære Far altid kaldte mig, ingen har brugt det siden.
Jeg mistede min Far da jeg var 13 år.
Navnet minder mig om en rigtig god barndom, jeg følte jeg blev voksen med et slag, da Far døde af en hjerneblødning bare 52 år gammel.
Havde heldigvis en virkelig stærk Mor, som blev 80 år hun fik også en hjerneblødning.

Kaldenavn

Written by Anonym 28. dec 2009 13:08

Før hed jeg nannaapril - fordi jeg er født i april.

Hi Tower

Written by Anonym 28. dec 2009 23:38

Hej

Blev kaldt Tower før i tiden da jeg er en høj pige på 190 cm... Og så hænger det bare ved..