Debatindlæg
Separation og depression
Written by
Fidus
16. nov 2009 08:37
Hej
Jeg flyttede for 3 måneder siden fra min eks-hustru og mine to børn. Vi bor fortsat i samme by (Næstved), og min eks-hustru og jeg har været enige om separationen.
For ca. 2½ år siden fik jeg konstateret en depression, har været i psykologbehandling, tager Cipralex og løber. Jeg føler, at jeg har fået styr på min depression, selv om jeg også har den holdning, jeg vil have en depression resten af livet - det gælder om at tackle og leve med det på godt som muligt. Jeg løber og har løbet flere marathon og er glad for at løbe. Det at løbe har både givet mig energi, men har nok også været en form for flugt for at komme væk hjemmefra, da jeg boede sammen med min hustru.
Nu - hvor jeg bor alene - føler jeg, at ensomhed bliver mere tydelig. Jeg har fast arbejde og det kører fint. Men når jeg kommer hjem, så er det ensomt og får igen depressive tanker. Desuden har jeg svært med at komme igang med at løbe igen. Mit problem er også, at mine venner bor i København eller i Jylland, og jeg føler, at det er svært at finde venner her. Nogle gange overvejer jeg at flytte, men jeg vil helst ikke gøre det af hensyn til børnene.
Er der nogen, som har erfaring med kombinationen separation og depression?
Vh. Fidus