Reaktion på 2 indlæg fra L123456
Written by
irsten
12. dec 2009 10:20
Hej L123456 og alle andre interesserede
Du skriver, L123456, at du netop har været hos en ny psykiater, som opførte sig amatøragtigt (Indlæg nr. 83 og 84 i tråden ”Perikon og lægeordineret antidepressiv medicin” her i forummet Behandling).
Jeg er overbevist om, at der findes gode, venlige og dygtige psykiatere, men min erfaring er også, at der er mange af den ubehøvlede og amatøragtige slags.
Du spørger, hvad en psykiater skal bruge en personlighedstest til, hvis han kun skal give medicin, og ikke psykoterapi.
Set fra mit synspunkt er det godt, hvis en psykiater er grundig. Jeg vil tro, at en psykiater gerne selv vil have bekræftet eller afkræftet de i forvejen eksisterende diagnoser for at kunne danne sig et kvalificeret grundlag for behandlingen. Men egentlig har jeg ikke så meget fidus til disse forskellige typer af personlighedstests. Og jeg synes da også, at det lyder mærkeligt, hvis det ligesom er forudsat, at psykiateren skal være mærkeligt upersonlig, når en sådan test foregår, således som du beskriver.
Jeg har selv prøvet tre forskellige typer af personlighedstests hos en neuropsykolog. De to var baseret på spørgeskemaer, og den tredje var en blækklat-test. Blækklat-testen blev analyseret ved hjælp af et computerprogram. Det siger sig selv, at der må være et utal af usikkerheds-faktorer ved tolkningen. Eksperter har udtalt, at denne computer-tolkning ikke er gyldig. Alligevel står der 5 forskellige diagnoser på personlighedsforstyrrelser i min journal fra neuropsykologen! Heldigvis giver disse diagnoser ingen problemer for mig, det er bare noget, der står på et stykke papir.
Den omtalte neuropsykolog var i og for sig meget venlig og virkede professionel på en glat og moderne management-agtig måde. Jeg er overbevist om, at hun selv troede, at det, hun lavede var fagligt forsvarligt. Og jeg er overbevist om, at hun tjener mange penge på det.
Jeg har også en del erfaringer med psykiatere. Jeg har haft 5 forskellige af slagsen gennem tiderne, heraf én, som virkede både kompetent og venlig. Desværre døde hun, da jeg havde gået der 2-3 gange. Jeg havde ellers håbet meget på, at hun kunne hjælpe mig. Men det er nu over 25 år siden.
Den seneste psykiater, jeg havde, var på overfladen også meget venlig. Han gjorde meget ud af at fortælle mig, hvor højt respekteret han var af sine kolleger. Problemet i forhold til min situation var, at han behandlede mig som én i rækken, på en samlebåndsagtig måde. Han tog ikke individuelle hensyn, men behandlede alle med depressioner ens. Og da depressioner ikke er ens, så dur den metode jo ikke.
Desuden opførte han sig meget mærkværdigt. F.eks. kunne han finde på at rejse sig op lige pludselig, midt under konsultationen, og gå ud af konsultationsværelset. Så sad man dér tilbage, og tænkte: ”Hvad nu? Er tiden gået, og hvorfor sagde han ikke farvel?” Men det viste sig bare, at han ville hente noget inde i et andet rum. Men så siger man da normalt: ”Lige et øjeblik, jeg kommer straks tilbage!”
Der var også det problem, at han som regel gabte meget højt og inderligt op mod 15-18 gange i de 40 minutter, som en konsultation varede. Han undskyldte aldrig sin gaben, og efterhånden holdt han helt op med at holde sig for munden.
Jeg vil tro, at nogle psykiatere mener, at de kan tillade sig den slags, fordi patienterne ikke tør protestere. De har ofte ventet i månedsvis, og når det så endelig bliver deres tur, tør de ikke forlange en civiliseret opførsel af psykiateren. Men jeg tænker tit på, hvilke problemer det kan forårsage for folk, når en psykiater ikke engang mener, at patienten er så meget værd, at han behøver at overholde almindelige regler for god opførsel over for sin patient!
Mange hilsner
Irsten
Psykologiske test
Written by
jenschr
14. dec 2009 09:02
Jeg blander mig lige lidt.. Jeg citerer lige lidt fra sidste svar..
"Psykiateren sad med næsen begravet i sine papirer og stillede spørgsmål som en robot, uden at tage hensyn til at jeg gerne ville uddybe/nuancere mine svar. Virkede meget ufølsom, stillede sine spørgsmål og smågrinte og virkede nedsættende.
Vedkommende forsøgte at smile høfligt, men det så ud som om han grinte forlegent, altså jeg mener ikke vedk. var hånlig, men hans akavethed virkede distanceret og nedsættende. Bryder mig heller ikke om, at man i samme åndedrag skal have info om patientens økonomiske situation f.eks., aner ikke om det er fordi de laver statistik over psyk. patienter og lav social status, det spørgsmål var irrelevant i den sammenhæng."
Jeg skal sige at jeg har nogen- men givetvis ikke nok forstand på psykologisk testning - til at udtale mig med voldsom stor vægt.
Mit perspektiv på en sådan "opførsel",fra den testudførende, under psykologisk testning er følgende:
Når man forsøger at teste en person... SÅ er grundregel nr 1. at man ikke må påvirke testpersonen.. De fleste tests er lavet på en sådan måde at personen skal give umiddelbare svar.. Enhver "samtale" om spørgsmålene vil påvirke testens validitet (rigtighed).. SOm testperson kan dette meget let betyde at man føler sig ignoreret, misforstået og i nogle tilfælde ringeagtet... Men testen kan meget vel blive ødelagt hvis der opstår samtaler om testens emner... Sådan er det.. Og her er min viden helt på plads... Det kan være rigtig træls at blive udsat for den type opførsel.. Men den kan meget vel være nødvendig - for at testen kan vise "det" den er beregnet til at vise...
At man bliver spurgt om sin økonomiske situation er ikke irrelevant.. Jeg er ret sikker på at det ikke handler om at føre statistik.. Jeg er ret sikker på at det er dybt relevante spørgsmål.. Måske ikke udelukkende for at stille diagnoser - men måske mest af alt for at gøre et kompetent forsøg på at finde "årsagerne" til evt. psykiske problemer. Patientens liv, livsgrundlag, økonomi, parforhold foruden alt muligt andet fra sex til spisevaner etc. er vigtige informationer ift. at afdække mulige årsager til psykiske lidelser.
Psykologiske tests er slet ikke noget jeg synes er sjovt.. Det er hamrende træls at få at vide at man fejler dit-og-dat-og måske dut.. blot fordi man sagde noget eller satte kryds nogle bestemte steder.. Jeg har selv oplevet det som ganske grænseoverskridende.. Sikke noget skidt... Jeg vil sige at det værste (følelsesmæssigt) er at de ofte rammer rigtigt. Jeg har selv lavet flere herhjemme form forberedelse til undersøgelser.. jeg lavede den.. og bagefter lod jeg min kone lave den.. Der var ganske få afvigelser i vore resultater.. men der var forskelle... Og efter at have undersøgt hvad disse forskelle betød - ja så må jeg sige at testen rent faktisk virkede efter hensigten.. testen kunne præcist sige hvor jeg "ikke var normal"... Umiddelbart kunne jeg ikke forstå at mine resultater var "unormale"... Men som tiden er gået..kan jeg godt se at jeg har nogle personlighedstræk som er lidt specielle..
Jeg tror på de fleste videnskabeligt funderende psykologiske tests.. Men en "BLÆKKLAT TEST" Vil jeg til enhver tid nægte at deltage I. Blækklattests er så vidt jeg er informeret (og jeg har sat mig ret grundig ind i testens videnskabellige grundlag) er slet ikke valid (man kan ikke stole på resultatets rigtighed)..
Mht. psykiatere. Jeg kan ikke sige ret meget fornuftigt i denne sammenhæng. Jeg går personligt hos Bjarne Lund Christensen i Aalborg.. og han er efter min mening/oplevelse hamrende dygtig, professionel og rigtig rar..
Men jeg har måske været heldig med at finde en rigtig dygtig psykiater i første forsøg...
Hilsen
Jens
Hilsen
Jens
Misforståelse
Written by
jenschr
15. dec 2009 08:34
Hejsa..
Jeg trækker mig lige lidt tilbage... Jeg havde ikke helt forstået at problemet var SÅ konkret.. For du har da evig ret i at man også hos en psykiater bør kunne forvente at blive opfattet på en ordenlig måde.. Og du har da vist haft et møde med en som havde glemt at opføre sig ordenligt..
Hilsen
Jens