Ny herinde
Written by
DenNaive
2. apr 2010 08:09
Hej
Jeg er helt ny herinde på siden. Jeg er en pige på 38 år som for anden gang er nede med stress, depression og angst. Jeg er på antidepressiver og får psykologhjælp.
Jeg har brug for lidt gode råd til at håndtere mit forhold til min mand. Jeg blev sygemeldt d. 28. august 2009, og i starten af mit sygdomsforløb, synes jeg at min mand hjalp og støttede mig fint. Men nu mener han åbenbart at jeg skal klare mig selv igen, selv om jeg stadig har det meget skidt. Det kræver så mange kræfter at holde hjemmet bare nogenlunde ok, samtidig med at jeg slåsser med mine psykiske problemer.
Min mand hjælper ikke med de daglige gøremål, hverken inde i huset eller ude i haven. Jeg ser ham som meget doven!! Derudover går han arbejdsløs pt., og det er selvfølgelig en meget træls situation, når jeg også går sygemeldt. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min mand gør hvad der passer ham. Han sover når det passer ham, spiller computerspil det halve af natten og foretager sig ingenting herhjemme. Vi har to piger på 12 og 9 år, som vi også begge to burde tage os af!
Hvad skal jeg gøre?? Gode råd efterlyses.
Kh Den Naive
Et svar
Written by
irsten
2. apr 2010 08:41
Hej dig, der kalder dig naiv
Du kalder dig naiv, men problemet er nok ikke naivitet, men derimod at man har svært ved at stille krav og få dem gennemført, når man er syg.
Andre mennesker har lettere ved at manipulere med én, når man ikke har det så godt.
Du skriver, at din mand støttede dig i begyndelsen af dit sygdomsforløb, men nu mener han, at du skal passe hus og have helt alene, selv om du er syg. Og samtidig er han blevet arbejdsløs, men bidrager alligevel ikke med praktisk arbejde til den fælles husholdning.
Det er selvfølgelig en helt uholdbar situation.
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at det er meget almindeligt i et parforhold, hvor den ene har en depression, at den anden også bliver påvirket psykisk. Din mands opførsel kunne godt tyde på, at han har et problem. Det kan også være arbejdsløsheden, der gør, at han ikke kan få struktur på dagen, men bare sover længe og spiller computerspil. Der er nogle, der slet ikke kan finde ud af at få noget lavet, når de har alle døgnets 24 timer til rådighed.
I må have hjælp udefra til at løse dette. Det er vigtigt, at I begge kommer ud og taler med andre mennesker, der kan give jer et anderledes input, så det hele ikke kører i den samme trummerum. Kender I ikke nogen, som I kan tale med?
Det er vigtigt, at andre mennesker får din mand til at indse, at han ikke kan opføre sig sådan – hverken over for dig eller børnene.
Indtil da, foreslår jeg, at du holder op med at bede ham hjælpe, for det nytter alligevel ikke noget. Han vil bare betragte din bøn om hjælp som en plage og lukke ørerne. Desuden skal han slet ikke hjælpe. Han skal udføre halvdelen af arbejdet – og ikke som en hjælp, men som sit naturlige bidrag til det fælles liv.
Jeg foreslår, at du kun laver mad hver anden dag. Selvfølgelig skal I også have noget at spise de andre dage, men det er din mands ansvar (Du kan have rugbrød og sundt pålæg i reserve). På samme måde med de andre opgaver i huset.
Men det vigtigste er, at I får hjælp udefra, og at I begge taler med andre mennesker, så I får andre indtryk, der kan opbygge nye vaner.
Mange hilsner og god bedring
Irsten
Hej Irsten
Written by
DenNaive
2. apr 2010 10:14
Tusind tak for din tilbagemelding. Jeg tror at du ramte helt plet med det du skrev.
Jeg har meget på fornemmelsen, at min mand har det skidt, men han vil bare ikke indrømme det.
Vi har et fantastisk vennepar, hvor manden måske kunne prikke lidt til min mand. Det vil jeg da lige overveje.
Jeg har også tilbudt min mand at tage til min psykolog, igen. Han har været der to gange tidligere - en gang alene og anden gang sammen med mig.
Igen tak for din besked. Jeg har lige lidt at tænke over nu, og jeg har noget at tage udgangspunkt i når jeg skal snakke med min mand om det.
Rigtig god påske.
Kh Den Naive