Debatindlæg

Tillykke med de 9 år DepNet.

Jeg synes projektet er virkelig godt, og jeg vil til enhver tid forsvare DepNet i medierne, når nyhedsjournalisterne vil sælge aviser på forargelse over, at DepNet betaler deres specialister mm. Jeg finder dette fokus fra medierne decideret umoralsk, set i lyset af hvor meget hjælp DepNet er for mange. Bliver de samme nyhedsjournalister også forargede over, at de praktiserende læger får løn .. . næppe.

Men en fødselsdag skal ikke kun være ros og laurebær, det er også vigtigt at se fremad, og overveje hvordan tingene kan gøres endnu bedre.

Vi ved alle, at selvmordstanker er et af de centrale symptomer på depression (også ifølge ICD 10). Derfor er det måske ikke den rigtige politik, at undgå emnet på DepNet chatten. Mange er nu bange for at tale om emnet, efter DepNet har understreget (med bl.a. en skriftelig advarsel til mig), at der i "Brugeretiketten" står, at man skal henvise selvmordstruede til "Livslinien", og undgå at gå ærligt ind i emnet, ved glide af med et "jeg kan godt høre, du har det dårligt lige nu".
Jeg kan kun tage afstand fra denne metode/holdning, og er overbevist om, at den endda kan være farlig, da denne type pædagogisk distancering, altid bliver opfattet følelsesmæssigt som en afvisning af den, det går ud over.

Ved at undgå emnet, og yderligere distancere sig efter de pædagogiske foreskrifter i "Brugeretiketten", skaber vi farlige situationer. Jeg var selv på chatten en sen aften for nylig. Der kom en bruger, som var deprimeret og derfor tænkte på selvmord. Jeg måtte desværre sige, at jeg ikke kunne gå ind i det, og henviste til "Livslinien" ifølge "Brugeretiketten". Brugeren blev meget ked af det, og kunne naturligvis ikke bruge Livslinien, da den lukker kl. 23.

Hele ideen bag DepNet politik kunne være, at man tror, at man ved at lægge låg på og henvise til "specialisterne" på Livslinien, kan undgå "forkert og fatal" kommunikation på DepNet. Jeg tror ikke selvmord er noget man kan skubbe folk ud i på en chat. Jeg tror selvmord i hovedsagen er en sag imellem én selv og livet. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man inderst inde synes, livet er værd at leve.
Hele tabuiseringen af området. får bare folk til at føle sig afviste og uacceptable, og det er nok ikke nogen hjælp i den situation.
Vi må heller ikke glemme, at "Livsliniens" medarbejderer bare er frivillige, ofte direkte fra gaden, evt. med en pædagogisk uddannelse, en kort intro eller lignende. Det kan også studerende, der har brug for et lille plus i CV'et.
Jeg vil ikke nedgøre "Livslinien", men jeg tror ofte disse mennesker ved mindre om selvmord i relation til depression, end folk herinde gør.
Livslinien har jo også deres eget værdigrundlag. Det kan vel ikke helt udelukkes, at "Livslinien" er en del af den meget problematiske kristent inspirerede del af den danske etiske diskussion. I den sammenhæng kan man godt nævne, at etisk råd er berygtet for at have særdeles rabiate medlemmer, der helt tilsidesætter den offentlige diskussion om fx aktiv dødshjælp, og udelukkende promoverer deres eget såkaldt kristne værdigrundlag, et værdigrundlag mange ikke deler i dag.

Med håb om en konstruktiv diskussion, der fører til en mere konstruktiv tilgang til emnet "selvmord og depression" generelt.

KH
Bambi-Mánden