Debatindlæg

Opdateret d. 23-03-2008

Angst
Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.

Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.

Angstsymptomer
Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.

Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed.

Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe.

En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det kaldes hyperventilationanfald. De giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.

Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Tendensen til lavt blodsukker kan oftest fjerne ved at spise en grov og grøn kost med kun lidt sukker og raffinerede ting som fx brød af fint hvidt mel, og ved at spise mellemmåltider. Det svarer til kosten ved sukkersyge. Man kan også læse om for lavt blodsukker i sundhedsbladet Naturli', der fås hos Matas og i helsekostforretninger, eller Oscar Christensens bog "Aldrig mere træt". Forlaget Sund & Rask 1995 (Postboks 28, 8643 Ans By). Krom har en blodsukkerstabiliserende virkning, men det skal være organisk, fx Bio-Chrom, en tablet 2-3 gange dagligt.

En dygtig engelsk naturlæge, Harald Geier, har hos utallige patienter med periodiske angstanfald fundet tegn på nedsat funktion af bugspytkirtlen med nedsat produktion af fordøjelsesenzymer. Så det kan være en god idé dels at spise mindre sukker og raffineret kost, som for eksempel hvidt brød, og at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid.

Visse s