Debatindlæg

...ikke bryder sig om at tale med en fremmed om det her.

Jeg skrev en kærlig og sober mail om mine følelser for ham en lille uge, han gjorde det forbi i håb om, han en skønne dag vil tage imod min hånd.

Hvordan skal jeg dog tackle det her? Jeg kender ikke hans familie eller venner, men jeg har samtidigt lyst til at tage kontakt til hans bror, da jeg er dybt bekymret for, han kan finde på at gøre noget ved sig selv.

Hilsen den dybt ulykkelige

Jeg synes, det er svært at rådgive dig i din konkrete sag, men jeg har på min hjemmeside, Lykketyven.dk, nogle gode råd til pårørende til depression. Du kan prøve at læse dem, måske kan de hjælpe.
Held og lykke.
Sara Jakobsen Rützou

Hej.. Jeg skal ikke prøve at give dig gode råd. Du er i en svær situation..
Jeg er lykkelig gift. Vi har levet sammen i mange år. Jeg blev syg for nogle år siden og jeg skal love dig at det, til tider, har været svært at være min kone.

Når depressionen er værst kan jeg slet ikke magte relationer til andre - heller ikke dem jeg elsker og som elsker mig.

Det er helt sikkert frygteligt for den raske part som gerne vil hjælpe, give omsorg og støtte.

Men når jeg var længst nede var det eneste jeg ville, at være alene.

Jeg ville helst gå ude på markerne og kun være mig selv..
Jeg havde ofte tanker om at jeg var så dårligt et menneske at det ville være bedst at mine kære var fri for mig... Jeg tænkte ofte at jeg burde flytte fra både kone og børn.. Alternativt kunne man jo også tage sig af dage.. Men det!!!... Kan man ikke være bekendt over for hverken kone eller børn - så jeg lod være..

At være pårørende til en psykisk syg er hamrende svært.. Men der er faktisk muligheder for at få hjælp. Der finde foreninger som er i stand til at give råd og vejledning. Der er måske også en mulighed for at få en henvisning til psykolog hos din læge. det er nemlig sådan at men kan få tilskud til psykologhjælp hvis man er pårørende til en person med svær/invaliderende sygdom.
Måske kunne det være en mulighed for dig??

Hilsen
Jens

Hej alle sammen og har ikke været inde og kigge herinde i tråden meget længe, men jeg har søgt svar andre steder fra. Men jeg vender nu tilbage, da jeg fornemmer, at der er flest syge og pårørende på denne web-site, så det er nok nemmest at finde svarene her.

Siden i sommers er der sket meget, men desværre er det nu slut igen.

Jeg tog kontakt til ham pr. SMS ultimo aug. Han blev glad for min henvendelse, og vi blev enige om at ses igen. Jeg fik muligvis et job nemlig i hans område, så det krævede, jeg skulle flytte. Vi mødtes i forbindelse med en jobsamtale, og jeg fik jobbet, så vi blev kærester igen.

Vi mødtes igen medio september, og vi sås kun en gang mere inden, jeg flyttede 10. oktober og skulle starte på jobbet 15. oktober. Vi sås igen hos mig den 3 gange i løbet af den uge, hvor jeg startede på jobbet. Men han gjorde det nu forbi igen den 3. gang, vi sås. Han fortrød hans valg og bad om godt vejr, så vi fandt sammen igen som kærester to uger efter. Det holdt kun 14 dage, og så gjorde han det forbi endnu engang pga. hans sygdom. Desværre fortalte han mig først efter, jeg var flyttet om, at han har det som om, han mangler en arm, men han ville ikke tale om det, for det gør for ondt at tale om. Men det gjorde, at han ikke kunne blive forelsket. Det pinte mig, at han ikke ville åbne op og fortælle nærmere, for jeg forstod ikke, hvad han mente med den arm. Først efter jeg var flyttet, fortalte han mig også nu, at han ikke er i stand til at få børn, da han ikke kan tåle at være sammen med børn i særligt lang tid på trods af, at han sagde, da vi skrev sammen i februar via Facebook, at han ville ha' børn, og det var vigtigt for ham at vide, om jeg ville ha' børn.

Da han slog op sidste gang sidste år, var det medio nov. Han ville ikke slippe mig som ven, men jeg orkede ikke at se ham, når han kun ville være venner med mig, men han tryglede mig næsten om være venner. Vi sås ca. 2 gange om måneden og talte jævnligt i tlf. eller pr. SMS. Det var så svært at ses, fordi jeg kunne jo se på ham, at han kæmpede imod hans følelser for mig. Når jeg nævnte det, blev han irriteret, fordi han sagde, at han havde følelser for mig, var frustreret og ja lige så frustreret som jeg, men hans sygdom får ham til at gøre mig ondt, og det ville han ikke byde mig. Jeg foreslog ham så ofte kognitiv terapi, men det havde han prøvet, og det hjalp ikke på ham. Det var ikke nemt for mig det her, fordi jeg ville ham, men han ville ikke tage imod min hjælp. Han mente, det var nok med den medicin, som han fik, som han ind imellem måtte supplere op med som depot i hans hjerne.

Han fortrød midt i januar, og havde kæmpet meget imod inden, så det forvirrede mig enormt meget. Han havde her haft sin depression siden oktober on/off og mest off. I oktober spurgte jeg ham, om han led af vinterdepressioner, men det gjorde han ikke, og han havde prøvet lysterapi, men det hjalp ikke på ham, men han var mere deprimeret om vinteren, sagde han. Men ak nej han led også af vinterdepression, kunne jeg jo se. Julen var slem for ham, for han bliver altid deprimeret i julen, så vi kunne kun sende SMS på det tidspunkt, for han orkede ikke andet. Jeg havde så tit taget mad op af fryseren, bagt kage, hvor vi skulle ses hos mig, og samme dag måtte han aflyse pga. hans depression. Jeg tilgav det hver gang. Da han gjorde det forbi i november, sagde jeg til ham, at jeg tager ham kun tilbage, hvis han virkelig har mærket efter hans følelser for mig, og vil gøre noget ved hans depression. Men alligevel fortrød han i januar, så vi havde ren elskov, og jeg kunne mærke, at det var ægte følelser nu fra hans side af. Han havde virkelig savnet mig. Vi sås kun to gange, hvor han blev mærkelig igen :o( Han gjorde det forbi på vores årsdag fredag den 4. februar, som var det værste, han kunne gøre, for han vidste, det betød så meget for mig, at vi nu havde kendt hinanden i et år. Jeg valgte at flytte retur til min gamle lejlighed, da han dels havde gjorde det forbi igen, og det påv

...fortsættelse

Han fortrød midt i januar, og havde kæmpet meget imod inden, så det forvirrede mig enormt meget. Han havde her haft sin depression siden oktober on/off og mest off. I oktober spurgte jeg ham, om han led af vinterdepressioner, men det gjorde han ikke, og han havde prøvet lysterapi, men det hjalp ikke på ham, men han var mere deprimeret om vinteren, sagde han. Men ak nej han led også af vinterdepression, kunne jeg jo se. Julen var slem for ham, for han bliver altid deprimeret i julen, så vi kunne kun sende SMS på det tidspunkt, for han orkede ikke andet. Jeg havde så tit taget mad op af fryseren, bagt kage, hvor vi skulle ses hos mig, og samme dag måtte han aflyse pga. hans depression. Jeg tilgav det hver gang. Da han gjorde det forbi i november, sagde jeg til ham, at jeg tager ham kun tilbage, hvis han virkelig har mærket efter hans følelser for mig, og vil gøre noget ved hans depression. Men alligevel fortrød han i januar, så vi havde ren elskov, og jeg kunne mærke, at det var ægte følelser nu fra hans side af. Han havde virkelig savnet mig. Vi sås kun to gange, hvor han blev mærkelig igen :o( Han gjorde det forbi på vores årsdag fredag den 4. februar, som var det værste, han kunne gøre, for han vidste, det betød så meget for mig, at vi nu havde kendt hinanden i et år. Jeg valgte at flytte retur til min gamle lejlighed, da han dels havde gjorde det forbi igen, og det påvirkede mig så meget, at jeg nu måtte spise nervemedicin plus, jobbet var ikke det, jeg havde forventet samtidigt med, jeg følte mig ensom der og savnede meget min familie og venner. Derfor flyttede jeg retur for 1½ måned siden.

FAMILIEN:
Jeg ville så gerne præsentere ham for mine forældre, når de kom på besøg, men han holdt det hen hele tiden, og følte sig ikke parat. Han så ingen af mine venner. Jeg mødte heller ingen af hans venner eller familie.

FACEBOOK:
På intet tidspunkt figurerede det på hans Facebook-profil, at han havde en kæreste, og han skrev aldrig på min væg andet end kun lige i starten af forholdet helt tilbage i februar måned sidste år.

LØGNENE:
Jeg fandt ud af, han havde løjet en del i løbet af den tid, vi havde kendt hinanden. Det var som om, han løj i flæng, når han var deprimeret.

Han løj om f.eks. hans brors føds.dag en dag, vi skulle ses, selvom han først har føds.dag i januar, og holdt den i december.

Han løj om hans bolig, da vi fandt sammen i sin tid. På et tidspunkt blev han nemlig meget fjern, og jeg kunne ikke forstå, hvad der var galt. Han påstod, at han var flyttet i en lille bolig, fordi der var fugt i hans lejlighed, og fordi han ville spare penge op. Han skyldte sin far en del penge, han ville betale tilbage. Han fortalte mig efter lidt tid, at udlejeren ikke betalte ham pengene, så han måtte skrue bissen på for at få sine penge. Han havde glemt den løgn, da han nemlig i november fortalte, at han ikke længere kunne bo i hans lille lejl., så han skulle være ude senest 1. marts. Han sagde, at han vidste godt, jeg sikkert gerne ville bo sammen med ham, men han er ikke i stand til at bo sammen med nogen. Det gjorde mig ked af det, fordi nu var jeg flyttet så langt for at få et job og for at komme nærmere ham. Heldigvis havde jeg bibeholdt min gamle lejl. for at se, hvordan mit ophold gik. Han fortalte mig først i år uden, at han kunne selv huske, hvad han havde sagt, at nu var det rart, at han fik en større bolig nu, han havde boet i den lejlighed i 3 år. Jeg sagde, hvad han havde fortalt året forinden. Han sagde, at det må ha' været en anden lejlighed, han har haft for længe siden, men samtidigt blev han flov, at han havde løjet om lejligheden.

Løgn om 2. boligsituation:
Han boede på et sted, hvor jeg faktisk kender en person, der arbejder der. Fordi min on/off eks fortalte, at lejlighederne på stedet skulle ændres til hotel, spurgte jeg, om det var rigtigt, for det lød underligt i forhold til byens lille størrelse og placering. Han sagde, det var løgn.

Der er mange flere løgne, og vil

...fortsættelse

Der er mange flere løgne, og vil ikke plage jer med dem, men underligt at lyve så meget over for sin kæreste og i det hele taget. Bl.a. løj han om hans meget rige far, der gav ham 50.000 kr. i julegave hvert år, selvom han havde været en almindelig arbejdsmand. Men han var meget god til aktier osv., så det havde gjort ham meget rig. Det er måske muligt, men det lyder meget langt ude, da han ikke er enebarn, og hvorfor spenderer 150.000 kr. på julegaver til sine børn udover de øvrige julegaver?

USIKKERHEDEN:
Jeg blev i den tid, jeg kendte ham som on/off kæreste mere og mere usikker på, hvad han ville med mig, og om jeg kunne ha' ham for mig selv. Han havde løjet i flæng, ikke præsenteret mig for nogen, ikke nævnt mig på Facebook eller at han havde en kæreste, plus alle de brug (nu for 6. gang på blot et år), hans mange humørsvingninger og fortalte mig ikke altid, hvorfor han virkede så fjern over for mig. Det gjorde, at jeg blev enorm ked og usikker på, hvor jeg havde ham. Derfor begyndte jeg at tjekke ham på Facebook for at se, om der var noget, som virkede mistænksomt. Det gjorde der, for der havde været nogle kvinder, som skrev forskelligt tankevækkende og det havde de gjort i det hele taget i den tid, vi kendte hinanden. Sådan noget med, han ser dejlig ud på hans billede, sende ham diverse hjerter på væggen, svaret på quiz om de havde været kærester, om de kunne tænke sig at være kæreste med ham, han havde en lækker røv, sende ham valentins-erklæringer osv. Det gjorde mig usikker, så derfor begyndte jeg at tjekke nogle af de kvinder, hvem de var. Den ene fandt jeg ud af boede ret tæt på ham, var single, og havde en del mandevenner plus han havde tilføjet hende i sommers i aug., da vi ikke var kærester. Ja, jeg gjorde det, som jeg ikke burde ha' gjort nemlig at oprette en fakeprofil på Facebook som en mand. Jeg skrev til hende som hans veninde, at jeg tror, vi har datet den samme mand samtidigt, og jeg var bange for, han spillede på mange heste. Jeg skrev diskret med et andet navn, og skrev, jeg ønskede fuld diskretion, da jeg ikke vidste, om jeg skulle prøve igen med ham som en kæreste pga. visse ting, der gjorde mig usikker, og jeg skrev, at jeg skrev kun til hende. Hun skrev, at hun havde datet mange, men om jeg kunne fortælle et navn, og hun lovede at være 100% diskret og håbede vi fandt sammen igen. Jeg skrev, jeg ville blive enorm ked, hvis det kom frem på nogen måder. Jeg skrev kun hans alder, hans forbogstav og at han boede i samme by som hende. Hun lovede igen, at hun intet nævnte og skrev, at hun ikke havde datet nogen med de dataer. Jeg var lettet, og tænkte, jeg var et fjols, så jeg glemte alt om denne henvendelse. Der var ingen grund til at nævne det for ham, for de kende åbenbart ikke hinanden, men tja hvorfor skulle hun så skrive noget tankevækkende på hans profil, og jeg kan ærligt ikke huske i dag, hvad hun skrev, for jeg glemte den henvendelse helt.

ÅRSAGEN:
Han var fjern siden, vi sås sidste gang dvs. 2. gang i år, og han havde mange undskyldninger for, at vi ikke kunne ses. Han var samtidigt meget humørsvingende og depressionen påvirkede ham meget selvfølgelig. Han virkede nærmest hypomanisk den uge op til bruddet og ikke blot manisk. Alt det han skulle lave, alle de aftaler han havde lavet, og alt det han kunne præstere i det hele taget samtidigt med, han var humørsvingende. Jeg spurgte ham dagen inden bruddet, om han ville ses igen, for det virkede ikke sådan, men det ville han absolut. Der var så mange ting, som gjorde det vanskeligt, da han samtidigt skulle pakke sine ting til hans skiferie plus han skulle nok snart pakke sine ting, fordi han måske fik hans lejlighed før 1. marts. Så han syntes, det var bedst at vente med at aftale nærmere, når han kom hjem fra skiferien. Jeg tilbød ham at hjælpe med at flytte, selvom han godt nok havde fået en depression til min flytning. Jeg forstod hans sygdom, og jeg havde virkelig sat mig grundigt ind i, hvad jeg gik ind til i form af a

...fortsættelse

ÅRSAGEN:
Han var fjern siden, vi sås sidste gang dvs. 2. gang i år, og han havde mange undskyldninger for, at vi ikke kunne ses. Han var samtidigt meget humørsvingende og depressionen påvirkede ham meget selvfølgelig. Han virkede nærmest hypomanisk den uge op til bruddet og ikke blot manisk. Alt det han skulle lave, alle de aftaler han havde lavet, og alt det han kunne præstere i det hele taget samtidigt med, han var humørsvingende. Jeg spurgte ham dagen inden bruddet, om han ville ses igen, for det virkede ikke sådan, men det ville han absolut. Der var så mange ting, som gjorde det vanskeligt, da han samtidigt skulle pakke sine ting til hans skiferie plus han skulle nok snart pakke sine ting, fordi han måske fik hans lejlighed før 1. marts. Så han syntes, det var bedst at vente med at aftale nærmere, når han kom hjem fra skiferien. Jeg tilbød ham at hjælpe med at flytte, selvom han godt nok havde fået en depression til min flytning. Jeg forstod hans sygdom, og jeg havde virkelig sat mig grundigt ind i, hvad jeg gik ind til i form af at læse meget om det på nettet, og låne bøger på biblioteket om emnet. Han ville ikke ha' min hjælp, for det kunne han sagtens selv ordne. Jeg tilbød ham nogle ting, jeg havde dobbelt af, men det var ikke nødvendigt, for han fik det fra hans far.

På vores årsdag forsøgte jeg at få kontakt til ham og ringede til ham for at ønske os tillykke bl.a. Han tog ikke telefonen, og han skrev i stedet for, at han ringede dagen efter og ønskede mig en god aften. Også her kaldte han mig for baby, skat, kys som han plejede, men det var en underlig besked. Nu tænkte jeg for alvor, at han sikkert har en anden, så jeg skrev, om han ikke nok vil give lyd fra sig inden, han gik i seng, fordi jeg fornemmede noget var galt. Han ringede lidt efter og fortalte meget vredt, at han havde fået dette at vide om denne mail til hende fra november, og hun var en meget god ven plus kollega samtidigt med, hun var en god ven og kollega til hans gode ven og kollega, han havde før nævnt. Han havde aldrig nævnt hendes navn før, så jeg anede intet. De to kollegaer havde talt om denne underlige mail, så de havde kontaktet ham for at høre, om det var ham. Han kunne regne ud, det var ham, så han måtte undskylde over for dem. Han var så skuffet over mig, at jeg kunne gøre det. Jeg var helt paf og chokeret over dette her, og fortalte at jeg ikke gjorde det med vilje, og han gjorde mig så usikker, så derfor havde jeg gjort det. Men han ville ikke mere, og det var nu helt slut, og han var så vred, og nærmest råbte i telefonen, så jeg nåede ikke at tænke, hvad der egentlig skete før, han smækkede røret på og sagde, jeg ikke skulle kontakte hverken ham eller nogle, han kendte igen. Jeg nåede dog at sige, jeg ville altså skrive en undskyldning til hende, men hertil sagde han, at det skulle jeg ikke gøre i en meget bestemt vred tone. Samtalen varede kun i 5 minutter. Jeg prøvede at ringe ham op igen, men han ville ikke tage telefonen. Derfor skrev jeg en undskyldning til hende, og skrev, vi fandt sammen igen som kærester og jeg var selvfølgelig også ked, hun ikke var diskret, som hun lovede. Jeg hørte intet fra hende. Jeg skrev en SMS til ham, hvor ked af det, jeg var og forsøgte at trænge igennem men uden en reaktion. Da han var taget afsted på hans skiferie, tænkte jeg det hele igennem og læste dialogen med hende og huskede nu det hele. Det ville jeg skrive til ham på hans skiferie, og skrev men uden respons. Han kunne ikke modtage MMS og ville sende bevis på dialogen, så jeg skrev, jeg ville sende det hele med posten. Det gjorde jeg og sendte også dialogen og forklaringen pr. mail uden respons.

KONKLUSION:
Jeg tror desværre, hun fortalte ham det, fordi han måske har forsøgt at bage på hende, og jeg ved han var til en personalefest den samme uge og en 40 års fødselsdag hos en kollega den uge, han gjorde det forbi. Det er en skrækkelig situation, han har sat mig i, og jeg er så ked, jeg ikke får svar på mine spørgsmå

...fortsættelse

KONKLUSION:
Jeg tror desværre, hun fortalte ham det, fordi han måske har forsøgt at bage på hende, og jeg ved han var til en personalefest den samme uge og en 40 års fødselsdag hos en kollega den uge, han gjorde det forbi. Det er en skrækkelig situation, han har sat mig i, og jeg er så ked, jeg ikke får svar på mine spørgsmål. Jeg tror ikke på, det skyldes det brev til hende, selvom jeg er godt klar over, det ikke var smart gjort, og jeg har undskyld både i tlf., SMS, brev og mail til ham. Sygdommen gør jo desværre, at man som bipolar får en uhyggelig anderledes adfærd, når man er manisk eller hypomanisk, og de gør ofte ting, de bliver flove og kede af bagefter. Nu sidder jeg overvejer at sende ham en SMS og spørge, hvad han siger til, vi ses til en kop kaffe på en café, da jeg nemlig skal på besøg hos en veninde i området inden længe, så vi kan få en grundig snak uden løgne og få sagt pænt farvel eller evt. mulighed for at finde sammen igen, men dog kun ved, han gør noget ved hans sygdom.

Det irriterer mig, at jeg ikke kan få ham ud af mit hoved, når jeg tænker tilbage på, hvor sød og dejlig han er, når han er i sit normale leje. Når han er ved sit normale leje, er han uden tvivl den bedste kæreste, jeg har haft bortset fra, han aldrig har sagt de 3 små ord.

Hvordan kan han virke så forelsket som især i år, og så herefter ændre sig så meget på ingen tid?

Jeg håber, i kan give mig svar, og overvejer at sende den SMS i aften til ham. Jeg har siddet og formuleret den om og om igen, for han skal jo behandles nærmest som et råddent æg og tåler ingenting, så jeg har skånet ham meget.

Jeg sidder p.t. og læser en bog om Henrik Dahl's liv som bipolar, der hedder "Idiot". Skræmmende nok så kan jeg genkende mange af de ting, der skete i hans liv sammen med hans kone. Han smed håndklædet i ringen og lod sin kone hjælpe sig. I dag lever de et lykkeligt liv sammen, hvor han har fået sin sygdom stabiliseret. Mon ikke det også kan lade sig gøre i dette tilfælde med min on/off kæreste?
________________________

ahfyn: Tusinde tak for dit svar og det er tankevækkende, men med den rette behandling med kognitiv terapi og den rette medicin burde det vel kunne lade sig gøre at føle sig rask som bipolar, tror du ikke?

lykkejagt: Tusinde tak for dit svar og har nu set din hjemmeside. Den er godt nok flot lavet, og det er jo fantastisk, du har gjort sådan noget. Men du skriver også det med følelserne, at du ikke kan kærlighedsfølelser i et forhold. Jeg har ikke hørt ham det før andet end, at man er aldrig helt glad og aldrig helt ked af det, når man tager sin medicin.

jenschr: Ja det er muligt at komme i sådan en gruppe. Jeg har forsøgt at finde nogle folk via Livsnettet som en støttegruppe, men desværre er jeg kun kommet i kontakt med de syge. Men ja via min læge kan jeg prøve at komme i noget gruppeterapi hos en psykolog, som nok vil ha' en bedre effekt.

Kære frk.Suk,

Tusinde tak for dit svar.

Ja, det er så hamrende svært sådan noget, og jeg har virkelig brug for at mødes og tale med nogen, som går det samme igennem som jeg, for derved er det nemmere at forstå hvorfor, de gør det her ved os, som også i dit tilfælde med en syg ekskæreste.

Jeg sendte ham en MMS i går om, hvordan jeg har det, om han ikke nok vil være sød at læse den og vende tilbage, hvor vi evt. kan mødes over en kop kaffe og få sagt et endeligt farvel til hinanden på en sober måde eller evt. tale om et forhold igen uden, at han lyver og vil vise, at han ønsker hjælp.

Han har ikke reageret desværre, men det kan jo være, at han reagerer i morgen, for han har før været et par dage om at reagere, når han har brudt med mig.

Men suk og sad i går aftes efter, at jeg havde sendt den besked til ham og så på Facebook, at der var et site, som hedder SpeedDate, så jeg oprettede en profil derinde, og søgte efter hans navn. Skræmmende nok så fandt jeg ham derinde, og han har haft den siden 2009. Dvs. han havde den profil som en aktiv profil, imens vi var kærester. Han var så forarget over, jeg havde en dating-profil, når vi fandt sammen igen, hvor han vidste, at jeg slettede den igen. Jeg syntes da ikke, der var noget galt i det, når vi ikke var kærester. Han fik sine to kammerater til at tjekke mig efter på dating.dk, når vi ikke var kærester.

Ja tyv tror, hver man stjæler. Nu gik jeg lige ind på Zoosk for at se, om han også var derinde og vupti, der var han også og meget aktiv, kan jeg se.

Jeg er så skuffet over den mand nu, så jeg tror ikke, der er meget, som kan reddes længere. Han har fyldt mig med løgn i det år, vi har kendt hinanden.

Jo, lad os mødes og evt. skrive sammen på MSN, for jeg tror, vi kan lære meget af hinandens erfaringer, som forhåbentlig kan hjælpe os begge videre.

Det mest unfair er, at jeg får en del omærksomhed, og har ingen problemer med at finde en mand, men hvad hjælper det, når jeg desværre kun har følelser for ham og samtidigt nu er enorm skuffet over, at han har holdt mig til grin i al den tid. Nu forstår jeg bedre hvorfor, vi ikke kunne ses så tit, fordi han skulle date i flæng alle de andre samtidigt.

Du kan skrive til mig på fest_kbh@yahoo.dk
Det er en underlig mailadr., men jeg ønsker ikke at min rigtige og primære mailadr. figurere her, men jeg skal nok skrive til dig den rigtige mailadr. herefter.

Jeg er ked af, du også har det skidt med din ekskæreste.