Debatindlæg

Hej T.

Kommunikation er altid behæftet med usikkerhed. Når vi siger noget til et andet menneske håber vi på at modtageren forstår hvad vi siger (eller hvad vi ønsker at sige).

Nogle gange er afsenderen af et budskab ikke dygtig nok til at kommunikere... Dette betyder ofte at modtageren ikke forstår hvad det var afsenderen ønskede at modtageren skulle forstå..

Ja undskyld det blev lidt kringlet.. Men måske er det et eksempel på at jeg ikke er særlig god til at komikere..

Man kan jo altid diskutere om det er modtageren eller afsenderen af et budskab der er noget galt med - så kommunikationen mislykkes..

Jeg vil sige at det slet ikke er dig der er noget galt med. Hvis du ikke helt forstår hvad fx en bostøtte siger. Det er bostøtten der ikke formår at tale til dig på en måde som du forstår.. - altså vedkommende der er enten dum eller rigtig dårlig til at kommunikere..

Husk på at det er den letteste ting i verden at bruge ord som andre ikke forstår.. Men det kan være svært at tale med andre på en måde som de forstår...

Vi må alle tilpasse vores kommunikation til den vi taler med..

Jag giver dig et rigtig grimt eksempel: (kun for sjov)
Dit psykiske system fungere autopetisk, det er selvreferentielt og strykturelt koblet til omverdenen gennem kommunikation. Kommunikation består af selektion. Afsenderen seletkerer budskabet. Modtageren selektere mening. Kommunikationen kan udelukkende siges at lykkedes hvis modtageren selektere budskabets indhold indeferet i forhold til afsenderens mening med budskabet..

Ovenstående giver ikke mening for ret mange.. Måske er der kun 1% af den danske befolkning der forstår hvad jeg skriver..
Derfor er jeg nødt til at lade være med at skrive og tale sådan..

MAN er ikke dum hvis man ikke forstår hvad en anden siger eller skriver.. Det er den "anden" som er dårlig til at kommunikere.

DERFOR! Bed om at få forklaret hvad din bostøtte mener.. Det vil sikkert også få vedkommende til at tale på en måde som du forstår..

Hilsen
Jens

af det Jenschr skriver....

Tower - Jeg har det ligesom dig, jeg kan sidde og kigge på et menneske og tænke "Hvad snakker de om??"
Deres mund bevæger sig og der kommer lyde ud, men fatter ikke en brik af hvad de siger....

Tina

Hej Jens

Som Tina skriver, så forstår jeg heller ikke en dyt af hvad du skriver... det er som sagt Volapyk det hele.

Og ja Tina...de kan snakke i evigheder og man nikker og smiler og så fatter man ikke hvad de siger og når man så er færdig med at snakke, så sidder man stadig helt uforstående og er bare endnu mere forvirret end da man startede samtalen :S

Tower

Det er min pointe at det ikke er modtageren af et budskab der er noget galt med.. Det er altid afsenderen af et budskab der er skyld i at kommunikationen ikke lykkedes.
Jeg synes det er på sin plads at sige: "kan du prøve at sige det på en måde som jeg forstår"..
Jeg synes at det er uproffesionelt:
Når Professionelle ikke formår at tale på en måde som "vi som er syge" forstår.. Det er ikke os der er noget galt med.. Det er de andre!

hisen
jens

Hej Jens

Ja ok så fattede jeg bare ikke din pointe...

Men ja det er sgu skide irriterende, at folk kommer med gloser man ikke kender... hvorfor ikke bare tale dansk...? Hvorfor skal det være så svært og kringlet??

Måske er det bare verdenen der udvikler sig, mens jeg står stille.

Tower

Hej Tower

Det er jo ikke altid nemt at vide, hvilke ord andre mennesker kender eller måske ikke kender :o)

Jeg plejer at kigge på den, jeg taler med, når jeg gerne vil bruge et sjældent ord. Dette ord er måske særlig velegnet til at udtrykke det, jeg gerne vil sige. Hvis den anden så ser tom og uforstående ud i ansigtet, finder jeg et mere almindeligt udtryk.

Jeg undrer mig bare over, at samtalepartnere ofte lader, som om de forstår meningen, selv om de reelt ikke fatter en dyt. Jeg mener: Det er da nemt at sige: Kan du ikke fortælle det med et almindeligt ord?

Det ville jo også være en god lejlighed til at lære betydningen af et bestemt ord.

Jeg synes, at sproget er så rigt og mangfoldigt, og det ville være synd, hvis alle begrænsede sig til at bruge de mest almindelige ord. Masser af nuancer ville gå tabt.

Men det er bare min mening.

Mange hilsner

Irsten

men kan ikke få det til at hænge sammen. Det er bare lyde der kommer ud.
Jeg kan sidde og nikke og sige ja og nej, men hører ikke noget af det der bliver sagt, jeg kan lige pludselig tænke, hvad var det lige han/hun sagde...... Det sker også med vigtige ting om mit liv. Jeg føler også jeg snakker/skriver volapyk nu.....

Jeg mener heller ikke at man skal begrænse sig, men man må gerne som du selv skriver kunne aflæse vedkommens udtryk og derefter komme med en forklaring.

Det kan godt være det for dig ikke er svært at sige, at man gerne vil have en forklaring, men det er det for mig. Synes jeg kommer til at lyde dum... og så har jeg heller ikke mod på det...
- Skal lige siges at jeg ofte slår ord op for at prøve på at få en forklaring, så jeg kan forstå samtalerne... men eftersom det ikke interessere mig, så hænger det heller ikke ved og jeg glemmer ret hurtig betydningen af ordet... - Sådan er vi jo så forskellige.

Tinamusen:

Kan have det på samme måde... med lyde som jeg ikke forstår..... kommer an på om hvordan jeg har det...

Tower

Hej Tower og Tinamusen

Ja, personligt er jeg meget interesseret i sproget, og jeg elsker gamle, særprægede udtryk. Sådan er vi så forskellige.

Men også jeg er da somme tider ude for, at der er mennesker, der lader munden løbe, uden at sige noget interessant. Hvis du ikke har lyst til at høre efter, Tinamusen, så kan det jo være, fordi det ikke er værd at lytte til, eller fordi du har noget vigtigere at tænke på.

Og hvis du ikke husker de ord, du slår op, Tower, så kan det jo være, fordi disse ord ikke er vigtige for dig.

Jeg synes faktisk også, at mange samtaler er ligegyldige. Men hvis jeg alligevel ønsker at være sammen med de mennesker, der taler om ligegyldige ting, så prøver jeg som regel at dreje samtalen hen på noget interessant. Eller jeg beslutter mig for, at jeg simpelthen ikke vil omgås disse personer …

Livet er for kort til al det shit

Jeg kan godt huske, at jeg – da jeg var yngre – havde svært ved at sige, at der var et ord, jeg ikke kendte betydningen af. Men jo ældre man bliver, jo lettere bliver det at vedgå, at der er ting, man ikke kender til. For der er jo så meget, man faktisk ved. Det er fordelen ved at blive ældre ;o)

Et andet problem er, at der er mange, der udtrykker sig kringlet, som du skrev i et af dine indlæg, Tower.

Ja, det problem er stort, især fordi uddannelses-stederne lærer folk at udtrykke sig på den måde, altså meget akademisk. Og det er der jo en grund til. F.eks. skal en sygdom kunne beskrives i et sprog, der passer på alle patienterne, hvad enten det er en ung pige eller en gammel mand. Derfor tales der i abstrakte vendinger – ikke konkret.

Dette abstrakte sprog anvender som sætninger i passiv form, f.eks. ”der observeres uro” i stedet for ”Patienten er urolig”.

Men dette abstrakte sprog er ikke levende. Det er knastørt. Og man kan vanskeligt identificere sig med problemstillingen.

Jeg tror, at det er, derfor, at mange mennesker taber tråden, når de hører akademisk sprog.

Nogle gange er det sjovt at overvære samtaler på sygehuse, hvor patienterne ikke er vant til lægesprog. Man kan f.eks. høre en læge spørge, dagen efter en operation:

”Går der luft?”
”Hva’’? spørger patienten så.
”Ja, altså, prutter du?”

Og det er jo straks nemmere at forstå!

Mange hilsner

Irsten

Ja netop Irsten...

Især omkring læger og psykologer samt psykiatere, så er det som om at de taler ud fra deres bøger, som de altid har liggende ved siden af dem...

"Går der luft".... hva fanden er det for et sprog...? Er det fordi de skal gøre sig bedre end os andre, der ikke taler volapyk...

Selvfølgelig er der fremmed ord i deres verden..det er bare ikke fremmedord for dem, men det er der de glemmer at vi andre er patienter og ikke medarbejdere...

Hilsen

Tower