Debatindlæg

Jeg kender det godt... Jeg er også bange for alt...

Jeg kan ikke skrive andet end at jeg så inderligt forstår dig og så skrive hvad jeg gør når det er værst...

Min dyne i sofaen/sengen foran TV´et med kamille the... også ikke noget kaffe eller cola...
Også bruger jeg mange kræfter på at overbevise mig selv om at det nok skal gå...

Jeg kender godt dét med at have det SÅ skidt, men ikke engang orker at bede om et kram fra kæresten eller et familiemedlem... Jeg vil ikke være alene, men jeg magter heller ikke rigtig andre...
Bare man så faldt til ro ved at få et kram eller at kæresten holder om én... men ikke engang dét hjælper :-(

Mange bammer-krammer fra Teresa...

Hejsa T...

Prøver at gøre noget godt for mig selv... det eneste jeg har prøvet der virker er selvskade :S
Eller at tage en stærk pille mod angst, så jeg kan sove mig fra det hele...

Men hva gør du, hvis du pludselig bliver angst nede i byen, hvor er det lige at man gør af sig selv?? Jeg har ikke lyst til at stille mig til at tude foran så mange mennesker :(

Ved ikke hvordan jeg skal holde overblikket...?

Tower

Hmm... nede i byen..... jeg plejer at skynde mig hjem og putte i sengen...
Ja, jeg ved det ikke er en mirakelkur.... det kloge siger man skal "blive i følelsen" og lære at der ikke sker noget, men jeg har sgu heller ikke lyst til at bryde tudende sammen...

Krammer....

Nej ok... jamen så må jeg prøve mig frem...

Klem

Kunne du ikke have godt af én af de dér kognitive selvhjælps bøger.. fx slip angsten eller lign... Der skulle være mange gode triks til at "vende tankerne" og få opmærksomheden på noget andet. Det er nok dét der hjælper bedst lige i øjeblikket...

Jeg tror selv jeg ubevidst forsøger at vende tankerne og tænke på at der ikke er noget at være bange for osv... at det kun er angst og at angst ikke er farligt... og at angsten stopper igen...

Ja... ved ikke om du kan bruge det...

Hejsa lille Tower....

Jeg kan desvære ikke hjælpe dig :-( det er rigtig træls for dig at ha det sådan, det gør mig ondt.

Jeg har angst på en anden måde - jeg har ozze katastrofetanker.. men jeg bliver nød til at slutte de tanker og foretage mig et eller andet så tankerne bliver afledte. Jeg er ængstelig ( evasiv pers - forstyrelse ) derfor er jeg hver dag så ængstelig for at miste nogle af mine kære, for jeg tror ikke jeg kan klare det. Tankerne kan at jeg bliver meget ked af det og er meget sårbar i de perioder og jeg græder fordi jeg laver billeder inde i hovedet når jeg hører musik.

Jeg ved du maler og tegner og det er bare så godt. Er der ikke et team for unge i din situation så i kan snakke sammen og være der for hinanden, det tror jeg da kunne hjælpe., tror du ik..?

Men jeg kender godt angsten for angsten. Og når man er bevist om det, kan man måske godt hjælpes.
Ønsker dig en god dag ven:-)

Mil krammer.

Nanna

Tror jeg har noget lignende din angst.

Er selv super bange for at miste min familie, har vil helst med når nogle skal ud at rejse, fordi hvis der sker dem noget, så sker det også for mig og så dør vi evt sammen, da jeg ikke vil stå alene tilbage...

Har tænkt på den gruppe. Men har været i en og det var ikke noget for mig. Snakker godt med mine bostøtter omkring det, så håber da det bliver bedre....

Knus Tower