Debatindlæg

Jeg kan fortælle dig om mine egne oplevelser med "lykkepillerne"

Jeg fik første gang depression og sygdomsangst i en alder af 17 år. Blev med det samme henvist til en psykiater og fik medicin. Dengang oplevede jeg ikke de store bivirkninger. Jeg husker lidt kvalme i starten, også var jeg ikke i stand til at få orgasme. Dog løftede depressionen sig efter et par uger og jeg fik ikke længere panikanfald. 5 mdr efter start på medicin, kunne jeg stort set dét jeg kunne inden nedturen. Jeg trappede så ud af pillerne uden problemer en 2-3 mr efter.

Jeg fik så tilbagefald 1 år efter. Igen fik jeg samme piller og kommunen sendte mig på fobiskolen. Dét hjalp utrolig meget på mig. Jeg trappede ned i pillerne og kunne klare mig med de redskaber jeg fik fra fobiskolen.

En del år gik så hvor jeg udelukkende klarede mig med redskaberne fra fobiskolen og nægtede at tage medicin.

For lidt over et år siden (som 29 årig) gik jeg gevaldigt ned med flaget... intens angst og depression. Fik med det samme de samme piller som jeg tidligere havde fået, men denne gang virkede de anderledes. Jeg fik en del bivirkninger, dog ufarlige, men irriterende. Især uvirkelighedsfølelsen var slem ved mig og den ville ikke gå væk. 3 mdr efter trappede jeg ud og forsøgte at klare mig uden. Desuden havde jeg kontakt til en psykolog der ikke troede på medicin, så hun støttede mig i udtrapningen.

Jeg har så kæmpet og kæmpet uden medicin. Jeg begyndte at træne meget fordi sport har den samme virkning som pillerne, hvis man træner en del. Desværre var det ikke nok og jeg faldt igen i et hul for 3-4 uger siden... Nu med endnu mere angst og depression. Min læge udskrev et nyt mærke piller til mig. Citalopram som du nævner. Nu er det jo meget forskelligt hvordan de virker, min veninde havde fx kun en smule kvalme de første 3-4 dage og det var det. Jeg derimod blev pissesyg. Jeg har måtte holde op efter 9 dage. De to mærker medicin jeg har fået er de ældste mærker. Det er altid dem man forsøger med først. De er mest gennemtjekket og man må endda også blive gravid og amme på dem.
Dog har mange af de nyere mærker mindre bivirkninger, så nu skal jeg forsøge mig med et af de nyere mærker. Og så håber jeg på at det kan hjælpe mig.

Psykiateren og lægen vil altid behandle med medicin. Det samme vil de angstklinikker rundt omkring der er betalt af sygesikringen.

Det bedste for dig ville være hvis du kunne skrabe pengene sammen til en psykolog. Så vil fokusset blive fjernet fra medicinen, og du vil kunne komme i gang med din terapi. Men det er selvf pissedyrt...

Held og lykke...

Hejsa. Jeg kan godt forstå din bekymring vedr. antidepressiv medicin. Jeg har selv oplevet det. Min læge var også tilbageholden med at udskrive antidep. medicin.

I starten fik jeg sovepiller! jeg kunne jo ikke sove.. Jeg blev sygemeldt i 4 uger - lægen håbede på at jeg ville få det bedre når presset blev fjernet.

I starten af min sygdom var jeg "gået ned med stress"... Dette var givetvis rigtigt.. Og der gik en rum tid med psykologbehandling før jeg endelig - og jeg mener endelig fik antidepressiv medicin.

Jeg er sikker på at psykologen har en stor del af æren for at jeg er her i dag.. Og ja.. Faktisk var det psykologen der sagde at min læge nok ville foreslå antidepressiv medicin.. Og han troede også at det kunne være en god ide at prøve det - selvom han ikke havde megen forstand på medicin, så var det nok en god ide at prøve det...
Mit råd til dig er: Tag imod tilbudet - prøv den anti depressive medicin.
Personligt har jeg da haft lidt bivirkninger (har prøvet en del forskellige) Men bivirkningerne er ubetydelige i forhold til den virkning jeg har oplevet.

En anden ting jeg vil henlede din opmærksomhed på:

Så vidt jeg ved er det et faktum at hjernen kan tage skade af depression hvis den ikke behandles. Den del af hjernen som hedder hippocampus tager/kan tage skade af depression. Dette kan forhindres hvis man kommer i behandling i tide. Om behandlingen er kognitiv terapi eller medicin er så vidt jeg ved lige meget.. Men behandling er vigtig for at undgå varige skader.

Jeg er selv en af dem som kom alt for sent i behandling.. Jeg tror jeg havde depression i ca 3 år før jeg endelig brød sammen og søgte lægehjælp. Den langvarige sygdom har gjort at jeg ikke bliver rask.. Jeg er totalt overfølsom over for stress/press i alle former. Jeg tror det netop er fordi min hjerne tog skade at at være syg for længe uden behandling.. Jeg sagde blot til mig selv - jeg fejler ikke noget.. Jeg tager mig bare sammen! og det gik også i en tid.. Men det er den dummeste beslutning i mit liv..

Jeg vil inderligt håbe at du ikke træffer den samme eller en lignende beslutning.

Ønsker det bedste

Hilsen
Jens

HejJ

Jeg har i mange år kæmpet med angst og nok også lidt depression. Helt fra jeg var barn. Har prøvet alt muligt, alternativ medicin, cipralex, som ikke fungerede for mig, psykologbehandling og perikon, som virkede rimeligt, men gjorde mig træt. har været behandlet med alt muligt og for alt muligt, som har hjulpet men aldrig helt.

For 4 måneder siden fik jeg Citalopram og jeg kan kun sige, at udover min mand og mit barn :-) er det, det bedste, der er sket i mit liv. :-) jeg havde bivirkninger i starten, men man må holde ud.. det var bestemt ikke slemt.. meget hurtigt fik jeg det bedre og her snart 4 måneder efter, er jeg fuldkommen rask. Jeg har ingen bivirkninger overhovedet.. Jeg kan sove, har det strålende, er rolig, godt humør, fået mit samliv tilbage, og fået energi og lyst til at køre mit firma videre.. ærger mig også over, at jeg ikke gjorde det noget før og bare kæmpede uden at forsøge med den rigtige medicin.

Skynd dig op til lægen og få de piller og lad være med at tænke på bivirkningerne.. det kommer du igennem, det er slet ikke slemt.

rigtig god bedre.. held og lykke.

hej Maxie.

Hej Bennyst

Når du får så meget forskelligt at vide om antidepressiv medicins virkninger, så er det, fordi det faktisk ER individuelt, hvordan antidepressiv medicin virker:

• Nogle får næsten ingen bivirkninger, og de bivirkninger, de faktisk får, forsvinder efter få uger, og de har stor glæde af medicinen.
• Andre får grimme bivirkninger og ingen positive virkninger overhovedet.
• Andre igen får en god virkning, så de føler sig raske igen, men døjer desværre med vægtstigning og manglende sexlyst på grund af medicinen. Og disse to bivirkninger (hvis man får dem!) forsvinder normalt ikke, men varer så længe, man tager medicinen.

Det er bestemt muligt, at du kunne få glæde af medicinen og stort set ingen bivirkninger.

Men indlægssedlen er jo nødt til at nævne alle de mulige bivirkninger, der kan opstå, og som patienter og læger har indberettet. At en bestemt bivirkning nævnes på indlægssedlen, betyder jo IKKE, at alle får den bivirkning. På nogle indlægssedler står der noget om antallet af brugere, der får de enkelte bivirkninger, og det kan f.eks. være mellem 1 og 10 ud af 10.000. Lige præcis kvalme er dog langt mere almindeligt end det, men kvalmen plejer at være en af de bivirkninger, der forsvinder efter få uger.

Jeg så godt Depnets svar til dig. Ja, det svar kan godt opfattes som værende i modstrid med den behandling, du tilbydes. Og jeg undrer mig faktisk også over, at læger ofte kommer med den slags udtalelser, der kunne give det udseende af, at medicinfri depressionsbehandling hos læger/psykiatere er langt mere almindeligt, end det faktisk er.

Jeg tror ikke på, at det vil være muligt at finde en psykiater, der vil være villig til at give dig medicinfri behandling. De er i hvert fald meget sjældne.

Du spørger efter erfaringer fra andre i samme situation. Og jeg har faktisk for nogle år siden været i en situation, der ligner. På baggrund af et liv med adskillige svære depressioner og en katastrofal medicinering med Seroxat hos den praktiserende læge blev jeg (endnu en gang) henvist til en psykiater. Der var nogle måneders ventetid, så da jeg mødte op hos psykiateren, var min depression faktisk overstået. Jeg ønskede derfor at få en medicinfri behandling med henblik på at undgå fremtidige depressioner. Men det viste sig at være en umulighed. Psykiateren brugte al tiden på at overtale mig til at tage medicin, og da det ikke umiddelbart lykkedes, fandt han på at give mig tider med MEGET lange mellemrum, således at jeg stort set ikke fik terapi. På den måde gik der nogle måneder, og der kom en ny depression, som jeg så gik med til at få medicin for. Det var desværre ikke nogen succes, da medicinen forværrede min depression, men psykiateren har senere indrømmet over for mig, at jeg fik en for stor dosis. Under alle omstændigheder var jeg nødt til at droppe både psykiateren og medicinen, da jeg kun fik det værre af begge dele.

Hvis jeg var dig, ville jeg ikke længere forsøge at kæmpe med Glostrup for at få medicinfri behandling. På baggrund af mine egne erfaringer med denne psykiater vil jeg sige, at et sådant forløb nok ikke kan blive frugtbart. Når lægen bliver så irriteret på dig, er der nok ikke mulighed for en god dialog.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok give medicinen en chance. Du kan jo bare trappe ud af den, hvis det ikke går. I hvert fald forstår jeg ikke, at frygten for bivirkninger kan være begrundelse for dit nej. For hvis du får bivirkninger, som du ikke kan acceptere, kan du bare holde op.

Der kan jo være andre begrundelser for en ulyst til at tage medicin. Men at presse lægen på Glostrup til at ændre holdning er hverken muligt eller gunstigt for et frugtbart samarbejde, der kan føre til et godt resultat, efter min mening.

Mange hilsner og god bedring

Irsten

Det har været dejligt, at læse alle Jeres indspark.

Status er, at jeg er godt træt af det hele, og jeg overvejer to muligheder.

Den ene er, at droppe ud af det hele, og så leve med min angst/depression, som jeg jo har gjort i mange, mange år. Ganske enkelt acceptere, at det er sådan mit liv skal være, og så slippe for alt den energi jeg bruger på det her – for det fylder rigtig meget.

Den anden mulighed er som Irsten forslår, at prøve de piller. Får jeg bivirkninger kan jeg jo stoppe, som der nævnes. Jeg vil ikke kunne leve med eksempelvis manglende sexlyst, vægtøgning, det vil jeg under ingen omstændigheder acceptere. For mig vil det betyde et endnu dårligere liv end jeg i forvejen har.

Min bekymring går også på, om der ikke er permanente skadelige virkninger ved disse piller. Jeg har læst flere steder, at hjernen kan tage skade, og hvad med lever og andre organer?

Piller er i mine øjne det rene gift..

Jeg har ved Gud også svært ved at skulle forholde mig til, at når man så stopper med disse piller, så skal man igennem endnu en gang bivirkninger – som i mine øjne er abstinenser. Ved godt det kaldes noget andet (seponeringssymptomer)

Som i kan læse, så er jeg nok ikke den nemmeste patient :-)

Bennyst

Hej Bennyst

Der er jo også en tredje mulighed, nemlig at du prøver andre former for behandling, f.eks. psykoterapi hos en psykolog. Jeg ved godt, at man normalt skal betale for det, men min erfaring er, at pengene er givet godt ud, hvis man finder en virkelig kvalificeret psykolog. Det er jo en investering i din fremtid.

Jeg har været depressionsfri i næsten 9 år nu, bortset fra en kort periode for nogle år siden, hvor jeg på grund af en mangeltilstand fik endnu en depression, som jeg dog hurtigt fik kureret med naturmedicinen perikon.

Min løsning, som jeg først efter adskillige år og i alt 20 depressioner fandt frem til, var perikon og kropsorienteret psykoterapi. Begge dele har hjulpet mig meget. Efter alle disse år kan jeg klare mig med en ganske lille dosis perikon og efterhånden kun i vinterperioden. Psykologens hjælp har jeg fortsat glæde af, selv om det efterhånden er flere år siden, at jeg stoppede hos hende.

Jeg husker, at den tidligere radiodoktor Carsten Vagn-Hansen engang sagde: ”Ja, antidepressiv medicin er gift, men ofte har den positive bivirkninger!” :o)

Og spørgsmålet er jo, hvad der skader hjernen mest: At gå med længerevarende, ubehandlede depressioner eller tage et antidepressivt middel i en periode, indtil man får opsporet og uskadeliggjort de årsager, som forårsager depressionerne?

Sagen er jo, at længerevarende ubehandlede depressioner kan skade hjernen. Den psykiater, som jeg omtalte i ovenstående indlæg, blev ved med at prædike for mig, at jeg risikerede skader på hjernen og at blive senil i en tidlig alder, hvis jeg ikke snart fik kureret mine depressioner. Men når han nu ikke var i stand til at hjælpe mig, var det lidt svært at stå alene med den besked!. Jeg tror da også, at jeg på et tidspunkt var skadet. I hvert fald tålte jeg stress meget, meget dårligt. Men jeg har ikke længere denne forfærdelige stress-overfølsomhed. Psykologbehandlingen hjalp mig, og så tror jeg også, at det har hjulpet meget, at jeg har fulgt nogle erfarne psykiateres råd (Poul Videbech og Jes Gerlach) om at tage fiskeolie. Hjernen består jo af to tredjedele fedtstoffer, hvoraf en stor del er omega 3-fedtstoffer. Det er meget vigtigt at tilføre omega 3-olie, så hjernen kan få byggesten til at lave nye celler til erstatning for beskadigede hjerneceller.

Og så spørger du, om hjernen og andre organer kan tage skade af antidepressiv medicin. En psykiater vil jo sige: Tværtimod, antidepressiv medicin kan – hvis den vel at mærke virker – forhindre, at en hjerneskade som følge af depression opstår.

Personligt har jeg det dog godt med, at jeg ikke er tvunget til at tage antidepressiv medicin resten af mit liv, sådan som psykiateren mente, at jeg skulle. Og jeg er også glad for, at jeg ikke længere behøver at tage naturmedicinen perikon hele tiden, men kan nøjes med en lille dosis og kun i de mørkeste måneder af året.

Og så nævner du seponeringssyndromet. Ja, det er et stort problem for mange. De gange, jeg har fået lægeordineret antidepressiv medicin, her jeg dog intet mærket til problemer i forbindelse med nedtrapningen. Jeg tror, at problemet er værst ved Seroxat og Efexor.

Når du nu ER kommet gennem nåleøjet og er blevet tilbudt behandling på Glostrup, så synes jeg da, at du skulle afprøve den behandling, de har at tilbyde. Hvis ikke det går, må du jo finde noget andet. Jeg synes ikke, at du skal affinde dig med at have depression. Der findes jo andre muligheder for at få hjælp. Det varede 32 år, fra jeg fik den første depression til jeg fandt en varig løsning på problemet. Jeg håber, at det må gå hurtigere for dig :o)

Mange hilsner

Irsten

Efter at have læst jeres indlæg, så har jeg besluttet mig for, at forsøge med disse forbandede piller fra næste uge.

Hvorfor først næste uge?

Fordi der er lægen tilbage efter ferien, og jeg vil være skrækslagen for at skulle starte.

Jeg er også fast besluttet på, at hvis jeg får nogen som helst form for bivirkninger, så stopper jeg øjeblikkeligt, og vil ikke forsøge et andet SSRI præparat. Det vil jeg også meddele Glostrup, og så må det være op til dem, hvis mit behandlingsforløb må afsluttes.

Jeg håbet virkelig på det bedste.

Endnu en gang tak for jeres indspark, og hvor er jeg glad for et forum som dette.

Hej Bennyst
Jeg har selv været meget imod antidepressiv medicin, men min læge gav mig meget dårlige ods for at klare en stress udløst depression uden medicin.

Jeg prøvede Seratralin Hexel i 4 uger med meget voldsomme bivirkninger. Hvorfor jeg skulle stoppe med det uden nedtrapning og efter 3 døgns pause starte på Cipralex.

Var meget nervøs, men har nu siden den 1. november taget det nye uden nævneværdige bivirkninger.

Jeg får kun ½ dosis af normalt har lige skrevet til min læge i dag og spurt om muligheden for at blive sat op.

For på trods af bivirkningerne ved det andet var jeg begyndt at tro på en vej ud og det er ligesom væk igen.

Håber at du finder en måde der virker for dig, men hold ud i mindst 14 dage, det gælder din fremtid :-)

Hej Bennyst

Held og lykke med det.

Jeg synes, at det kunne være dejligt, hvis du skriver lidt om, hvordan det går, og hvad du mærker.

Min erfaring er, at det kræver noget af begge parter, hvis der skal opstå et tillidsfuldt samarbejde mellem patient og læge, især når lægen har været irriteret på patienten!

Det kræver, at man snakker ud om problemet, og det kræver, at både patient og læge starter forfra, uden fordomme om hinanden.

mange hilsner

Irsten

Naturligvis vil jeg holde jer opdatere, det vil jeg også selv have brug for

De bedste hilsner
Bennyst

Hej
Din modvilje mod medicin er nok en del af dit problem.

Hvad ville du gøre hvis du fik lungebetændelse? eller kræft??
Du kunne få det bedre og opdage at medicin faktisk hjælper.
Det kan måske være et problem at få det godt?

kh
gyla

Indledningsvis vil jeg kort kommentere indsparket fra Gyla. Udtalelsen du komme med får mig næsten til at tro, at du var den læge der står for min ”behandling” Kan ikke bruge den til noget som helst.

Jeg har ikke en generaliseret angst for medicin. Havde jeg lungebetændelse, eller halsbetændelse ville jeg ikke tøve et øjeblik, med at indtage pencilen – SSRI præparater er en helt anden form for medicin, som er kendt for mange bivirkninger. Jeg ønsker ikke, at jeg skal have et endnu dårligere liv end jeg i forvejen har – det ser jeg absolut ingen mening med. Det er jo som at vælge i mellem pest og kolera.

Jeg har endnu ikke slugt den første pille – jeg har dog været meget tæt på. Mere end hver anden patient på SSRI får seksuelle forstyrrelser – den bivirkning kan, og vil jeg ikke leve med. Min livskvalitet er i forvejen dårlig, og der er absolut ingen grund til at forværre den.

Lige nu, så overvejer jeg at sende en mail til Glostrup, hvor jeg vil lægge kortene på bordet – sætte hårdt mod hårdt, hvis man kan tillade sig at sige det på den måde. Fravælge medicinen, og så må det være op til lægen om hun vil behandle mig eller ej.

Og til dig Louise29, tak for dit flotte svar det er meget rammende :-)

Kh
Bennyst

Hej Bennyst

Ved du hvad, jeg synes, at der er alt for megen snak om de bivirkninger hos SSRI præparater, når man tænker på, hvor godt et liv, de kan give een.

Jeg var heller ikke glad for at skulle i gang med at tage dem. Gik rundt om pillerne nogle dage, før jeg turde tog den første.

Jeg startede med 1/4 og gik så op til 1/2 etc.. det var egentlig ikke så dumt, for det gjorde, at jeg blev mere rolig ved at skulle i gang. For hvad kan 1/4 gøre.. og det gjorde den heller ikke.. det var ikke slemt.

Jeg fik de førte dage lidt bivirkninger, som jeg let kom om ved, dels ved et par hovedpinepiller, gik lidt tidligere i seng, fordi jeg blev træt etc.

Jeg var generelt forbløffet over, hvor milde de bivirkninger var.. og jeg mærkede faktisk i løbet af en uges tid allerede en lille lettelse, en bedring i min tilstand. det var virkelig fedt,..

Virkningen indtraf i ryk i løbet af de kommende uger og i dag har jeg, som jeg før har skrevet ingen problemer overhovedet.

Jeg har ikke haft seksuelle problemer. Jeg har en god ven, der har taget tabl. i flere år. Han har heller ikke problemer og en veninde, der heller ikke har problemer..

Min datter, der har lidt voldsomt af angst med angstanfald etc. har i dag et fantastisk liv på pillerne.. og havde heller de store bivirkninger.

al medicin, der virkelig virker, skal kroppen vænne sig til - sådan er det. Men helt ærligt, det kan ikke være værre end et liv i angst ?

Så : prøv nu bare.. og så hav lidt tålmodighed.. hvorfor have et dårligt liv, når du har få et godt liv.. og så lyt lidt til os, der har haft så stor glæde af medicinen,.. jeg synes generelt at man mest hører om dem, der har haft problemer.. men vi er rigtig mange, der har det ok.

held og lykke..
Maxie

Hej alle

Når Bennyst påbegyndt denne debattråd, så er det vel for at få et bedre grundlag for at træffe en beslutning. Derfor synes jeg, at det er godt, at der er kommet så mange forskellige erfaringer og meninger – vel at mærke, når det er noget, der bliver udtrykt, uden at man forsøger at missionere for eller imod antidepressiv medicin.

Jeg tror, at det er de fastlåste og unuancerede udtalelser – og nogle gange endda hadske udfald mod den ene eller den anden holdning, der skaber problemerne. Folk er forskellige, og antidepressiv medicin virker på forskelligt på folk, og sådan er det! Alt det grøftegraveri gør kun tingene værre.

Hvis man helt holdt op med at skrive om bivirkninger, ville det også være et problem, for så ville tvivlere jo med rette kunne påstå, at noget blev holdt skjult for dem.

Jeg vil ligesom Louise gerne sikre mig mod at blive misforstået. Jeg skrev den 11/11 kl. 10.23: ”Når du nu ER kommet gennem nåleøjet og er blevet tilbudt behandling på Glostrup, så synes jeg da, at du skulle afprøve den behandling, de har at tilbyde.”

Det skulle ikke forstås sådan, at jeg prøver at missionere til fordel for antidepressiv medicin. Jeg ser sådan her på det:

Der er lang ventetid på at komme i behandling. Når en sådan ventetid er overstået, så synes jeg, at det er en god ide at afprøve den behandling, der tilbydes. Ellers har ventetiden jo været forgæves. At prøve at ændre Glostrups (eller et hvilket som helst andet behandlingssteds) behandlingsmetoder er efter min erfaring spild af tid og vil kun føre til, at der opstår et dårligt forhold mellem behandler og patient. Sådan som jeg har forstået det, er det bivirkningerne, som du, Bennyst, frygter. Men du kan jo bare holde op med at tage medicinen, hvis du får bivirkninger, du ikke kan acceptere. Og du kan jo ikke vide, om du i det hele taget får bivirkninger af betydning, før du har afprøvet medicinen.

Nu har du så ganske vist skrevet, at du ikke kan acceptere, hvis du på grund af medicinen får problemer med sexlivet.

Ja, det er en stærk indvending. Det kan jeg godt se. Men nu er det jo for det første ikke sikkert, at du får de problemer. Og for det andet, så er det vel ikke meningen, at du skal tage antidepressiv medicin resten af livet. Det skal vel kun være i en overgangsperiode, mens du på Glostrup (eller andetsteds) får hjælp til at løse de problemer, som oprindeligt var årsag til depressionen. Jeg vil tro, at de fleste kan udholde et dårligere sexliv i en vis periode, mens man finder og løser den eller de årsager, der ligger til grund for depressionen.

At det er de fastlåste meninger og alt det grøftegraveri, der skaber problemerne, ser vi et glimrende eksempel på her i debattråden:

Den 12. november kl. 11.55 skriver Bennyst, at beslutningen om at tage imod Glostrups tilbud om medicin er taget. Den 13. november kl. 8.55 skriver Gyla et meget provokerende indlæg, der kritiserer Bennysts forsigtige holdning til medicin. Det fik tilsyneladende Bennyst til at vende på en tallerken, sådan at Bennyst den 16. november totalt har skiftet holdning.

På den måde har Gyla opnået det modsattte af det, hun ville!

Mange hilsner

Irsten

Nu kan man jo ikke udtale sig om antidepressiva inden man selv har prøvet dem vel? jeg har prøvet flere og nogle kunne jeg ikke tåle det var et helvede men jeg gav ikke op, jeg VILLE ha' det bedre og var parat til at gøre hvad som helst.

Hej Flint.

Jeg synes det er et godt svar du har skrevet. men jeg tror ganske enkelt ikke ret meget på alternativ medicin. men selvfølgelig kan nogle have glæde af det.. Ja måske på linje med "guruer", healere og andet..
Men os der er syge bør have tillid til den etablerede videnskab.

Hilsen
jens

For eller i mod antidepressive må være op til den enkelte og vurdere. Jeg er sikker på, at mange kan, og har rigtig meget glæde af disse piller, det ændre dog ikke på min egen holdning.

Om os der fravælger disse piller, ikke har tiltro til systemet ved jeg nu ikke. Jeg finder det vigtigt, at man også kan stille spørgsmålstegn ved den behandling man tilbydes.

Jeg skrev i går at jeg overvejede at sende Glostrup en mail, og det har jeg gjort alvor her til morgen.

I mailen beskrev jeg hvordan jeg havde det, og at jeg ud fra grundige overvejelser har besluttet mig for ikke at indtage disse antidepressiver. Det måtte derfor være op til lægen og beslutte, om man ønskede at behandle mig eller ej.

Jeg har netop modtaget et svar, hvor man ønsker og se mig allerede i morgen, og hvor der også står der er andre muligheder. Det er jeg naturligvis meget spændt på, for det er en helt ny tone der er lagt for dagen

Jeg vender tilbage i morgen med en update

Jeg glæder mig på dine vejne.

Held og lykke.

Netop overstået mit besøg på Glostrup - Det gik ikke som forventet.

Kort fortalt ønskede man at jeg sygemeldte mig, og det kunne jeg ikke lige forholde mig til, idet jeg normalt aldrig har sygedage.

Et alternativ var en deltidssygemeldig, som jeg dog stadig lige skal tygge på, idet jeg jo ikke mener jeg er så syg. Sluttelig talte vi igen op SSRI. Med andre ord, så var det var ikke lige der der lå i det svar jeg ellers havde fået fra lægen på mailen.

Et eller andet sted så føler jeg, at de gør en mere syg end man rent faktisk er. Jeg har det om ikke andet sådan lige nu, at det hele er føles meget værre - og aner rent faktisk ikke hvad jeg skal tilføje yderligere andet end et stort ØV

Hej Louise29

Det er overlægen, som også står for behandlingen "terapien" der mener jeg skal sygemeldes.

Jeg har rigtige fleksible arbejdstider, så jeg mener natirligvis ikke det er nødvendigt, og har også i går taget en snak med chefen om det. Der er fuld forståelse for min situation, men jeg har valgt at jeg i stedet arbejder noget mere hjemmefra, og ellers går tidligere hjem, hvis jeg har behov for det. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og kan slet ikke forholde mig til ikke at skulle møde om morgenen :-) Nu er der et punkt tilbage, og det er de skide piller:-( som jeg jo havde hpbet ikke var nødvendige

Kh
Bennyst

Jeg tænker det måske er en god ide at være sygemeldt, fordi du måske bruger al din energi på jobbet, og det er krævende at gå igennem et terapi forløb.
Er du bange for at være syg? men det må du jo være når du har brugt for hjælp.
Ja, jeg prikker lidt til dig, håber du måske kan bruge lidt modspil - men uanset hvad der skal til for at hjælpe dig, så ønsker jeg dig god bedring og held og lykke.
kh
gyla

Kunne det være en idé, at få lavet en paragraf 56 aftale (jeg tror at det hedder sådan) sådan at din arbejdsgiver får refunderet dine sygepenge fra første dag..?

Jeg har forstået det sådan, at man også kan bruge de "sygedage" til at gå til behandling i (jeg gør det ihvertfald). Så man har "fri" hele dagen og kan koncentrere sig om det man skal, og ikke skal tage halve fridage for egen regning.

Jeg synes at det giver en tryghed, at min arbejdsgiver har accepteret den aftale, så jeg kan ha' enkelte sygedage, når jeg har behov for fred og ro i mit hoved. Jeg føler ikke den samme dårlige samvittighed ved at blive hjemme en enkelt dag, som jeg ellers ville ha' gjort uden den aftale. Og føler mig heller ikke set skævt til, da de andre ved at jeg har det skidt i perioder.

Man behøver jo ikke at overforbruge den hvis det ikke er nødvendigt. Man vælger jo selv hvornår man har behov for det.

Knuser kabu

Hvorfor bliver man egentlig tillagt alle mulige egenskaber når man skriver sin mening i en debat???
så er man ond, sød , god , venlig, dum osv. osv.
Det er da ikke særlig seriøst, at man ikke kan tåle at læse andres mening hvis den ikke stemmer helt overens med ens egen.

Jeg fik lige lyst til at fortælle dig, at selv om antidepresiv medicin ikke er et vidundermiddel (som min læge siger), så har det løftet min grund-sindsstemningen så meget, at min virkelighedsopfattelse er bliver mere normal.

Der begynder at være større sammenhæng mellem min fornuft og mine følelser. Jeg begynder at kunne se en vej ud, jeg kan se en sammenhæng.

Jeg er seriøst ved at lægge alle tanker om at "stå af" og min underlige voldsomme lyst til selvskade væk. Har haft så meget smerte i mig, som ligesom er afdæmpet.

Jeg er bange for at var jeg ikke kommet på medicin, så havde jeg fulgt mine følelser om, at jeg ikke havde noget at leve for.

Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men jeg er glad for at min læge overbeviste mig, at ville jeg ikke tage medicinen for min egen skyld, så skulle jeg gøre det for min mand og børn.

Medicinen er ikke noget at spøge med, men det er en depression heller ikke. Depression kan være livsfarlig, det var den for mig.

Jeg er meget glad på dine vegne, og jeg er slet ikke i tvivl om at mange har rigtig stor glæde af antidepressiv medicin.

Det ændre dog ikke min egen holdning til det, idet jeg ikke mener at få nogen som helst gavn af disse piller – tværtimod.

For mig ville det være at skulle vælge imellem pest og kolera.
Jeg har derfor i dag, taget den tunge, men også befriende beslutning, ogafsluttet min "behandling" på Glostrup

Endnu engang tusind tak for alle jeres indspark – de har alle på værd deres måde gjort min beslutning meget nemmere.

Nu vil jeg den næste tid gå i tænkeboks med hensyn til hvad jeg selv kan gøre, eller ikke gøre for at bedre min situation.

Kh
Bennyst

Hej,

Har faktisk talt med min læge, som forslår noget der hedder Stolpegården. Hun var dog ikke hellt sikker på at de ville tage mig når jeg har den holdning til medicin som jeg har.

Jeg har dog hørt, og læst mig frem til, at de ikke er lige så hurtige med receptblokken som de er langt de fleste steder.

Nu må så afvente, men hvor er jeg dog enig med dig omkring de manglende tilbud fra det offentliges side.

Så vidt jeg ved så er stolpegården ikke så besat af om medicin. De vil fortælle dig hvis de mener du er for syg til at modtage terapi.... Altså om de mener du skal have løftet humøret før de kan arbejde med dig.

Jeg ved at de kræver at man skal være ude af evt nervepiller eller misbrug før man startet derude...

Mit indtryk er at det ikke er psykiatere og læger der behandler, men derimod psykologer og sygeplejesker.

Held og lykke.

Men jeg mener bare der er mega lang ventetid :-(

Jeg forstår godt at nogle kan være tilbageholden med at starte med medicin. Al medicin har bivirkninger - heldigvis har medicin også ret ofte virkning.
Jeg vil sige, at hvis man har oplevet depression når det er værst. Ja så er eventuelle bivirkninger TOTALT ligegyldige. Depression kan være så slem at man må kæmpe med sig selv for at lade være med at gøre en ende på livet. Jeg har selv oplevet det. I dette lys er bivirkninger ret ligegyldige.. Det kan nemlig ikke blive værre!

Så vidt jeg ved er hele den samlede lægevidenskab enig om at svær depression altid skal behandles med medicin.. Personligt er det også min erfaring at det nok er nødvendigt..

Mit ønske for jer, som er i tvivl, er at i skal være påpasselig med at sige nej til medicin. Hvis man for alvor er syg af depression - ja så er det min erfaring at bivirkninger netop kun er bivirkninger. Virkningen af det rette præparat var så meget bedre at bivirkningerne blev totalt ligegyldige..

Jeg tager måske fejl.. Men min erfaring er at når man (læs Jeg) har været optaget af bivirkninger - ja så er det netop fordi jeg har haft det så godt at jeg havde overskud til at være træt af disse (i virkeligheden) ubetydelige trælse ting.

Mennesker som får SVÆR depression har så vidt jeg ved en potentiel risiko for at gøre en ende på livet som er ca. 25%.

Derfor mener jeg at medicin er nødvendig - hvis man er syg nok.

Depression har sikkert mange grader og ansigter.. Men når men er helt nede - ja så er man (efter min erfaring) TOTALT ligeglad med bivirkninger - det kan nemlig ikke blive værre..



Hilsen
Jens

Hej Jens,

Jeg er fuldstændig enig i det du skriver. Det stemmer helt overens med min egen udlægning tidligere i denne tråd, hvor jeg netop skriver at mange med sikkerhed har stor glæde af medicinen.

Jeg er selv af den opfattelse at, hvis man er så langt ude, så betyder bivirkninger intet. Jeg mener dog selv, at det punkt er jeg slet ikke kommet til, og heldigvis da.

Og derfor naturligvis min frustration over de læger, som intet andet har at tilbyde end medicin.

Nu ser jeg hvad stolpegården har at byde ind med - min praktiserende læge sendte henvisningen i torsdags.

I morgen skal dog lige til en afsluttende samtale på Glostrup, idet lægen der ikke mente at man kan afslutte pr. mail. Fint nok for mig, min beslutning om at stoppe på Glostrup, kan der dog ikke rokkes ved:-)

Jeg vil løbende holde jer opdateret med det videre forløb

En go dag til jer alle

Bennyst

I marts måned skal jeg til samtale på Stolpegården, og jeg håber denne gang at der er hjælp og hente.

Jeg håber, at man der ikke har så stort et fokus på atidepressiver, som jeg har stødt på tidligere dels på Bispebjerg, men i endnu større grad på Glostrup.

Jeg er lykkelig for jeg tog beslutningen om at stoppe på Glostrup. Det var den mest forfærdelige periode i mit sygdomsforløb. Jeg følte til tider jeg gennemgik en form for hjernevask, med det eneste formål at få mig til at spise de skide piller.

Den ængstelse jeg har for disse piller fik jeg bekræftet i TV avisen 6. januar. Der skal behandles imellem 5 og 10 patienter før en, har gavn af disse piller - og langt de fleste vil opleve bivirkninger i form af libido.

Jeg ser meget frem til min samtale på Stolpegården, og håber inderligt der er hjælp og hente.

Jeg vender tilbage i marts med en update