Debatindlæg

Depression er ofte vanskelig at beskrive.. Men du kan se på de test lægerne anvender når de stiller diagnosen. De kan give et billede af hvordan depression er!
Hilsen
Jens

Græd konstant - tit helt uden grund..
Havde meget brug for omsorg.
Kunne ligge i min kæreste arme og græde i flere timer.
Tankerne gik i ring og kunne ikke stoppes.
Følte mig magtesløs, bange, følte at det hele var håbløst.
Kunne ikke snakke med nogen, tog aldrig telefonen.
Lå altid vågen 2-3 timer inden jeg faldt i søvn om natten.
Når jeg vågnede om morgenen var jeg ked af det og magtede ikke endnu en dag.
Kunne ikke få mig selv til at stå op og kunne ligge i sengen flere dage i træk..
Orkede ikke små ting som at tage make-up på..
Tabte mig vildt meget, fordi jeg intet spiste.. - i mange måneder spiste jeg tit kun 1 gang dagligt..
Sov det meste af dagen.
Havde for første gang i mit liv selvmordstanker (mig som altid havde været den gladeste pige, som elskede at leve)
Blev meget selvdestruktiv

- Havde en svær depression.

1. Nedsat stemningsleje
Dette item dækker såvel den verbale som den nonverbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed, håbløshed og hjælpeløshed.
0 Ikke til stede.
1 Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør.
2 Klarere tegn til nedsat stemningsleje; virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs.
3 Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af nonverbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed.
4 Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed.
2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser
Dette item dækker reduceret selvagtelse med skyldfølelse.
0 Ikke præget af nedsat selvvurdering, manglende selvtillid eller skyldfølelse.
1 Føler sig mindreværdig i forhold til familie, venner eller arbejdsfæller med henvisning til det forhold, at han/hun har været til besvær under den aktuelle depressionstilstand.
2 Tegn til egentlig skyldfølelse, idet patienten er optaget af forhold fra tiden før den aktuelle depressionstilstand startede (mindre undladelser eller fejl).
3 Føler at den aktuelle depressionstilstand skyldes undladelser eller fejl i fortiden. Kan dog stadig forstandsmæssigt indse at det næppe er rigtigt.
4 Skyldfølelserne, med oplevelsen af at den aktuelle depressionstilstand er en straf, kan end ikke forstandsmæssigt korrigeres (vrangforestilling).
3. Suicidale impulser
0 Ingen Ikke til stede.
1 Patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men har intet dødsønske.
2 Patienten ønsker at dø (f.eks. ikke at vågne op næste morgen), men har ingen aktive planer om at berøve sig livet.
3 Har usikre, men aktive planer om at berøve sig livet.
4 Har sikre planer om at berøve sig livet.
4. Indsovningsbesvær
Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin.
0 Ikke til stede.
1 Har mindst én aften måttet ligge mere end 1/2 time vågen i sengen, fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn, og indtil søvnen indtraf.
2 Har hver aften måttet ligge over 1/2 time i sengen fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn.
5. Afbrudt søvn
Patienten vågner op én eller flere gange mellem midnat og kl. 5 næste morgen. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin.
0 Ikke til stede.
1 Er vågnet op én eller to gange inden for de sidste nætter.
2 Er vågnet op hver nat.
6. Søvnforstyrrelser, tidlig morgenopvågning
Patienten vågner op før planlagt. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin.
0 Ikke til stede.
1 Er en enkelt gang vågnet op en time eller mere før planlagt.
2 Er konstant vågnet op en time eller mere før planlagt.
7. Arbejde og interesser
0 Ingen problemer.
1 Været mindre interesseret i de daglige aktiviteter eller følt sig lidt besværet.
2 Har følt sig noget insufficient i sine daglige aktiviteter.
3 Har haft svært ved at udføre selv de mere rutineprægede aktiviteter.
4 Har ikke været i stand til at udføre de rutineprægede aktiviteter uden hjælp.
8. Psykomotorisk hæmning
0 Ikke til stede.
1 Patientens almindelige motoriske tempo ganske let nedsat.
2 Klarere tegn til nedsat motorisk tempo, f.eks. moderat nedsat mimik og bevægelse, eller moderat nedsat taletrang.
3 Interviewet forlænget eller besværligt på grund af kortfattet besvarelse.
4 Interviewet meget vanskeligt at gennemføre pga. den verbale hæmning og/eller meget nedsatte bevægelsesaktivitet.
9. Psykomotorisk agitation
0 Ikke til stede.
1 Let motorisk uro. F.eks. tendens til at sidde noget uroligt eller tendens til at klø sig i hovedet.
2 Klarere tegn til motorisk uro med hændervridning, moderat sidde-uro, kan dog forblive siddende.
3 Patienten må rejse sig op en enkelt gang under interviewet.
4 Patienten er så rastløs, at han/hun må rejse sig og gå omkring flere gange under interviewet.
10. Angst, psykisk komponenter
0 Ikke til stede.
1 Let tendens til at være bekymret og bange.
2 Klarere te

10. Angst, psykisk komponenter
0 Ikke til stede.
1 Let tendens til at være bekymret og bange.
2 Klarere tegn til psykisk angst; virker moderat bekymret, utryg, eller bange, men dog i stand til at kontrollere utrygheden.
3 Den psykiske ængstelse og bekymring er så udtalt, at patienten af og til har svært ved at kontrollere sin angst, f.eks. på kanten af panikangst. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd.
4 Den psykiske angst meget udtalt. Påvirker mere konstant patientens daglige adfærd.
11. Angst, somatisk komponenter
Dette item omfatter de fysiologiske eller autonome angstfænomener. Den psykiske anspændthed skal vurderes i item 10.
0 Ikke til stede.
1 Let tendens til somatisk angst, f.eks. uro i maven, sved, tremor.
2 Klarere tegn til somatisk anspændthed. F.eks. moderat udtalt uro i maven, hjertebanken, sved eller tremor. Påvirker dog ikke patientens daglige adfærd.
3 Den somatiske angst så udtalt at patienten har svært ved at kontrollere denne. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd.
4 Den somatiske angst meget udtalt; påvirker mere konstant patientens daglige adfærd.
12. Gastrointestinale symptomer
Symptomerne rammer hele mavetarmsystemet. Mundtørhed, nedsat appetit og træg afføring er blandt de mest hyppige symptomer. Den abdominale uro (»sommerfugle i maven«) opfattes som en autonom, somatisk angstmanifestation og skal vurderes i item 11. Oplevelsen af at »maven forsvinder « er en nihilistisk, paranoid hypokondermanifestation, og skal vurderes i item 15.
0 Ikke til stede.
1 Let nedsat appetit, eller normal fødeindtagelse, men maden smager ikke.
2 Moderat eller svær appetitnedsættelse. Patienten spiser dog stadig, fordi han/hun ved, det er vigtigt.
13. Generelle somatiske symptomer.
Denne item omhandler følelsen af træthed, udmattelse, energiløshed, men også diffuse muskelsmerter, f.eks. i nakke eller skulderåg, ryg, eller lemmer.
0 Ikke til stede.
1 Let følelse af træthed, muskelsmerter, eller f.eks. hovedpine.
2 Moderat eller svær træthed eller muskelsmerter.
14. Seksuelle forstyrrelser
Dette item omfatter nedsat seksuel lyst eller interesse. Det er ofte vanskeligt at nærme sig emnet, specielt hos ældre patienter.
0 Ingen forstyrrelser.
1 Lette forstyrrelser.
2 Moderate til svære forstyrrelser.
15. Hypokondri (somatisering)
Omfatter øget optagethed af legemstilstanden.
0 Ikke til stede.
1 Let optagethed af kroppens funktioner.
2 Klarere tegn til bekymring over den somatiske tilstand. Virker moderat bange for at fejle noget legemligt, somatiserer depressionen, men på et »neurotisk« niveau.
3 Hypokondrien er mere udtalt. Patienten er således overbevist om at fejle noget legemligt (f.eks. cancerfrygt), men kan dog kortvarigt forstandsmæssigt bringes til at forstå, at dette ikke er tilfældet.
4 Hypokondrien er så udtalt, at der er tale om en ikke korrigérbar, paranoid forestilling. Denne forestilling har ofte et nihilistisk præg: »rådner indvendigt«, »maven forsvinder «.
16. Sygdomsindsigt
Dette item er kun meningsfyldt at vurdere, hvis intervieweren selv mener, at patienten har en depressiv tilstand.
0 Patienten er enig i, at han/hun har en depression eller lignende mental lidelse.
1 Patienten føler sig depressiv, men opfatter ikke dette som en sygdom.
2 Patienten føler sig hverken syg eller stresset.
Der bør i dette tilfælde udspørges om paranoid skyldfølelse (item 2) eller om paranoid hypokondri (item 15).
17. Vægttab
Her bør der så vidt muligt opnås information om legemsvægten målt i kg.
0 Intet vægttab.
1 Vægttab mindre end 2 kg.
2 Vægttab svarende til 2 kg eller mere.
Sumscore
Hamilton-score, emne 1 til 17, 0-54 point.
Sum:
Sum: HAM-D17

Mellem 13 og 17 = let depression
Mellem 18 og 24 = moderat depression
Mellem 25 og 52 = svær depression

Depression er rigtig mange ting. Min er bipolar, men ved cymbalta og seroquel holdes den i skak.
Der findes en bog fra psykiatrifonden som beskriver de forskellige slags depressioner, men i sidste ende er det jo nok psykiateren som er den, der bedst kan skelne varianterne. Det er mega stor forskel på om du har "almindelig" depression hvad enten den er kronisk, svær eller mild depression, eller om det er bipolar lidelse.
Noget tyder på, at du måske ikke for den rigtige medicin, sådan som du beskriver hvordan du har det. Jeg synes du burde forbi en psykiater - men der er ventetid.

/AnnaMay

Hej Teresa.
Jeg ved præcis hvordan du har det. Den måde du beskriver smerten og fornemmelsen af tomhed, var præcis også sådan som jeg havde det. Jeg så alle mine venner fik kærester og de begyndte ikke at have så meget tid, til at starte med var det rigtig svært og det var faktisk sådan min depression startede. Til at starte med blev jeg mere og mere trist og begyndte meget at være for mig selv. Jeg tænkte til at starte med at jeg sagtens selv kunne klare min depression. Sådan gik det i 2 år hvor det stort set kun blev værre. Det som der nu har været vende punktet for mig er at gå i behandling. Det er mine venner som har fået mig til at indse at der nok ikke var nogen vej uden om.

Jeg fandt min behandler på denne hjemmeside: http://www.mentaline.com/da/
Her kan man være helt anonym, men stadig få den hjælp som det kræver at komme oven på igen. Jeg kan varmt anbefalde den. Det har hvert fald allerede hjulpet mig. Håber du kan bruge mit råd.

Hans-Henrik

Da jeg skrev indlægget øverst var jeg meget syg... Jeg fik det noget bedre omkring jul og derfra kom der bedring på. Jeg er slet ikke rask, men medicinen hjalp mig lidt mere ovenpå.

Tak for jeres svar. Man føler så meget smerte at man slet ikke kan forestille sig at dét er en depression. Det var ulideligt og ubeskriveligt. Jeg husker at jeg på et tidspunkt ad på toilettet mens jeg tudede løs og samtidig tænkte at det var utroligt at min krops alm funktioner stadig kunne fungere når jeg havde det så skidt.

Det var ubeskriveligt...

Kram..

Har du det bedre i dag? Hvor lang tid havde du det skidt?

Det er virkeligt rørende og inderligt beskrevet! Jeg har været syg med jævne mellemrum siden først i tyverne - og kender det desværre alt for godt. Skriver af og til på noget, som jeg håber en dag kan blive en bog. Den hedder foreløbig "Levende begravet"... For sådan føles det for mig. De perioder, hvor det er værst, er som en forklædt død.
Er i medicinsk behandling, har været i adskillige terapiforløb, er godt gift og har god familie og gode venner. Og alligevel bliver jeg syg ca.en gang om året. Det lever jeg med og er taknemmelig over at leve det liv, der er mit. Det er det eneste, jeg får:-)
God vind med bedringen!
Bedste hilsener K

til teresa.
De foregående har givet en god defination af depression, men husk, der findes ingen facitliste på hvordan en derpressiom skal være. Dine oplevelser af depressionen er lige så rigtig som alle andres - men kan vel sammenfattes med at 'det hele er ad h'til'
knus kyvonne

Jeg føler mig som en Zombie. Kan hverken blive rigtig glad eller rigtig ked af det.