Debatindlæg

I efteråret 2008 var jeg 2 gange hos en psykiater, som anbefalede mig at spise lidt mere end den daværende anbefalede daglige dosis d-vitamin. Jeg kan ikke huske hans præcise formulering, men jeg husker det som om han fortalte at det var et område, man forskede meget i for tiden. Altså en sammenhæng ml. underskud i d-vitamin og depression. Han formulerede det SLET ikke som om han kunne garantere mig noget.
Han anbefalede mig også at spise et dagligt kalktilskud. Det gjorde han ikke pga. nogle videnskabelige undersøgelser. Men han fortalte at hans kvindelige kolleger gjorde dette fordi de selv oplevede ekstreme humørsvingninger i perioden omkring deres menstruation. Og at et kalktilskud måske kunne hjælpe.
De fleste kalktabletter kommer med ekstra d-vitamin og magnesium fordi det angiveligt skulle være befordrende for optagelsen af kalk.
Jeg har siden da fået – udover kalktilskud - 150 % af den daværende daglige dosis d-vitamin. Og så vidt jeg ved, er sundhedsstyrelsens anbefalede daglige dosis af d-vitamin ændret til noget mere end det var i 2008.
Ja, det var bare mit besyv. Jeg kan jo af gode grunde ikke sige noget videnskabeligt om det. Men jeg tænker vel nærmere.. lidt mere d-vitamin og noget kalk skader vel ikke.
Det sidste nye er jo så at kalktilskud uden d-vitamin kan være skadeligt. Jeg tror man gør sig selv en tjeneste at tage det hele lidt oppe fra og ned. Tag de gode råd, man føler man kan bruge og lad være med at bekymre sig for meget om resten.
Kh M

Hej alle interesserede

Jeg kan se, at jeg glemte at skrive adressen på praktiserende læge Søren Udesens hjemmeside, som jeg omtalte i mit første indlæg i denne tråd, så det råder jeg hermed bod på:

http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

Det er på Søren Udesens hjemmeside, at man kan finde denne liste over mulige symptomer på D-vitaminmangel, som jeg citerede. Der er i øvrigt også et lille afsnit om hyppigheden af D-vitaminmangel hos forskellige grupper.

Og nu har jeg lige plads til at bringe lidt flere oplysninger :o)

Overlæge Henrik Hey på Vejle Sygehus har forsket i hyppigheden af D-vitaminmangel. En undersøgelse fra 2009 af 18.000 mennesker viste, at 45 % led af D-vitaminmangel. Det kan man læse om her:

http://www.bodylab.dk/45-procent-af-dansker-mangler-d-vitamin-457p.html

I nyere udtalelser af Henrik Hey anføres tallet for ”klar behandlingskrævende D-vitamin-mangel” til 25 %. Det kan man læse her:

http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Vejle/2010/11/23/070315.htm

Som man kan se i ovenstående link, er Sundhedsstyrelsen ikke enig med overlæge Henrik Hey i, at D-vitamin-tilskud er nødvendigt, undtagen for nogle få grupper. Hvis bare man følger de officielle kostråd, vil der for de fleste ikke være nogen problemer, ifølge Sundhedsstyrelsen. Men så er spørgsmålet: Hvor stor en andel af befolkningen følger de officielle kostråd?

Professor Leif Mosekilde, overlæge på Århus Universitetshospital siger: ”Manglen på D-vitamin er værst om vinteren, hvor hele 70 pct. af danskerne mangler D-vitamin…”

Citatet er taget fra http://www.bodylab.dk/d-vitamin-tilskud.asp

Mange hilsner

Irsten

P.S. Jeg er ikke ude på at overbevise nogen om noget. Jeg bringer bare oplysninger fra uddannede folk, som har forsket i sagerne.

D-vitamin, Jernmangel, stofskiftesygdomme, kviksølvforgiftning, og mange andre somatiske "sygdomme" eller "mangeltilstande kan givetvis være (medvirkende)årsag til depression.
Jeg skal ikke gøre mig klog på det... Det har jeg nemlig uddannede folk til at tage sig af.. Læger - både dem i almen praksis og speciallæger i psykiatri ved ganske meget om depression og dennes årsager.
Jeg bliver af og til lidt gal i hovedet af at læse tekster om den ene eller anden somatiske sygdom eller mangeltilstands betydning for udviklingen af depression. Jeg blev selv undersøgt helt vildt grundigt.. Og jeg fejlede INTET somatisk. Alligevel var jeg så syg at jeg var klar til indlæggelse.
Personligt tror jeg meget mere på at depression og fx angst ofte har årsag i belastninger - altså af den psykiske art.
Og her hjælper hverken D-vitamin, perikon, alternative behandlingsformer,en stærk religiøs tro, uhæmmet gravning af haven, at tage sig sammen, erkende at det kun er noget pjat, læse bøger om emnet, tænke positivt, få nok motion - ja helst rigeligt, foruden tarmskyldning, woodo, hønsefødder, rigeligt med gulerodder, næsehornshorn, eller alt muligt andet alternativt humbo jumbo..
Men på den anden side skader det nok ikke ret meget at tage D-vitamin... Altså hvis man husker at for meget D-vitamin faktisk kan betyde at man dør af det- hvis man får for meget. I øvrigt er det vist nok (så vidt jeg ved) anerkendt at mennesker som lever i DK og, i overvejende grad, ikke er tildækket af religiøse eller kulturelle klædningsstykker, faktisk ikke særligt ofte mangler D-vitamin.

Når dette er sagt -Ja så synes jeg det er fint at fremhæve nye videnskabelige artikler som er publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.. Det er også rigtig fint at Irsten laver så mange fine henvisninger til dem.. Det giver jo os alle mulighed for at finde dem.. Og heldigvis er der sikkert mennesker her på DEPNET som er så lidt syge at de orker at læse de fine artikler. Og det er jo dejligt - de er nemlig heldige!

Vi andre er nødt til, næsten udelukkende, at tro på læger og psykiatere.

Men jeg mener faktisk, at det er helt OK at tro på lægerne.. De ved faktisk ret meget om sygdomme - også de psykiske..

Derfor undersøger de også deres patienter på kvalificeret vis - og de foreslår også relevant behandling i forhold til lidelsen.

Måske vil Irsten sige at jeg ikke har ret.. Men det er nok udelukkende fordi jeg er syg og ikke har haft tilstrækkeligt overskud til at sætte mig ind i de allernyeste forskningsresultater, som siger at depression er noget som handler om mangel på dit eller dat... Som lægerne i øvrigt tjekker regelmæssigt når de møder en patient som har symptomer på depression..

Undskyld Irsten.. Du havde jo nærmest skrevet at jeg skulle afholde mig for at læse dit indlæg.. Men jeg kunne ikke lade være :-)
Ej heller at kommentere dit indlæg..
Jeg synes faktisk dit indlæg er godt og kvalificeret! men jeg er ikke enig med dig i alle de alternative årsager og potentielle løsninger..
Måske mest af alt fordi du fremhæver de allernyeste og endnu ikke anerkendte problemårsager og potentielle løsninger..

jeg er nok lidt mere rigid i min tanke og trosvirksomhed end du..
Hilsen
Jens

...jeg synes din skepsis er herlig og du formulerer den på så underholdende vis, det er vederkvægende;) Jeg ville ikke selv føle mig tryg ved at tage imod råd om kosttilskud fra andre end en med en medicinsk uddannelse. Som jeg skrev i mit indlæg i denne tråd, var det en psykiater, der foreslog mig at overveje om jeg fik nok d-vitamin og kalk i min daglige kost. Han anbefalede for øvrigt også fiskeolie.

Men det er jo ikke kun det, man får fortalt. Det er også den måde, man får det fortalt på. Hvis det havde været et budskab a la.. ’alle skal straks spise mere d-vitamin ellers dør vi i morgen eller himlen falder ned eller eller’, så ville jeg ikke lade mig påvirke af det. Men sådan som jeg husker psykiaterens ord var det nærmere.. ’nå ja men du kan jo overveje det med d-vitamin og fiskeolie’.

Jeg rådførte mig i øvrigt også med en ven dengang, som fortalte at de vitaminer man skal passe på med, som du jo selv er inde på i dit indlæg, er a, d, e og k. Og at man kan huske det på Alle Danskere Elsker Kage.

PS det hjalp mig rigtigt meget at grave helt uhæmmet meget i mine have i den alt for lange ventetid der var på at komme til hos en psykiater;)

Jeg led af D-vitaminmangel for 2 år siden. Fik at vide at jeg bare skulle tage en multivitamin hver dag... Det har jeg så gjort... Har ikke fået tjekket mit D-vitamin for nylig....

hej

prøv at læse denne artikekl også...

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406


hej maxie

Hej Maxie, Frolo og nhs

Tak for linket, Maxie. Det ser ud til at være en god artikel. Og tak til Frolo. Først nu husker jeg, at det var dig, der oprindelig bragte det vigtige link til Ugeskrift for læger, hvor 2 læger og en psykiater har skrevet om denne sammenhæng mellem D-vitaminmangel og forskellige neuropsykiatriske lidelser, herunder depression. Og tak til nhs for at gøre opmærksom på, hvad den nyere forskning i D-vitamin har vist. Foreløbig tror jeg dog, at den slags er alt for avanceret. Det gælder først og fremmest om at gøre opmærksom på, at det ved en almindelig dansk levevis er svært at få et tilstrækkeligt højt D-vitamin-niveau. Og netop i dette forum er det vigtigt, at gøre depressive og folk med andre psykiske lidelser opmærksom på vigtigheden af at få D-vitamin-tallet tjekket hos lægen, hvis det ikke allerede er sket.

Men sikke en ballade, dit link har skabt, Frolo! Én ting er i hvert fald sikker, og det er, at de mennesker, der ønsker at censurere viden om sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og sygdom, opnår det stik modsatte! Jo mere de forsøger at protestere mod, at disse vigtige oplysninger kommer frem, jo mere opmærksomhed bliver der skabt om sagen!

Hvis man har en psykisk lidelse og allerede har fået tjekket sin D-vitamin-status, og det har vist sig, at denne var tilstrækkeligt høj, så er det jo bare godt. Jeg er forundret over, at der er mennesker i den situation, der ønsker at forhindre, at andre depressive får kendskab til D-vitamin-problematikken og dermed ønsker at hindre, at andre også får undersøgt deres D-vitamin-status, hvis det ikke allerede er sket.

Jeg prøver at sætte mig ind i årsagen til harmen. Så vidt jeg kan forstå, drejer noget af protesten sig om, at det føles som en bagatellisering af den alvorlige sygdom depression, hvis (noget af) årsagen er D-vitaminmangel eller andre ernæringsmæssige mangler. Det argument forstår jeg ganske enkelt ikke. Jeg finder det logisk, at ens evne til at tåle stressende livsvilkår, traumatiske oplevelser eller andre belastninger bliver ringere, når man også er belastet af ernæringsmæssige mangler, som f.eks. D-vitaminmangel. Men modstanden mod at vi omtaler dette problem bygger vel også på en følelsesmæssig reaktion, som ikke har nogen logisk forklaring. Og det må man vel bære over med – i hvert fald i denne søde juletid :o)

Mange hilsner og glædelig jul

Irsten

Kære Irsten. Husk nu at spise rigeligt D-vitamin, Jern og hvad ved jeg.. Hvis du spiser nok skal du nok blive rask.. Det er nemlig beskrevet i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift at mennesker som er diagnosticeret med rigtig mange personlighedforstyrelser - altså mennesker som dig! kan blive helt raske af at spise rigtig meget kosttilskud.. Hvis kosttilskud ikke virker ved jeg at der findes mennesker som har stor glæde af at beklæde hele huset med alufolie.. Alufolie virker rigtig godt.. Det forhindre nemlig fremmede magter i at fx aflytte tanker.. Desuden virker det også mod fremmedes magters bevidstheds regulerende handlinger.. Det alternative har ingen grænser.. Og anerkendt viden og behandling er da blot et udtryk for uvidenhed.. De skulle da for pokker da bare læse dine super gode og veldokumenterede indlæg...

God jul til dig :-)
Enhver selvbestaltet specialist har da brug for fred i julen.. Også du! :-)

Knus og god jul og tjaaa. håber du må blive klogere i det nye år..

Jens

Hej Flint

Du har som sædvanlig forvansket de informationer, der er blevet videregivet ;o)

Der er INGEN, der har påstået, at D-vitamin kan helbrede depression!

Jeg har viderebragt forskningsresultater, der påviser, at der er en SAMMENHÆNG mellem D-vitaminmangel og depression, og en af forskerne, der jo er nødt til at være forsigtig i sin tolkning, udtaler, at det i tilfælde af depression er vigtigt, at lægen tjekker for D-vitaminmangel. Det er rigtigt, at både Ugeskrift for læger og Berlingske Tidende i deres overskrifter strammer den lidt ved at skrive ”D-vitamins betydning for neuropsykiatriske tilstande”, ”D-vitaminmangel kan medvirke til skizofreni og depression” og ”For lidt sol kan give psykisk sygdom”, men det synes jeg også, at de refererede forskningsresultater giver belæg for.

Det, der er blevet skrevet er altså, at D-vitaminmangel kan være (medvirkende) årsag til depression. Intet andet!

Selve depressionen må naturligvis behandles med de metoder, som man normalt behandler depressioner med (antidepressive midler og psykoterapi). Og som jeg altid plejer at påpege, er det vigtigt, at man sørger for at gøre noget ved selve årsagen eller årsagerne til depressionen, og derfor må man naturligvis også kompensere for en eventuel D-vitaminmangel, såvel som for andre ernæringsmæssige mangler.

Endnu en gang: INGEN har hævdet, at D-vitamin kan helbrede depression.

Men det er klart, at det er vigtigt at kompensere for en D-vitaminmangel – hvad enten man har depression eller ej.

Hvad angår det andet punkt, du kræver af mig og andre, nemlig mere dokumentation for, at gennemsnitsdanskeren har D-vitaminmangel, så undrer det mig meget. Overlæge Henrik Hey fra Vejle og professor og overlæge Leif Mosekilde fra Århus Universitetshospital er eksperter på området. Hvis du ikke tror på deres forskningsresultater, er der ikke noget, jeg kan gøre ved det.

Hvorfor er denne sag så vigtig for dig? Sørg nu for at blive tjekket for D-vitamin-mangel, så du er fri for at spekulere mere på det.

Mange hilsner

Irsten

Hej alle I glade debattører :-)

Een ting er de videnskabelige beviser på D-vitaminmangel ... en anden ting er de helt jordnære fra dagligdagen.

Vi har i vores vennekreds 3 venner, der alle har lidt af D-vitaminmangel. Det er helt almindelige mennesker, der lever et sundt liv med god mad etc. ..tankevækkende ikke ? de bor alle i byen og hvem ved, måske får de ikke lys nok ? det kunne måske være grunden eller en af grundene ? ! Herudover har min mand lidt af D-vitaminmangel. Han havde ledproblemer pga for lav D-vit. Han fik faktisk først de symptomer, da vi flyttede til en lejlighed i byen. Han tager nu væsentlig større D vitamindoser, end man normalt anbefaler. (lægeordineret)

Vi er en del, der har opdaget lyslampens lykkesageligheder. Jeg bruger min hver dag. Den gør en mærkbar forskel på mit energiniveau og på mit humør. Jeg spiser også meget D-vitamin. I øjeblikket tager jeg Citalopram og det ændrer naturligvis også meget på humøret, men jeg har det da endnu bedre, når jeg også bruger min lampe. jeg kan godt mærke forskel.

En af vennerne led af vinterdepressioner indtil i år, hvor han begyndte at bruge lys. Det gjorde en rigtig stor forskel på humøret.

Jeg påstår ingenting, men jeg synes da, at dette er værd at tænke over..

Rigtig god jul og godt nytår til jer alle.

Mange hilsener
Maxie

hej igen,

min mand er vågnet og fortæller, at det ikke var ledproblemer, men muskelproblemer han havde pga for lav D-vit. Hans læge tog en blodprøve og ordinerede mere D-vitamin. han kan tydeligt mærke forskel på musklerne. Han tager kun den øgede dosis i vinterhalvåret.. så ja, det må være lysmangel.

god søndag..
kh Maxie

Hej Maxi

Det er en god ide med dagligdags eksempler. I min bekendtskabskreds er der én, der har været alvorligt syg i flere år. Hun havde i forvejen diagnosen fibromyalgi, og det var nok derfor, at lægen ikke ville tage hende alvorligt, da hendes tilstand forværredes. (Mange læger anser fibromyalgi for skaberi). Det var især smerter i benene og træthed, der var problemet. Efter lang tids kamp fik hun lægen til at tage blodprøver, og det viste sig, at hendes D-vitaminstatus var uhyggeligt lav. Hun har herefter kompenseret for manglen og spekulerer i dag på, om hun overhovedet ville have fået diagnosen fibromyalgi, hvis D-vitaminmanglen var blevet opdaget noget før.

Efter min bekendts oplevelser var der flere andre i bekendtskabskredsen, der bad lægen tjekke deres D-vitaminstatus, og flere af dem havde faktisk D-vitaminmangel. De er taknemmelige over, at de blev gjort opmærksom på problemet. Det er blandt andet derfor, at jeg bliver så forundret over den vrede reaktion på mine indlæg om risikoen ved D-vitaminmangel.

De mennesker fra min bekendtskabskreds, der har fået konstateret D-vitaminmangel, har hovedsagelig haft symptomer i form af træthed og muskelsmerter. Om man udvikler depression eller ej på grund af en D-vitaminmangel, afhænger formodentlig af, hvor sårbar over for depression man i forvejen er. Og da folk i dette forum må formodes at være sårbare over for at få depression, synes jeg, at det var relevant at nævne.

I det første indlæg i denne tråd har jeg gengivet de symptomer, som er almindelige ved D-vitaminmangel. Listen er taget fra en praktiserende læges hjemmeside. Som man kan se, står der angivet ”smerter og nedsat kraft i musklerne”, altså symptomer fra musklerne, som din mand havde, Maxie. Sådan som jeg har opfattet det, så er det forskelligt, hvilke symptomer den enkelte får.

Hvad angår Flints påstand, at der skulle være nogen i denne tråd, der har påstået, at D-vitamin skulle kunne helbrede en depression, så har jeg en rettelse. Nu har jeg faktisk set, at Jens påstår det i et indlæg fra den 17. dec. kl. 12.38. Og det er jo problemet: Når man i den grad opdigter ting, så ender man selv med at tro på det og får andre til at tro på det, som det nu er sket for Flint.

Normalt vil en alvorlig depression kræve, at man får DEPRESSIONSBEHANDLING – uanset hvad depressionen skyldes. Ellers vil det tage meget lang tid, før den går over. Men hvis depressionen faktisk skyldes D-vitaminmangel, så er det vigtigt, at man – ud over depressionsbehandlingen - kompenserer for D-vitaminmanglen. Alt andet ville da være tåbeligt!

Og så skriver du noget om lysbehandling, Maxie. Sådan som jeg har forstået det, så medfører det to forskellige depressionsrelaterede faktorer at få for lidt sollys. Den ene er, at man får for lidt D-vitamin, men det kan man jo sørge for at få via tilskud. Den anden årsag har at gøre med hormonet melatonin, der er beslægtet med serotonin. Jeg gik faktisk ud fra, at lysbehandling udelukkende påvirkede det problem, der har med melatonin at gøre. Mener du, Maxie, at man kan få D-vitamin via en kunstig lyslampe? Jeg har faktisk ikke tid til at undersøge sagen nærmere lige nu, men det kunne være interessant at vide. Men at en lyslampe er effektiv mod depression i nogle tilfælde, er hævet over enhver tvivl.

Mange hilsner

Irsten

Hej Irsten

jeg kan godt se, hvad du mener. Måske har jeg blandet tingene sammen. Måske er det bare tilfældige sammenfald. Men nej en lyslampe kan ikke skabe D-vitamin.. det kan solens stråler kun.

Du har ret.. jeg har ikke undersøgt det dybere.. men jeg tror, at det er sådan.

ha en skøn dag..
mange hilsener fra Maxi

Hej alle vidende mennesker her på depnet.

Da jeg i sin tid blev syg... Ja da blev jeg først sendt til psykolog. Jeg havde det jo skidt.. Jeg fik også foretaget åreladninger af format. Jeg havde nemlig en ganske almindelig læge - altså en af dem som ved noget om sygdomme, årsager, problemer og behandling.

Jeg blev tjekket 300% intet var udeladt.

Alligevel blev jeg mere og mere syg af depression. Jeg skal sige at jeg også læste en helt masse om "alternative" behandlingsmetoder. Jeg havde før jeg søgte læge spist store mængder af vitaminer. Jeg havde også, i lang tid, forsøgt mig med vidundermidlet perikon (i store mængder).

Jeg mærkede en lille lettelse. Særligt omkring den højre balle - altså der hvor jeg havde tegnebogen.

Humøret og min tilstand blev bestemt ikke bedre.

Jeg ved godt at der efter Irstens kloge udsagn findes bevis for at vitaminer og perikon er langt bedre end lægernes medicin. Men for mig personligt havde hverken vitaminer eller store mængder perikon nogen virkning. Heldigvis fik jeg ordenlig behandling af både egen læge og senere en psykiater.. Det er nemlig årsagen til at jeg kan sidde her og skrive i dag..

Gå til lægen - hvis du er syg! Lægerne i DK er ganske dygtige!

Tro ikke for meget på "alternative" behandlinger for psykiske lidelser.
Tro på det som er anerkendt...... Det er lægerne..

Hilsen
Jens

-men er du alvorlig syg af depression, hjertelidelser eller kræft er der kun en vej og det er gennem lægevidenskaben.

Jeg havde gennem mere end ½ år forsøgt selv med perikon og vitaminer, men bevægede mig direkte ned ad bakke.

Det der redde mig fra mig selv var antidepressiv medicin.
Det er ikke et vidundermiddel, men det gør at jeg kan fungere.

Hej alle

Der er INTET som helst alternativt ved D-vitamin. Det er et livsnødvendigt vitamin, som kroppen har brug for til mange livsvigtige processer.

D-vitamin er IKKE et naturlægemiddel. D-vitamin kan ikke helbrede sygdomme, men man kan blive syg, hvis man mangler det. Og derfor er det naturligvis en vigtigt at kompensere for en eventuel mangel.

Hvis man har mistanke om, at man mangler D-vitamin, er det den PRAKTISERENDE LÆGE, man skal henvende sig til for at få målt sit D-vitamin-niveau. Og det er den praktiserende læge, der rådgiver én, når resultatet af målingen foreligger.

At fremstille denne sag vedrørende D-vitamin som et valg mellem lægevidenskaben og en mystisk og farlig alternativ verden er derfor dybt godnat!

Og jeg forstår ikke, hvorfor du Jens, som er blevet undersøgt grundigt af din læge, er modstander af, at andre mennesker bliver lige så grundigt undersøgt. Jeg kan nemlig ikke tolke disse evindelige og hele tiden mistænkeliggørende indlæg som andet end et forsøg på at sørge for, at andre ikke får samme gode behandling, som du får.

Hele tiden kommer denne sidestilling af D-vitamin og naturmedicin eller alternativ behandling, som om D-vitamin havde noget med alternativ behandling at gøre. Vi kender vel alle tilstrækkeligt til demagogisk sprogbrug til at vide, at en sådan sammenstilling har til hensigt at latterliggøre D-vitamin, fordi alternativ behandling, set under ét, er ét stort rodsammen, bestående af både virksom, effektiv behandling og decideret fup.

Og når to uforenelige størrelser stilles side om side, smitter det ene af på det andet i læserens bevidsthed. Det er demagogens taktik.

D-vitamin er ikke naturmedicin, men et VITAMIN, som lægen kan tjekke ved en simpel blodprøve. Hvis man beder lægen om at tjekke det, kaster man sig altså ikke i favnen på et mystisk alternativt univers. Man følger bare ganske almindelige fornuftige lægeråd, der bygger på naturvidenskabelig forskning, som har påvist, at mange danskere lider af D-vitaminmangel, værst i vintertiden, og at D-vitaminmangel kan være årsag til depression!

Mange hilsner til alle, også Jens og Hitler

Irsten

Nhs, jeg ved, at du skriver ovenstående i den bedste mening! Jeg er godt klar over, at der er folk, der betragter D-vitamin som et hormon. Men traditionelt har man altså kaldt det et vitamin.

Når jeg skrev, som jeg gjorde, var det for at tydeliggøre problemstillingerne i denne debattråd. Jeg må indrømme, at jeg synes, at du nu kommer og forplumrer det ;o)

Et af problemerne i denne debattråd er forsøget på at koble D-vitamin sammen med alternativ behandling, for på den måde at skildre D-vitamin-mangel som noget, det etablerede sundhedssystem ikke skulle opfatte som alvorligt og ikke finder det umagen værd at tage sig af.

Intet kunne være mere forkert! Det er hos den praktiserende læge, man får undersøgt D-vitamin-niveauet.

Og så er der en, der har påstået (for sjov), at man bliver rask af at spise D-vitamin, og det har givet en anden bruger den opfattelse, at der er nogle her, der påstår, at D-vitamin kan kurere enhver depression, uanset årsagen!

Og det er selvfølgelig noget sludder.

• Hvis man får kræft, og årsagen til kræften formodes at være D-vitaminmangel, vil jeg anbefale den kræftsyge at følge den kræftbehandling, der tilbydes i vores sundhedssystem. Men man skal selvfølgelig kompensere for D-vitaminmanglen også.

• Hvis man får en alvorlig depression, og D-vitaminmangel må formodes at være (medvirkende) årsag til depressionen, vil jeg anbefale den depressive at følge den normale depressionsbehandling (antidepressivt middel og psykoterapi). Men man skal selvfølgelig også kompensere for D-vitaminmanglen.

Når en depression først er udløst, så vil den uanset årsagen normalt vare ca. 3-8 måneder – også selv om årsagen bliver fjernet. Så selv om man kompenserer for D-vitaminmangel, så vil dette normalt ikke være tilstrækkeligt til at få en depression til at gå over, i hvert fald først efter et vist antal måneder med normalt D-vitamin-niveau.

Et andet problem her i denne debattråd er, at det tilsyneladende ikke hjælper noget at bringe dokumentation, hverken i form af henvisninger til forskning om sammenhængen mellem D-vitaminmangel og depression, eller henvisninger til forskning i hyppigheden af D-vitaminmangel her i Danmark. Når de pågældende ikke tror på forskning og ikke tror på læger, psykiatere eller forskere, så er der ikke noget at gøre!

Jeg synes, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at tydeliggøre problemstillingen. Og så begynder du, nhs, at tale om magnesium! Pyh! Magnesium er naturligvis udmærket, men lige nu vil jeg bare ønske dig god kamp!

Og god jul!

Irsten