Debatindlæg

Jeg har haft en on/off kæreste siden februar, og desværre er han mit livs kærlighed, så det gør ufattelig ondt at skrive dette her, imens mine tårer triller ned ad mine kinder.

Han serverede først sandheden efter 6 mdr. om hans sygdom med at være manio depressiv, hvilket jeg accepterede. Han sagde, at det ikke var nemt for ham at være i et parforhold, men ville gerne forsøge. Det har været siden et on/off forhold, som sluttede nu for sidste gang for 2 uger siden. Jeg sidder nu tilbage og er helt ødelagt indeni pga. denne frustration, han har skabt, og han siger, at det skyldes hans sygdom.

Jeg har læst meget om sygdommen og med de symptomer, som følger med, og det sætter han stor pris på. Jeg flyttede til hans landsdel i Jylland for at komme nærmere ham i håb om, at det ville løse på alting, men det har kun gjort det værre. Han fortalte mig først efter, jeg var flyttet, at der også skyldes noget andet, som gør, at han ikke kan være i et parforhold, og som han ikke vil tale om. Han har dog fortrudt hans handlinger op til adskillige gange, og vi har været on/off kærester 5 gange nu.

Nu er jeg på nervemedicin, fordi jeg er gået helt ned med flaget, og tåler ikke at se ham. Jeg forsøgte at se ham i dag, men jeg brød sammen i gråd og ved ikke mit levende råd, hvad jeg skal gøre.

Jeg ved, at han har følelser for mig, og jeg har det for ham, men han skubber mig væk hele tiden, når han får sin depression.

Jeg vil mene, at man sagtens kan få et forhold til at fungere, hvis der er følelser fra begges sider af, men hvis det virkelig er sandt, hvad han siger, at det ikke kan lade sig gøre, så må jeg jo give slip.

Derfor spørger jeg nu jer derude, som også er manio depressive, hvordan i håndterer et forhold, og hvad er jeres råd til den raske i forholdet? Jeg giver ham jo space, når han har brug for det, men intet hjælper åbenbart. jeg elsker ham virkelig så højt, og jeg ville sådan ønske, jeg kunne få nogle gode råd til at få et forhold til ham.