Debatindlæg

Jeg synes selv at mit behandlings forløb er rodet og til tider uden sammenhæng eller mål.

Lige kort: Efter ca 1 år, med kræftige nedturer for min kæreste mig til læge som straks stiller diagnosen; svær depression. Jeg bliver startet i medicinskbehandling. Bliver så indlagt på den lukket for så at gå over i distriktpsykiatrien. Der har jeg samtaler ca 1-2 gange om ugen med sygeplejesker. Jeg for det bedre og stopper medicin og samtalerne. Der går ca 4 måneder og så er den helt gal igen. Jeg kommer til læge og hun bander over at de har stoppet min medicin behandling og starter mig op igen. Jeg bliver så indlagt igen, denne gang i 8 uger. Efter de 8 uger bliver jeg udskrevet med besked på at opsøge egen læge og få en henvisning til psykolog og psykiater. Der udover mener de at det vil være godt for mig at stoppe min skole og få en pause. Erko på kontanthjælp.
Psykolog kan jeg ikke betale og psykiater har ca et halvt års vente tid.
Nu pga. at jeg er på kontanthjælp overgår jeg til socialpsykiatrien og bliver ringet op af en sygeplejerske der gerne vil have en samtale.
Hende har jeg 2 samtaler med. Og derefter hører jeg ikke mere fra hende. På daværende tidspunkt er min privat siuation ret kaotisk og de andre 2 gange var det hende som tog kontakt så jeg viste ikke at det var forventet at jeg skulle gøre det. Når men for kontakt og en ny samtale. Der siger hun at jeg er for passiv og at hende, jobcentret og min læge ikke ved hvordan de skal hjælpe mig. Jeg gemmer og isoler mig og tager ikke selv intertiv.
Jeg har nu været til en samtale hos psykiateren og han havde først en tid igen om halvanden måned. Dette synes min læge er for dåligt at jeg ikke presset på for at få en tid hurtigere.
Går så til nogen ugelige samtaler hos min læge. Den ene gang yter jeg at jeg har tænkt at starte et enkelt fag på hf, hvilket hun synes er en rigtig god ide. Hun henviser mig samtiden til et behandlingssted.
Næste uge til samtale med lægen, har hun snakket med sygeplejersken og hun giver nu hende ret i at jeg ikke er klar til at starte et fag. Jeg er for passiv. Jeg har jo hverken ringet til behandlingsstedet eller anskaffet mig bøger og prøvet at se om jeg kan koncentra mig nok til tag et fag. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skulle vide at dette forventes af mig, men lad nu det ligge,
Der ud over bliver jeg nu tilknyttet en social-mentor.

Jeg synes at det er enormt rodet. Læge, psykiatrisygeplejerske, sagsbehandlere, psykiater, behandlingssted, social-mentor.

Er der andre der oplever/ har oplevet det samme eller er det et enestående tilfælde at jeg er blevet kastet rundt i behandlingssystemerne uden at blive behandlet "færdig" og at der er så mange personer der hjælper/behandler/sætter ting igang på engang?