Debatindlæg

Hej :)
Ja det er lang tid siden du skrev, men nu faldt jeg lige over indlægget! Mest fordi du er på min alder og kan se der er nogle stor ligheder mellem os...
Jeg har ikke en decideret diagnose sort på hvidt lige nu, men en psykoterapeut har vurderet at jeg lider af en personlighedsforstyrrelse...hvilken slags, er jeg ikke sikker på endnu...men jeg tror selv det er det samme som dig...Jeg har været i behandling i mange år for depression og ocd...uden at nogen nogensinde har nævnt ordet personlighedsforstyrrelse..så min lettelse er ret stor lige nu, da jeg måske endelig får en diagnose på skrift!
Jeg ville lige skrive, at den terapeut jeg netop har talt med anbefalede en større dosis antidepressiv for at slippe for tvangstanker osv...jeg kan ikke huske navnet lige nu (da jeg skal til at skifte til dem snart), men der var i hvert fald tale om 30 mg, hvor jeg nu får 20 mg citalopram. Jeg tror ikke, at det er meningen at det som sådan skal kurere én, da det jo ikke er muligt...men det kan i hvert fald afhjælpe de problemer som følger med! Det var enormt lettende for mig at høre (for første gang nogensinde) at jeg kunne behandles for de følger og med tiden komme af med de fleste! Han anbefalede videre terapi også, og det vil jeg helt sikkert gøre!
Måske du også får for lav en dosis når nu det ikke virker helt? Min oplevelse er, at under depression virker citalopram rigtig godt; det holder også depressioner på afstand. Men ocd og angst kan det altså ikke holde væk for mig!
Når jeg ved hvad præparatet hedder, kan jeg skrive det til dig :)

Jeg har for nyligt fået diagnosen ængstelig personlighedsforstyrrelse men har lidt af depression tidligere i mit liv. Jeg har været på antidepressiv medicin tidligere i flere år, men har ikke fået nogen medicinsk behandling i et par år nu, hvilket jeg er glad for, da det hjælper mig til ikke at tænke på mig selv som syg.
Jeg er ret ambivalent i forhold til, hvordan jeg skal forstå diagnosen og min terapeut mener heller ikke jeg skal lægge for meget i det. Behandlingssystermerne opererer med diagnoser, det er en del af den måde de arbejder.
Men jeg kan godt forstå hvorfor jeg har fået netop denne diagnose. Jeg tænker at det kan være en forklaring på, at jeg nok har holdt mig på afstand af andre mennesker, samtidig med at jeg altid har søgt efter at have én person meget tæt på mig, som på en eller anden måde skulle tage sig af mig - om det var en veninde eller kæreste.

Så jeg kan ikke spare så meget i forhold til medicinsk behandlling, men er nysgerrig på hvordan i andre oplever de vanskeligheder i har.

Hejsa.. Jeg har selv diagnosen ængstelig/evasiv personlighedsforstyrrelse.

Personlighedforstyrrelser kan ikke behandles!.. Det er desværre ikke muligt i dag.. Men når dette er sagt.. Så er det nu heller ikke så slemt.. FOr det første kan man lære at blive bedre til at leve med en forstyrret personlighed.. Jeg tror mange med ængstelig personlighedsforstyrrelse oplever problemer i mange sammenhænge. Noget kan behandles med medicin, andet kan behandles med terapi.. jeg tror at mennesker med ængstelig personlighedsforstyrrelse har lettere ved at få fx depression - og det er da også lidt logisk :-)
Desværre er personligheden ikke let at forandre.. Men man kan godt lære at leve som man nu engang er! Jeg er selv kommet langt.. Men er dog på vejen til et ordenligt liv blevet førtidspensionist.. Tidligere var jeg leder i det offentlige med stor succes... Min succes var, i sin tid, måske båret af min ængstelige/evasive personlighedsforstyrrelse..

Hilsen
jens