Citalopram - højere dosis - dårligt humør
Written by
Anonym
7. feb 2011 07:13
Hej
Jeg slås med en masse forskellige ting i øjeblikket, og jeg har af den grund fået sat min citalopramdosis op med 10 mg til 30 mg.
Jeg har knap taget dem 1 uges tid, men er faktisk blevet i dårligere humør, rigtig sur - jeg går ud fra at det ændrer sig, men det er en bivirkning, jeg ikke har oplevet før - hvis det er en bivirkning... Citalopram fungerer ellers super godt for mig mod angst og depression.
Er der nogle af jer, der har oplevet det samme ?
Mange hilsener
Maxi
For lidt og for meget fordærver alting!
Written by
irsten
7. feb 2011 09:00
Hej Maxi
Ja, jeg har i høj grad oplevet, at effekten af en (for) stor dosis antidepressivt middel giver problemer, som ikke er til at skelne fra depression.
Jeg har oplevet det med Cipramil, som, så vidt jeg husker, er originalproduktet til Citalopram. Og jeg har oplevet det med Zoloft. Min psykiater reagerede med at ville give mig en endnu større dosis. Men det dur jo ikke, hvis problemet er, at man i forvejen får en for stor dosis.
Når noget virker godt, så tror man, at mere af det samme virker endnu bedre! Men det gør det ikke nødvendigvis. Som jeg plejer at skrive: For lidt og for meget fordærver alting. Der findes en dosis, der er lige netop tilpas.
Jeg har sådan set også oplevet fænomenet ved perikon. Men da var jeg forberedt, fordi jeg jo havde oplevet det samme med de lægeordinerede antidepressive midler. Så jeg vidste med det samme, at jeg bare skulle sætte min dosis lidt ned, og det hjalp straks :o)
Jeg kan forstå, at du ellers er meget tilfreds med Citalopram. Så derfor tror jeg, at løsningen er at sætte din dosis lidt ned. Og i øvrigt passe på med ikke at overbelaste dig selv. Jeg er sikker på, at din læge også vil give dig det råd.
Det kan jo heller ikke være meningen, at antidepressive midler blot indtages, for at man skal kunne klare endnu større belastninger i ens dagligdag. Men nogle gange er man jo desværre ikke selv herre over de belastninger, man udsættes for :o(
God bedring
Irsten
for meget - for lidt
Written by
Anonym
7. feb 2011 17:18
Hej Irsten
Tak for dit svar. Ja, det er jo altid det der, med for meget eller for lidt. Jeg vil give det 1 måned og så om, det så bedrer sig... det tager vel også tid for en ny dosis at virke... men ellers må den sættes ned :-)
Nej, selvfølgelig skal man ikke bare sætte dosis op fordi, man ryger ud i lidt stormvejr.. men hold op, hvor er det fedt, at man kan gøre det :-) :-) :-) men man skal huske på, at man altså ændrer sig lidt rent psykisk... jeg synes måske nok, at jeg bliver lidt rigeligt "frisk" - lidt for god til at sige fra.. DET er jeg ikke så glad for.. men på den anden siden, måske handler det bare om, at man har fundet sig i rigtig meget før.. ufattelig irriterende kunder etc.. nu ved de i hvert fald, der er det :-)
Hmmmm en god nats søvn hjælper nok..
mange hilsener
maxi