Debatindlæg

Hej allesammen.
Jeg sidder her og bliver mere og mere forvirret over mig selv. Mangler jeg mon bare disciplin?
Jeg er 20 år. Har tidligere kæmpet mig igennem en moderat/svær depression. Havde efterfølgende 1 år uden nogle dårlige symptomer. Alt gik godt. Fik en dejlig kæreste som jeg stadig er sammen med. Vi flyttede i lejlighed sammen. Jeg følte mig klar til at komme videre med mit liv. Så jeg har forsøgt mig med en HHX uddannelse.

Pludselig begyndte alt at gå lidt ned igen.
Jeg begyndte at blive mere og mere indelukket. Det fortalte min kæreste i hvert fald. Lagde ikke selv mærke til det.
Fik mange dage hvor jeg nærmest var følelseskold. Nogen gange var jeg meget irritabel og direkte aggressiv. Glemte med det samme at der havde været en episode med skænderier og aggressivitet.

Har lagt mærke til et mønster. Mine "perioder" kommer kun når jeg forsøger mig med skole. Det er som om at der NOGLE DAGE kommer en form for angst for at tage til skolen. I starten kunne jeg bare føle mig meget indelukket. Virkelig mærke min hjertebanken. Have en masse tanker flyvende rundt i hovedet. Tænkte først at det nok var stress.

Pludselig begyndte andre humør svingninger at vise sig. Kunne den ene dag være meget depressiv. Andre dage følelses kold. Nogle dage helt "normal". Og andre dage med massere af energi og øget selvværd.
Begyndte lidt at mistænkte at jeg måske havde en hypomanisk bipolar depression. Den mistanke blev mere bekræftet da jeg fandt ud af at både min mor og min søster er manio.
Alt det her går selvfølgelig meget udover min skole. Skolen er heldigvis meget forstående og tolerante.

Selvom jeg går med alle de ting i min hverdag kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke: "Er det bare mig der mangler noget disciplin?". For underligt nok. Selvom jeg nu sidder med svedige hænder, rysteture og en indre uro, tænker jeg alligevel at: "Det er jo ikke så slemt".
Nok mest fordi at det kun er nogle dage om ugen at jeg har det sådan her.

Har i andre nogensinde følelsen af at i ikke er "syge nok"? At i bare egentlig burde tage jer sammen.

PS. Undskyld det lange indlæg. Ender altid med at skrive en halv novelle når jeg skriver om den slags her ^_^

PPS. Har forresten søgt hjælp til det her. Men "yaay" for den lange ventetid.
Ved godt at jeg nok ikke burde gi mig selv alle mulige sygdomme ud fra mine symptomer. Men det giver alligevel en vis tryghed at . . . give noget skylden.