Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

Dødsbilist sendte selvmords-sms

Written by Isoperla 15. feb 2011 09:58

Dødsbilist sendte selvmords-sms

25-årig kørte i døden på tæt befærdet hovedvej ved Vejle

En voldsom dødsulykke i går på hovedvej 13 nord for Vejle var sandsynligvis et spontant selvmord.

Ulykken kostede en 25-årig mand fra Viborg-området livet, da hans bil omkring kl. 7.30 kolliderede frontalt med en slamsuger på et lige vejstykke.

Ifølge oplysninger på ulykkesstedet havde den 25-årige inden ulykken sendt sine nærmeste pårørende en sms, hvor han skrev, at han ville gøre en ende på sit liv.

’Jeg kan ikke klare det længere. Nu tager jeg en lastbil’, lød budskabet fra den 25-årige.

Familiens bange anelser blev derfor til tragisk vished, da to betjente kort efter overbragte budskabet om den 25-åriges død.

Virkede overlagt
En 22-årige ingeniørstuderende kørte umiddelbart bag den 25-årige:

– Det virkede overlagt. Han fulgte den øvrige trafik og kørte fuldstændig normalt, lige indtil lastbilen var næsten ud for ham.

Så slog han et skarpt sving og drejede lige ud foran den. Det lød et kæmpe brag. Bilen blev fuldstændig splittet ad.

Den unge viborgenser var dræbt på stedet. Lastbilens 39-årige fører og en medhjælper blev kvæstet, men blev begge udskrevet i løbet af i går.

***********************************
MIN KOMMENTAR:
***********************************
Det gør man bare ikke, så heller hoppe fra en bro. Hvorfor tage risikoen for at tage andre med i døden.

Ps. Jeg har haft samme tanke, måske derfor reagere jeg på artiklen.

Nej, det er ikke så hensynsfuldt.

Written by Anonym 2. feb 2012 21:36

Men fuck hvor er det også trist at vi presser folk til yderligheder når de ikke kan holde livet ud mere.

"Selvmord", hele ordet er bare så ladet. Det er ikke mord, det er den sidste udvej for en person som har det ad helvede til.

Som samfund burde vi tilbyde alle, som ønsker det en værdig vej ud af livet. Måske det også ville nedsætte antallet af spontane "råb om hjælp".

Vi skal da hjælpe folk IND i livet

Written by studerende21 20. feb 2012 14:36

Vi skal da ikke hjælpe folk til at begå selvmord. Vi skal da være hurtigere til at hjælpe, når folk har det skidt!!! Jeg er for aktiv dødshjælp, men KUN til folk, der er dødssyge og skal dø lige meget hvad. Nogle af disse får valget mellem en værdig død og en død, der både er smertefuld og uværdig.

Med psykisk sygdom er det noget HELT HELT HELT andet. Vi har så gode muligheder for medicin og psykisk støtte... Der er virkelig ingen grund til at hjælpe folk, der kunne komme tilbage til livet, med at dø. I min optik er det hul i hovedet. Jeg tror, der er mange, der er så påvirket af deres sygdom, at de slet ikke indser, at der er masser af muligheder for hjælp. Dem skal vi da HJÆLPE, så de ser mulighederne. Sgu da ikke hjælpe dem til at dø!!!!