Tanker omkring et brevkassesvar!
Written by
irsten
22. feb 2011 11:17
Et brevkassespørgsmål fra i dag og svaret på det (lagt på den 22. feb.) giver et glimrende eksempel på, hvor forvirrende fagfolks forklaringer kan være.
Under overskriften ”Belastningsreaktion” fortæller en spørger, at hun har haft en depression, der nu er velbehandlet med Citalopram. Hun er nu begyndt hos en psykolog, og det kan der jo være god grund til, for man er jo nødt til at finde årsagen/årsagerne til, at hun fik en depression. Ellers kommer den jo bare igen, når hun holder op med at tage medicin.
Og psykologen fortæller så, at hun ikke mener, at den pågældende har en depression.
Nej, selvfølgelig ikke, for som Ole Tang svarer: ”Når en depression er velbehandlet fremtræder patienten jo fuldstændig normal.”
Jeg synes, at det er underligt, at en psykolog ikke kunne gøre bedre rede for det. Og jeg forstår til fulde den pågældendes forvirring.
Opgaven for psykologen er jo at hjælpe patienten med at finde årsagen til, at det kunne gå så galt, som det gik, selv om tilstanden heldigvis er normaliseret nu. Og her mener psykologen, at der er tale om en belastningsreaktion. Den konklusion må vel være kommet på baggrund af en grundig udspørgen om patientens situation.
Det mærkelige er nu, at læge Ole Tang – uden at kende noget som helst til patienten situation – kan svare:
”Tankerne om en belastningsreaktion er lidt vanskelig at forstå, da en sådan forudgås af et belastende traume, der glimtvis kommer igen (backflash).”
Det var da en underlig påstand, som der efter min mening ikke er belæg for. Det er rigtigt, at egentlige traumatiserende belastninger, f.eks. voldtægt, røveriske overfald, voldsomme bilulykker, krigsoplevelser og lignende kan give depression, og at der ofte kommer flashbacks.
Men psykologen, der jo kender patientens baggrund bedre end både Ole Tang og vi Depnetbrugere, mener altså, at der er tale om en belastningsreaktion. Der er jo ingen, der har påstået, at denne belastning har karakter af en traumatiserende oplevelse. Der kan ”blot” være tale om, at personen gennem længere tid har krævet mere af sig selv, end vedkommende har ressourcer til, og den form for overbelastning giver ikke flashbacks.
Det ser altså ud til, at Ole Tang forklarer, hvad psykologen ikke magtede at gøre rede for. Til gengæld skaber han ny forvirring, når han absolut vil tolke ordet ”belastningsreaktion” som noget, der har med traumatiserende oplevelser at gøre!
Belastninger kan være mange ting. Det gælder om at få psykologens hjælp til at finde ud af, hvilken type belastning der er tale om, og få hjælp til at undgå den form for belastning i fremtiden.
Mange hilsner
Irsten
Jeg læser svaret støttende
Written by
Isoperla
22. feb 2011 11:40
Jeg læser Ole Tangs svar som støttende til spørgeren.
Jeg følte selv noget af samme forvirring, da der også blev sat spørgsmålstegn ved min læges medicinsk behandling for depression ved mig. Jeg ved da heller ikke om det var en depression jeg havde/ har, men et eller andet var rivende galt.
Jeg læser svaret som: "tro på din læge, han/hun kan stille diagnoser, det kan psykologen ikke".
Når man står som så sårbar skal der næsten intet til at vælte korthuset og ved mig var det at der blev sat spørgsmålstegn ved at jeg var syg. Var jeg ikke syg kunne jeg jo bare tage mig sammen og det var fuldstændigt umuligt for mig, om end jeg skal love dig for at jeg prøvede. Jeg bare græd og græd efter at havde mødt tvivl om min helt nye og meget skræmmende behandling. Var tæt på at droppe alt medicin igen og så tage den derfra. Jeg følte at jeg blev nød til at reagere på en eller anden måde. Så kunne man bagefter sige: Hmm hun mente det alvorligt, der var altså noget galt med hende. Jeg fik dog håndteret det ved at vælge at følge min læges anbefaling og ikke følge mine tankeimpulser.
Ved det ikke, men jeg læser svaret meget støttende for spørgeren.
Hej Irsten.
Written by
Teresa
22. feb 2011 12:25
Pudsigt.. Jeg tænkte det samme da jeg læste svaret.
En belastningsreaktion er jo alt mellem himmel og jord og behøver ikke være PTSD...
En belastningsreaktion er vel også langvarig stress... mobning på arbejdet osv... Så reagerer man på en belastning.
Men... jeg syntes det er underligt at psykologen mener dette, da medicinen jo netop har fjernet de symptomer som en depression har...
Hej Isoperla og Teresa
Written by
irsten
22. feb 2011 13:29
Som jeg skrev, så mener jeg, at Ole Tang udrydder én forvirring, nemlig den forvirring, psykologen har skabt, og dermed er han støttende. Men samtidig skaber han en ny forvirring, fordi han sætter spørgsmålstegn ved psykologens vurdering vedrørende den nu overståede depressions årsag.
Psykologen er jo den, der har talt med den pågældende, og som ved selvsyn har kunnet danne sig et indtryk af den pågældendes situation – ganske vist kun ved én enkelt kontakt, men psykologen må dog have et bedre indtryk af personen, end Ole Tang kan danne sig ud af få linjers tekst.
Til Isoperla:
Vi bedømmer åbenbart emner ud fra oplevelser, som vi selv har haft. Du har oplevet, at en psykolog satte spørgsmålstegn ved den medicinske behandling, du fik, og det er forståeligt, at det gav anledning til problemer for dig.
I brevkasseeksemplet er der tale om en person, der er i medicinsk behandling for depression, og hvor den medicinske behandling allerede har virket. Jeg ser ikke i spørgerens brev tegn på, at psykologen stiller spørgsmålstegn ved den medicinske behandling. Men psykologen er muligvis af den type, der kun udtaler sig om, hvad hun kan se, og hun ser altså en person, der ikke (længere) har en depression. Og det er da glædeligt!
Men psykologen kunne jo godt have forklaret tingene, så de ikke gav anledning til forvirring.
Det problem, psykologen skaber, løser Ole Tang, men til gengæld skaber han et nyt, fordi han stiller spørgsmålstegn ved psykologens udsagn om, at den pågældende har været udsat for belastninger.
Til Teresa: medicin kan ikke fjerne belastninger. Her er et eksempel: Min bror tog sit liv, og jeg fik en voldsom depression på grund af det. Den belastning kan medicin ikke fjerne, og det er for den sags skyld heller ikke en belastning, der gav mig flashbacks. Men antidepressiv medicin tog depressionen efter kort tids behandling. Først derefter kunne den egentlige terapi tage sin begyndelse, nemlig en terapi, der lærte mig at sørge på en naturlig måde, i stedet for at fortrænge sorgen, i et forsøg på at tage mig sammen og være stærk.
Ole Tang ved ikke, hvilke belastninger, den pågældende har været udsat for. Der gør kun den pågældende selv, og hendes psykolog har kunnet danne sig et indtryk ved denne første kontakt. Derfor synes jeg, at Ole Tang skaber en ny forvirring ved at argumentere mod psykologens vurdering.
Irsten
What!
Written by
Teresa
7. mar 2011 16:56
Hvad er der med folk og Irsten... LAD DOG KVINDEN være!
Gehenna... du kan da heller ikke udtale dig om at alle depnetbrugere er uenige med Irsten.
Kan folk ikke bare lade Irsten være. Det er da smagløst ud over alle grænser at angribe kvinden hver gang hun skriver i en debat, når hun grundlæggende ikke vil andet end folk det godt...
Jeg fatter det ikke....