Debatindlæg

Hej Rune

For et par måneder kæmpede jeg mig igennem Alain Ehrenbergs bog ”Det udmattede selv – Depression og samfund”, som du, Rune, anbefaler.

Det er en meget lang, meget omstændelig og temmelig gammel bog (udgivet på fransk i 1998), som først for nylig er blevet oversat til dansk. Jeg tror, at den er blevet oversat af filosofihistoriske grunde, for depressionsforskningen har for længe siden overhalet den indenom.

For folk med særlige interesser i, hvordan psykiatrien har udviklet sig i Frankrig op gennem 1900-tallet – altså folk med historiske interesser - kan bogen vel være udmærket. Men hvor mange interesserer sig for den slags?

Bogen griber helt tilbage til Sigmund Freud og psykoanalysen! Den virker meget fortænkt og meget akademisk. Forfatteren kender helt sikkert intet til depression, ud fra hans bog at dømme! Han refererer blot forskellige psykiatere og deres konflikter gennem tiderne. Han har helt sikkert læst en kolossal masse om andres fortolkninger af depression. Og al den læsning har fjernet ham fra sagens kerne!

Lige præcis når man har en depression, har man ikke brug for at læse fortænkt, antikt, akademisk sludder og vrøvl. Men det er nu altså bare min mening :o)

Irsten

Rune, tak for det. Det varmer at høre. Og godt at du har fået det bedre, selvom en mild depression ikke er sjov. Jeg er lidt af en læsehest (også af historisk litteratur), så jeg vil helst sikkert tjekke den ud. Det er altid spændende at få nye og anderledes perspektiver på depression. Mht sparring vil jeg meget gerne sige til.
Irsten, jeg kan godt se, hvad du mener, når du skriver, at man måske ikke har brug for det lige præcis når man er syg, men jeg (heldigvis!) rask nu, og i forbindelse med mit foredrag og blog også er det altid godt at lære noget nyt. Men hvis det handler meget om historie og filosofi, kan der måske være noget om, at den ikke er for alle. Jeg vil i hvert fald tjekke ud om den er noget for mig. :)

Hej Lykkejagt

Selvfølgelig! Jeg har jo selv valgt at læse bogen, fordi jeg er interesseret i alle mulige perspektiver på fænomenet depression. Og hvis man er interesseret i at studere fordomme om depression – så er der masser at gå i gang med!

Mange hilsner

Irsten

Hej Rune

Jeg er ked af at høre, at du opfatter mig som et surt ribs ;o)

Jeg anerkender, at Alain Ehrenberg har lavet et stort arbejde, og jeg anerkender at det kan være vigtigt at se på forandringer i samfundet, som kan være ansvarlige for, at der er kommet denne vækst i antallet af depressioner.

Det er jo sociologiens arbejde at se på emner i et samfundsmæssigt perspektiv. Men det er jo ikke, hvad Alain Ehrenberg gør. Han ser på udvalgte psykiateres diskussioner om depression op gennem tiderne og desuden på, hvordan emnet behandles i dameblade I Frankrig.

Vigtige samfundsmæssige forandringer, som kan have haft betydning for væksten i antallet af depressioner, f.eks. den ændrede kost, ændrede livsbetingelser, og at flere og flere mennesker arbejder indendørs uden at få dagslys, udelades. Han ser snævert på psykiske årsager, hovedsageligt sådan som psykoanalysen har forstået depression.

( I den forbindelse undrer det mig faktisk, at han mener, at skyldfølelse ikke længere er en del af symptombilledet ved depression. )

Alligevel drager han konklusioner – konklusioner, som jeg ikke synes, at der er belæg for. Det er bare min mening.

For mange år siden var det Søren Kierkegaards værker, folk var tiltrukket af, når eksistentielle problemer trængte sig på. Efter min mening er der en fare ved at være tiltrukket ved den slags meget akademiske bøger: Man fortaber sig ud i en hel masse spekulative teorier, som fører én VÆK fra det, der drejer sig om.

Efter min mening er det væsentlige i forbindelse med depression at nedtone det spekulative, det intellektuelle, tankerne. Man kan ikke tænke sig ud af en depression. Det handler tværtimod om at lære sin krop at kende, at lære at mærke sine følelser, i stedet for at fornægte dem og om at handle i overensstemmelse med sine behov og sine ønsker.

Jeg anerkender, at man efter at en depression er overstået, har et vældigt behov for at efterbearbejde det, der er sket, og at man i den forbindelse har et behov for at læse, hvad andre mener. Det er jo også derfor, at jeg til stadighed læser, hvad jeg kan få fat i om depression.

Jeg er ked af, at jeg – ved at give udtryk for min mening – har ødelagt din glæde ved at læse bogen. Jeg ønskede bare at advare om, hvilken type bog der er tale om.

Mange hilsner

Irsten