Hvorfor ikke?
Written by
Heidibk
3. mar 2011 16:05
Jeg kom til at læse i brevkassen at det ik er godt at tage sin medicin med juice, men hvorfor er det ik godt?
Jeg tager min medicin med lidt juice om morgenen. I følge min kostplan (har bulimi) skal jeg have et glas juice om morgenen. Jeg kunne selvfølgelig vælge at tage medicinen med vand, men da jeg alligevel skal drikke den juice så kan det vel være ligemeget eller hvad?
Nogen der ved noget om det?
"Grapefrugtjuice-effekten"
Written by
Isoperla
3. mar 2011 16:17
Hej Heidi
Det var mig der spurte og jeg tager netop et stort glad appelsinjuice om morgene (og i løbet af dagen også) for at minimere kvalme mv.
Jeg havde hørt om "Grapefrugtjuice-effekten", men læste så at appelsinjuice også kunne være et problem.
Læs evt her:"http://videnskab.dk/krop-sundhed/juice-kan-bremse-medicin"
CITAT:
"Blokerer:
De samme forskerne har vist at den aktive ingrediens i grapefrugt, naringin, ser ud til at blokere en vigtig medicintransportør kaldet OATP1A2. Denne transportør er med til at fragte medicin fra tyndtarmen til blodstrømmen.
Blokering af denne transportør reducerer optagelsen af medicin og neutraliserer den ønskede virkning.
For de typer medicin som bliver forstærket af grapefrugtjuice, er der tale om at de blokerer et enzym som er vigtig for fordøjelsen af medicin, kaldet CYP3A4. Dette enzym er normalt involveret i nedbrydningen af medicin.
»På samme måde som grapefrugtjuice, indeholder også appelsinjuice og æblejuice naringin-lignende stoffer som hæmmer OATP1A2,«.
Det relevante stof i appelsin synes at være et stof kaldet hesperidin, mens det aktuelle stof i æbler ikke er fundet endnu."
Nu tror jeg at jeg vil droppe juicen en tid og se om der sker en ændring. -og så skulle jeg måske snakke med min læge igen. Jeg er ikke så god til at holde kontakt til hende for jeg syntes at jeg er til besvær.
Interessant
Written by
Heidibk
3. mar 2011 16:25
Jeg tror da også jeg vil prøve at lade juice være juice. Måske i stedet for vælge en grøntsagsjuice.....synes bare ik det smager så godt. Kender du evt en grøntsagsjuice der smager godt?
Jeg skal ind til min læge tirsdag og vil prøve at spørge hende. Så kan jeg da lige skrive her, hvad hun siger til det.
De 100kcal som juice "koster" dem må jeg hente et andet sted. Måske lidt flere rosiner eller mandler på min havregrød.
lægemidlers metabolisering
Written by
Isoperla
3. mar 2011 16:32
-og så bliver det teknisk:
"http://pharmacology.au.dk/fileadmin/www.pharmacology.au.dk/information_til/studerende/undervisning/undervisningsmateriale/l__gestud__7__semester/11F-7s-1-kandidat/YEH-F-lm-metabolisering-farmakogenetik-F11.pdf"
Substancer som kan påvirke lægemidlers metabolisering:
Grapefrugt juice - CYP 3A4 hæmmer; furanocoumariner
Lægemiddel: Metabolisering via:
Warfarin (Marevan): 2C9, 1A2, 3A4
Cipralex (Escitalopram): 2C19 (3A4, 2D6 og hæmmer 2D6)
Metoprolol (Selo-zok): 2D6
Losartan (Cozaar): 3A4, 2C9
Mirtazapin: 3A4, 2D6 (1A2)
Donepezil (Aricept): 3A4, 2D6
Tranebær: 2C9
***********************************************
Ja jeg må indrømme at vi er noget udenfor mit fagområde, men jeg forsøger at forstå.
Om Grønsagsjuice er bedre
Written by
Isoperla
3. mar 2011 16:35
ved jeg ikke, men jeg kan faktisk rigtig godt lide tomatjuice, nok bare ikke om morgenen ;o)
Hmmm
Written by
Teresa
3. mar 2011 21:32
Jeg spiser ret meget pomelo når det er sæson. Nemlig fordi grapefrugt er for surt, men jeg kan godt lide smagen...
Mon pomelo også driller medicin overførslen...
:-/
Medicin og forskellige slags juice
Written by
irsten
4. mar 2011 09:10
Hej alle
Vi er jo alle forskellige, hvad angår den måde, vi omsætter medicin på. Det er derfor, at det er individuelt, hvor stor den daglige medicin-dosis skal være. Nogle har en genetisk betinget (altså arvelig) nedsat funktionsevne i et bestemt leverenzym, der har ansvaret for omsætningen af bestemte slags medicin. Og så må behandleren tilpasse medicineringen efter det. Behandleren må forsøge at tilpasse dosis efter, hvordan vi omsætter medicin, uanset om det skulle være noget i den mad, vi spiser, der ændrer på virkningen af medicinen.
Men det er klart, at man skal prøve at leve så regelmæssigt som muligt og ikke lige pludselig begynde at tage noget, der ændrer ved medicinens virkemåde.
Jeg har aldrig før hørt, at appelsinjuice skulle udgøre et problem i forhold til medicin, men at grapefrugt-juice er et problem, står efterhånden angivet i alle indlægssedler til medicin, hvor problemet kan opstå. Og det er jo kun ved de typer medicin (og naturmedicin), der bliver omsat af dette bestemte leverenzym, altså CYP 3A4.
Jeg kan ikke gennemskue, hvor alvorligt problemet er ved andre typer af juice end grape, men jeg tror, at det altid er sikrest, at man skyller medicin ned med vand.
Men hvad er egentlig det værste, der kan ske ved kombinationen grape-juice og en type medicin, der omsættes af dette bestemte leverenzym CYP 3A4, hvilket f.eks. Mirtazapin gør?
Jo, grapefrugt-juice virker som HÆMMER af dette bestemte leverenzym (og ikke af andre leverenzymer, som er ansvarlige for omsætningen af andre slags medicin). Det betyder, at hvis man f.eks. har drukket grapefrugt-juice i op til et par timer før medicinindtaget, så omsættes Mirtazapin (men ikke f.eks. Citalopram) langsommere, end den ville have gjort, hvis man ikke havde drukket grapefrugt-juice. Og det betyder, at der vil blive en større koncentration af medicin i blodet, end der ellers ville have gjort. Hvis man i forvejen får en rigeligt stor dosis medicin, kan det jo godt være betænkeligt.
Men min pointe er, at hvis man faktisk har en god effekt af medicinen, selv om man drikker juice, så tyder det på, at den daglige dosis er tilpasset dette juiceforbrug. Hovedsagen er, at man ikke drikker juice sammen med pillerne, men jeg kan altså ikke se, at der er noget i vejen for at drikke juice på andre tidspunkter, hvis det ellers er noget, man plejer at gøre, og man stadig har en god effekt af medicinen. Grapejuice holder jeg mig helt fra, da det interagerer med perikon, som jeg tager. Men grapejuice interagerer f.eks. ikke med min blodtryksmedicin, så i sommerperioden, hvor jeg trapper ud af perikon, kunne jeg jo godt drikke grapejuice.
Hvad angår pomelo, Teresa, så ved vi jo ikke, om det interagerer med din medicin. Det afhænger af, hvilket leverenzym der er ansvarlig for omsætningen af din medicin. Og det afhænger af, om pomelo faktisk ændrer dette enzyms virkemåde, på samme måde som grapefrugt ændrer ved enzymet CYP 3A4.
Under alle omstændigheder kan du tjekke, hvilket enzym din medicin omsættes af. Det er første skridt. Hvis medicinen så IKKE omsættes af CYP 3A4, så ville jeg, hvis jeg var dig, roligt spise pomelo. For en sikkerheds skyld ville jeg spørge på apoteket, og for en sikkerheds skyld ville jeg spise pomelo på et andet tidspunkt af døgnet end det tidspunkt, hvor medicinen indtages.
Mange hilsner
Irsten
Jeg tænker om
Written by
Heidibk
4. mar 2011 12:56
det så stadig dumt at drikke juice lige efter man har taget sin medicin eller hvad? Hvor længe skal man evt vente for at være rimelig sikker på, at der ik sker noget underligt med det medicin man har taget?
Et svar
Written by
irsten
4. mar 2011 14:17
Hej Heidi
Nu er problemet måske, at juice især bliver drukket til morgenmaden, og det er vel også typisk det tidspunkt, at mange tager deres medicin.
Men hvis man har gjort sådan, siden man begyndte på medicinen, er ens daglige medicindosis vel afpasset efter den måde, man nu engang lever på.
Hvis du synes, at din medicin hjælper dig, sådan som du lever nu, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til at lave noget om. Det kan jo heller ikke nytte noget, at vi holder op med at spise og drikke alle de sunde ting. Frugt er jo meget vigtigt for helbredet.
Eneste undtagelser fra den regel, vil jeg mene, er følgende:
1. Spis aldrig grapefrugt, eller drik aldrig grapefrugt-juice, hvis du får medicin, der omsættes af leverenzymet CYP 3A4. (Der vil normalt stå en advarsel om dette på indlægssedlen).
2. Skyl ALTID medicinen ned med vand – aldrig juice eller andre drikkevarer.
Personligt kan jeg bedst lide at spise frugt, som den er – ikke presset som juice. Men for nylig, da jeg var et sted, hvor der var varmt, drak jeg store mængder af appelsin-juice. Det tror jeg altså ikke, at der skete noget ved, selv om jeg både får naturmedicinen perikon og lægeordineret blodtryksmedicin. Jeg drak typisk meget juice, når jeg kom udaset og svedig hjem fra ture sidst på eftermiddagen, og medicinen tager jeg dels om morgenen (blodtryksmedicinen) og dels om aftenen (perikon), inden jeg går i seng.
Mange hilsner
Irsten